Børge Bak

Børge Bak, Børge Nielsen Bak,  31.12.1912-22.2.1990, kemiker. Født i Kbh. Efter studentereksamen fra Efterslægtselskabets skole 1931 tog B. embedseksamen ved Kbh.s univ. i matematik, fysik, kemi og astronomi med speciale i organisk kemi (cand. mag. 1936) hvorefter han ansattes som videnskabelig assistent ved universitetets kemiske laboratorium. Her nød han allerede i studietiden godt af kontakten med så fremragende videnskabsmænd som den organiske kemiker E. Biilmann og spektroskopikeren A. Langseth; og netop foreningen af spektroskopien og den syntetiske organiske kemi danner grundlaget for B.s senere videnskabelige indsats. Denne begyndte tidligt med besvarelsen af universitetets prisopgave om et organisk kemisk emne (guldmedalje 1938) og fortsattes med disputatsen Det indremolekylære Potential, 1943 som er forløberen for en lang række afhandlinger om molekyldynamikken, det teoretiske grundlag for forståelsen af molekylernes svingnings- og rotationsspektre. Kort efter krigens afslutning rejste B. til Berkeley univ., Californien (1946–47) hvor han i samarbejde med W. D. Gwinn byggede en mikrobølgespektrograf, et instrument som kunne realiseres takket være komponenter udviklet i forbindelse med radarteknikken (klystronen). Denne pionerbedrift gentog B. efter hjemkomsten til København hvor han om sig samlede en gruppe af studenter og senere medarbejdere som bl.a. gennem mere end 300 videnskabelige afhandlinger kom til at spille en vigtig rolle i molekylspektroskopiens udvikling. Netop denne forskningsgren forudsatte – som en af de første inden for kemien – et samvirke mellem eksperter fra så forskellige discipliner som kvantekemi, isotopsubstitution der ofte kræver en raffineret organisk synteseteknik, apparatbygning og elektronik. B. har i sit videnskabelige arbejde udover de allerede nævnte discipliner beskæftiget sig med infrarød spektroskopi, kernemagnetisk resonansspektroskopi hvor han var dansk foregangsmand og i de seneste år med spektre af ustabile pyrolyseprodukter som er af betydning for kemien og astrokemien.

De særlige menneskelige egenskaber, herunder organisatorisk og pædagogisk talent som er en forudsætning for at virke som leder og inspirator i videnskabeligt samarbejde har tillige vist sig i andre af B.s aktiviteter. 1955 tog han således initiativ til dannelsen af Dansk forening for molekylspektroskopi hvis formand han var fra 1955– 73. 1965 var han formand for organisationskomiteen for 8. europæiske molekylspektroskopi-kongres. B.s virksomhed som repræsentant for amanuenserne ved det matematisk-naturviden-skabelige fakultet 1949–57 illustrerer også den tillid han nyder blandt kolleger. B. har gennem kursusvirksomhed og på anden måde befordret molekylspektroskopiens anvendelse i den kemiske industri hvor den er blevet et vigtigt analytisk værktøj. Lærebogen: Elementary Introduction to Molecular Spectra, 1954 (spansk udg. 1970) viser også B.s interesse for og betydelige evner til at gøre emner fra den aktuelle forskning tilgængelige for andre. – 1957 blev B. ekstraordinær professor ved Kbh.s univ. og 1965 professor i molekylspektroskopi sst. Sideløbende hermed har han varetaget et lektorat i dette fag ved Danmarks tekniske højskole ligesom han har virket i udenlandske gæsteprofessorater (Berkeley 1969, Kiel 1970, Valladolid 1972, Bologna 1976). B.s virksomhed har i det hele været stærkt internationalt orienteret og blandt hans nære forbindelser kan nævnes termodynamikeren W. F. Giauque (Berkeley), spektroskopikere og teoretikere som A. H. Nielsen (Knoxville), H. H. Nielsen (Columbus), W. D. Gwinn (Berkeley), G. Herzberg (Ottawa) og E. Clementi (Californien og Italien). Den anerkendelse hans videnskabelige arbejder nyder afspejles i hans medlemskaber i Vidensk. selsk. (1958), Akad. for de tekn. vidensk. (1961), Kungl. Fysiografiska Sällskapet, Lund (1969), Kungl. Vetenskapsakademien (1974), Vidensk. akad., Oslo (1975). B. modtog Essoprisen 1957.-