A.C. Andersen (kemiker)

A.C. Andersen, Alfred Christian Andersen, 19.9.1882-21.1.1970, kemiker. Født i Tårbæk, død på Tranehaven i Ordrup, urne på Lyngby gl. kgd. A. tog adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt 1900 og blev cand.polyt. (fabrikingeniør) 1904. Han var assistent ved Carlsberglaboratoriets kemiske afdeling 1904–08, ved universitetets fysiologiske laboratorium 1908–14 og ved Det landøkonomiske forsøgslaboratoriums dyrefysiologiske afdeling 1914–18, forstander for Det landøkonomiske forsøgslaboratoriums kemiske afdeling 1918–52. – Mens A. i sin assistenttid har publiceret talrige arbejder hovedsagelig af analytisk-kemisk og biokemisk art (i Medd. fra Carlsberglab. og i tyske fagtidsskrifter) har hans arbejdskraft fra han blev leder af forsøgslaboratoriets kemiske afdeling hovedsagelig været beslaglagt af organiseringen af kontrolundersøgelser af mejeriprodukter og foderstoffer; foruden den fra 1898 eksisterende kontrol med pasteuriseringsbestemmelsernes overholdelse, omordnet 1928, og den fra 1912 eksisterende smørkontrol, udvidet 1921, er der 1921 indført kontrol med ost, 1924 kontrol med mælkekonserves og 1926 foderstofkontrol. – 1909 udgav han Vejledning til Brug ved de fysiologisk-kemiske Øvelser (2. udg. 1912) og 1911 Kortfattet Lærebog i fysiologisk Kemi (2. udg. 1918). Endvidere har han udarbejdet afsnittet Die Stickstoffhaltigen Körper des Hams i den af C. Neuberg redigerede håndbog "Der Harn" (Berlin 1911). – A. var medlem af indenrigsministeriets udvalg af 4.4.1917 til udarbejdelse af en detaljeret beregning over en hensigtsmæssig fordeling af Danmarks høstudbytte 1917–18, 1925–65 var han medlem af Carlsberglaboratoriets bestyrelse. A. var en højt begavet kemiker der alierede som stud.polyt. udførte publicerbare undersøgelser for S. M. Jørgensen, og som senere var S. P. L. Sørensens og Chr. Bohrs højt skattede medarbejder. Men hans begrundede håb om det næste skridt på den akademiske løbebane, et nyoprettet professorat i fysiologisk kemi, blev til intet ved Chr. Bohrs pludselige død 1911 da hans efterfølger, Valdemar Henriques, selv ønskede at bestride undervisningen. A.s lærebog i faget, den første i sin art på dansk, blev dog brugt indtil Richard Eges kom 1926. Men A.s gerning ved Det landøkonomiske forsøgslaboratorium blev nok lige så betydningsfuld, om end mindre udadvendt end en professorgerning. De fordøjelighedsforsøg over hysdyrenes fodermidler der under ledelse af Holger Møllgaard blev gennemført med store husdyr i respirationskammer var i mange årtier laboratoriets hovedindsats. Disse forsøg ville næppe have nået samme grad af fuldkommenhed uden A.s kyndige og kritiske indsats. I kraft af sin viden og kunnen var han på det nærmeste det danske husdyrbrugs-forsøgsvæsens videnskabelige samvittighed, men han overlod gerne til sine kolleger at bringe forsøgsresultaterne ud til landbrugets praktikere. Han udøvede en næsten suveræn indflydelse på Damarks inden- og udenlandske handel med og lovgivning om foderstoffer, mælk og mejeriprodukter. Landbrugsministeriets linie på disse vanskelige og betydningsfulde områder var i mange år den af A. udstukne og nidkært vogtede. Ét udadvendt arbejde stod hans hjerte nær, censorvirksomheden ved eksamen i kemi. Han virkede som sådan ved Polyteknisk læreanstalt og landbohøjskolen uafbrudt i over 40 år.