Haldor Topsøe, Haldor Frederik Axel Topsøe, 29.4.1842-31.12.1935, kemiker, krystallograf. Født i Skælskør, død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). Efter faderens død flyttede moderen til Roskilde og (1852) til Kbh. hvor T. kom i Metropolitan-skolen hvorfra han 1860 blev student. Han studerede kemi og tog 1866 magisterkonferens heri efter at studiet i henved ni måneder havde været afbrudt af hans indkaldelse under krigen 1864. Allerede 1863 havde G. Forchhammer ansat T. som assistent ved Mineralogisk museum. Han blev her til 1867 og var derefter 1867–73 assistent ved universitetets kemiske laboratorium hos Julius Thomsen. 1870 disputerede han på Krystallogr.-kemiske Undersøgelser over de selen-sure Salte. 1873 søgte og fik han en af de to arbejdsinspektørstillinger der oprettedes ved lov af 23.5.1873. 1889 udnævntes han til fabrikinspektør, og 1901–14 var han direktør for det ved lov af 11.4.1901 oprettede arbejds- og fabriktilsyn. 1876–1902 var han desuden lærer i kemi ved officerskolen. I sin assistenttid ved Mineralogisk museum var T. kommet ind på studiet af krystallografien som han her hjemme var den første der dyrkede videnskabeligt, og da han var flyttet over til det kemiske laboratorium fortsatte han sine krystallografiske studier og udgav 1867–69 sine første krystallografisk-kemiske undersøgelser. 1870 kom den ovennævnte disputats, og 1872 fik han Videnskabernes selskabs guldmedalje for et sammen med den senere professor i fysik C. Christiansen udført krystallografisk-optisk arbejde. 1867 udgav han en vejledning i kvalitativ uorganisk analyse der blev meget benyttet og kom i 6. udg. 1910. T.s intensive videnskabelige arbejde i disse år og hans udprægede evner havde egentlig berettiget ham til at opnå en lærepost ved universitetet, men en ansøgning herom fik ikke tilstrækkelig støtte i fakultetet. Dette i forbindelse med en måske berettiget utilfredshed i assistentstillingen fik ham til at søge stillingen som arbejdsinspektør. Stillingen som lærer i kemi ved officerskolen som han 1876 overtog efter J. Bahnson gav ham lejlighed til at genoptage sit videnskabelige arbejde. Han fik indrettet et udmærket laboratorium både for undervisningen og for sine egne krystallografiske studier og i de følgende år, til 1890, udsendte han en række arbejder der vakte stor opmærksomhed, især i udlandets mineralogiske og krystallografiske kredse. På flere udenlandsrejser kom han i personlig kontakt med de førende fagfæller, og han fik fra udenlandske komikere tilsendt kostbare krystalografiske præparater til undersøgelse og måling. Hans arbejder er offentliggjort dels i Videnskabernes selskabs, dels i udenlandske akademiers skrifter. Han var allerede 1877 blevet medlem af Videnskabernes selskab, 1883 blev han æresmedlem af det franske mineralogiske selskab og 1892 medlem af Videnskabernes selskab i Kristiania (Oslo). T.s arbejdskraft blev taget i anvendelse på mange områder uden for hans egentlige embedsområde. Han var i mange år konsulent for krigsministeriet, og i denne egenskab foretog han i samarbejde med den senere krigsminister V. H. O. Madsen en række undersøgelser for at tilvejebringe en ny slags krudt til svære kanoner Undersøgelser der også affødte et i Videnskabernes selskabs oversigt publiceret videnskabeligt arbejde.

1884 deltog T i Grønlandsekspeditionen med Fylla og hjemførte bl.a. en del saltvandsprøver, hvis undersøgelse senere publiceredes i Meddelelser om Grønland. 1895–1901 var han medlem af kommissionen til ledelse af Danmarks geologiske undersøgelse. 1892 og 1898 var han generalsekretær ved de skandinaviske naturforskermøder (i Kbh. og Stockholm). 1909–23 var han, efter Julius Thomsens død, direktør for kryolit, mine og handelsselskabet. Mange videnskabsmænd stod i taknemlighedsgæld til T., ikke blot for medarbejde ved videnskabeligt arbejde, men også fordi han i kraft af sin forbindelse med "Dagbladet" som hans bror redigerede, kunne henlede opmærksomheden på mænd det store publikum ellers vanskeligt ville kunne få øje på. T.s betydning for udviklingen af arbejds- og fabriktilsynet har været meget stor. Han var en af sin tids dygtigste embedsmænd, i besiddelse af ualmindelige evner både i organisatorisk og i økonomisk retning. Hans kemiske uddannelse kom ham til nytte ved den lovmæssige regulering af anvendelsen af fosfor i tændstikindustrien og ved udarbejdelsen af krav på arbejderbeskyttelsens område, fx vedrørende blyforgiftning og hygiejnen i cigarfabrikkerne. Hans forståelse for arbejderne kom også til orde i hans bestræbelser for at få afskaffet børnearbejde. På felter hvor hans egen viden ikke forekom ham tilstrækkelig støttede han sig på fagkundskaben, men det er ham der har hovedansvaret og hovedarbejdet for fabrikloven af 1901 som ved revisionen 1914 vel udvidedes, men ikke principielt ændredes.

Familie

Forældre: by- og herredsfoged, kancelliråd Søren Christian T. (1797–1847) og Sigrid Christine Gudrun Thorgrimsen (1813–86). -12.11.1884 i Kbh. (Garn.) med Johanne Albertine Nørgaard, født 16.4.1860 i Kbh. (Frue), død 29.3.1935 på Frbg., d. af grosserer Jens Peter N. (1821–87) og Sophie Dorthea Margrethe Bjerring (1823–1908). – Bror til Vilhelm T.

Udnævnelser

R. 1880. D.M. 1887. K.2 1901. F.M.l. 1902.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal. af møde i Videnskabernes selskab, 1897 (Vidensk. selskab). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1870 81–83. Breve fra H. T. under indkaldelse i 1864, udg. V. Topsøe, 1942. O. B. Bøggild i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1935–36 141–45. Aksel Tovborg Jensen i Naturens verden, 1981 161–76.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig