Dansk Biografisk Leksikon

John Sebelien

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

John Sebelien, John Robert Francis Sebelien,  28.4.1858-26.7.1932, kemiker. Født i Kbh. (Petri), død i Kingston, England, urne på Vestre gravlund, Oslo. S. blev student 1875 fra latin- og realskolen på Værnedamsvejen, cand.phil. 1876 og cand.polyt. i anvendt naturvidenskab (dvs. kemiingeniør) 1881. Han blev straks efter eksamen ansat som assistent ved landbohøjskolens kemiske laboratorium og udarbejdede her en besvarelse af universitetets prisopgave for 1881–82 der krævede en historisk og kritisk undersøgelse af bestemmelse af grundstoffernes atomvægte (dengang kaldt atomtal), og for sin besvarelse modtog han 1883 universitetets guldmedalje. Besvarelsen blev året efter (noget omarbejdet) udgivet på tysk. Allerede fra skoletiden havde S. vaklet imellem interessen for de biologiske og de eksakte fag, og han søgte 1883 over til det nyoprettede forsøgslaboratorium på landbohøjskolen, hvor N. J. Fjord lærte ham agrikultur- og mejerikemi. I 1885 studerede han fysiologi og fysiologisk kemi hos Olof Hammarsten i Uppsala, gennemgik samme år hos Th. R. Segelcke et kursus i mejerilære og blev 1885 docent i mejerikemi ved Ultuna lantbruksinstitut i Sverige. Her trivedes han ikke rigtigt, og han flyttede 1889 til Ås i Norge som lærer i kemi og fysik ved Den høiere landbrugsskole. Da denne i 1898 blev omdannet til Norges landbrukshøiskole fik han prædikat af overlærer, og 1914–28 var hans stilling professor i kemi. Han kom således til – på meget positiv måde – igennem en længere årrække at præge agrikulturkemiens udvikling i Norge. Som lærer blev han betegnet som fremragende, og hans undervisning blev kaldt afvekslende og instruktiv.

S.s forskningsmæssige interesse lå først og fremmest inden for mejerikemien, men i Ås begyndte han også at interessere sig for gødningsstoffer, både naturlige og kunstige, og dette førte ham også ind på analytiske arbejder. Han skrev adskillige lærebøger hvoraf kan fremhæves Lærebok i uorganisk kemi til brukfor studerende, 1910 og en mindre Lærebok i kemi til brug for landbrugsskoler m.v., 1912 (3. opl. 1920) samt Læren om de saakaldte kunstige gjødningsmidler, 1907 (2. udg. 1916). Han arbejdede også med historiskkemiske emner; således publicerede han undersøgelser om vokset i Osebergskibet (Tidsskr. for Kemi, 1913), De forhistoriske broncers sammensætning og oprindelse (Forh. i Vidensk. selsk. i Kria. 1923) og Det gamle furutømmer i kong Øisteins havneanlegg ved Agdenes, 1929. Han deltog ofte og med let pen i dagbladsdebatter, og han, der var blevet norsk statsborger 1909, indtog ofte i dansk-norske diskussioner (bl.a. om Grønlandssagen) et meget norsk standpunkt. Ved S.s afgang i 1928 skrev hans efterfølger Johs. Lindeman om ham bl.a.: "Sebelien var dansk, men han er norsk, norsk statsborger og norsk patriot, kanskje bedre enn mangen innfødt". – S. blev 1892 medlem af Videnskaps selskabet i Kristiania og var Norges delegerede ved flere internationale kongresser.

Familie

Forældre: tømrermester Johann Louis S. (1829–98) og Dorothea Catharina Johanna (kaldet Margarethe Sophie) Grude (1826–1915). Gift 30.6.1887 i Kbh. (Holmens) med Johanne Prosch, født 4.11.1857 i Kbh. (Frue), død 9.2.1936 i Oslo, d. af fuldmægtig ved Kbh.s søassuranceforening Peter Carl Jessen P. (1819–1905) og Augusta Henriette Hagen (1820–91).

Udnævnelser

R. 1922.

Ikonografi

To mal. af Harald Bruun ca. 1925 (det ene på Norges landbrukshøiskole), efter sidstnævnte kopi af H. L. Mohr. Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Stig Veibel: Kemien i Danm., II, 1943 394–98. – M. Popp i Biedermanns Zentralblatt für Agrikulturchemie XLII, Lpz. 1913 358f. Johs. Lindeman i Tidsskr. for kjemi og bergvæsen VIII, Oslo 1928 73f; XII, 1932 101f. Ole Hersoug i Tidsskr. for det norske landbruk XXXIX, Oslo 1932 260f. Ugeskr. for landmænd LXXVII, s.å. 511. Vort landbrug LI, s.å. 483

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
kemiingeniør
person, som er højere uddannet inden for det kemitek ...Artikel i Den Store Danske
Uppsala
gammel kulturby med ærkebispesæde og Norden ...Artikel i Den Store Danske
fysiologisk
vedr. fysiologi. ...Artikel i Den Store Danske
naturvidenskab
den del af den videnskabelige forskning, som ...Artikel i Den Store Danske
landbrugsskoler
selvejende institutioner, som alle er oprettet med d ...Artikel i Den Store Danske
Kristiania
(efter Christian 4.), navn på Oslo 1624-1925 ...Artikel i Den Store Danske
Grønlandssagen
proces mellem Norge og Danmark i begyndelsen af 1930 ...Artikel i Den Store Danske
Kria.
fork.f. Kristiania, Oslos navn frem til 1925. ...Artikel i Den Store Danske
agrikultur
agerdyrkning, landbrug. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
ERMa
18/07/2011
  • Læst 481 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki