Karl Meyer, Karl Martin Meyer, 9.11.1862-20.5.1935, kemiker. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet på Bispebjerg kgd. M. blev student 1879 fra Mariboes skole, cand. phil. n.å. og polyteknisk kandidat i anvendt naturvidenskab 1884. Efter aftjent værnepligt ved forplejningskorpset var han 1884-85 ansat ved bryggeriet Gamle Carlsberg, rejste derefter på det Eibeschützske legat til Tyskland og England for at studere stivelsesfabrikation og kom efter hjemkomsten til sukkerfabrikken i Assens som kemiker. 1886-87 arbejdede han som kemiker på Chr. Hansens osteløbefabrik og begyndte derefter en uddannelse i trikotageindustrien, dels på en fabrik i Kbh., dels på tyske fagskoler og virksomheder. Efter denne forberedelse anlagde M. for et dansk firma en trikotagefabrik i Göteborg og stod en kort tid for driften af denne. Han ville imidlertid gerne tilbage til Kbh. og tog mod et tidligere af Philip W. Heyman givet tilbud om stillingen som laboratorieforstander ved Tuborgs Fabrikker hvor han virkede 1888-94. Her opbyggede han driftslaboratoriet og erhvervede sig teoretisk og praktisk kendskab til bryggeriteknik, det sidste også ved et ophold 1888 på Ringnes Bryggeriet i Kristiania. 1890 havde M. imidlertid sammen med ingeniør C. P. Detlefsen stiftet Detlefsen & M.s analytisk kemiske laboratorium, og fra 1894 helligede han sig arbejdet i denne virksomhed, hvoraf han var medejer til 1914. 1894 blev professoratet i teknisk kemi ved Polyteknisk læreanstalt ledigt, og M. gjorde sig med sine alsidige teoretiske og praktiske kvalifikationer berettiget håb om at få det. Læreanstaltens direktør Julius Thomsen modsatte sig imidlertid meget bestemt M.s udnævnelse til professor. Grunden hertil var nok tildels M.s meget selvsikre fremtræden og den noget stødende måde, han kunne fremsætte sine meget bestemte meninger på - således lagde han ikke skjul på, at han politisk sympatiserede med socialismen. Men der var vistnok også tale om en antisemitisk indstilling hos Thomsen - dette var i hvert fald M.s opfattelse, og han tilgav aldrig Thomsen denne forbigåelse og nærede resten af sit liv de bitreste følelser over for ham.

M. begyndte nu ved siden af arbejdet på laboratoriet en skribentvirksomhed som skulle gøre hans navn kendt i vide kredse. 1893-96 var han medredaktør af Ingeniøren, 1898 udkom Haandbog i Varekundskab, og 1902 kom M.s Vareleksikon, en håndbog der fik vid udbredelse og lang levetid (6. udgave udsendtes 1952) og hvis soliditet er præget af M.s store og vidtspændende tekniske viden. 1916 skrev han De forenede bryggeriers 25 års jubilæumsskrift, 1920-21 var han redaktør af det af Hasselbalchs Forlag udgivne M.s konversationsleksikon. - Også i praktisk industrivirksomhed har M. taget betydelig del som bestyrelsesmedlem i og i mange tilfælde medstifter af talrige selskaber, heriblandt nogle af vore største tekniskkemiske virksomheder. Som de vigtigste skal nævnes A/S Hertz' Garveri og Skotøjsfabrik (1897-1918), A/S De forenede Bryggerier (fra 1909, formand fra 1932), A/S Jens Villadsens Fabrikker (fra 1912), A/S M. J. Ballins Sønner og Hertz' Garverier og Skotøjsfabrik (1918-21), A/S Schønning & Arvé (fra 1923), A/S Krystalisværket (fra 1923), A/S Nordisk Kulsyrefabrik (fra 1924), A/S Skandinavisk Gummikompagni (fra 1924). - Fra 1908 var M. medlem af Industriforeningens repræsentantskab, 1932 blev han næstformand, fra 1911 var han medlem af Industrirådet, og 1933-35 var han formand for Industrirådet og Industriforeningen, af hvilken han ved sin afgang udnævntes til æresmedlem. Med sin omfattende tekniske viden og erfaring fik M. i tidens løb talrige offentlige hverv: 1893 blev han ekspedient for betænkningsudvalget for eneretssager og var derefter 1894-1929 medlem af patentkommissionen der afløste dette udvalg. 1896 og 1897 var han medlem af juryen ved udstillinger i Malmö og Stockholm, 1901-09 tilsynsførende ved Statsprøveanstaltens laboratorium, 1915-18 fungerede han som ekspert vedr. udstedelsen af udførselscertifikater for varer, 1918 blev han medlem af udvalget vedr. fremstilling af kaffe- og thesurrogater, fra 1928 var han medlem af handelsministeriets udvalg ang. lån til industrien, fra 1929 formand for Dansk standardiseringsråd, fra 1933 medlem af det internationale handelskammers danske nationale komité. Også faglige foreninger havde bud efter M., 1910-12 var han næstformand og sekretær i Kemisk forening, 1915-19 formand for Dansk ingeniørforenings kemisk-tekniske sektion. 1915-20 samt 1926 fungerede han som censor ved Polyteknisk læreanstalt. - M. var en enspændernatur som i høj grad besad sine meningers mod og ikke var bange for at fremsætte dem skarpt og utvetydigt. Derved kom han til at støde mange, hvilket vel også har været en af årsagerne til den lidt omflakkende tilværelse han førte i sine yngre dage. Men med sin store arbejdskapacitet har han sikkert også bevidst hele tiden søgt efter nye virkeområder, og herved skaffede han sig den omfangsrige og alsidige viden og erfaring der gjorde ham til en højt respekteret mand som endte på de højeste poster inden for dansk industri. De der kom ham på nærmere hold lærte at værdsætte hans retlinede adfærd og den hjertelighed og finhed i tænkemåde, der gemte sig bag hans noget skarpe og bryske fremtræden.

Fra ungdommen havde M. dyrket kunstneriske interesser og en tid gået til undervisning hos maleren Carl Thomsen, men dette var noget han måtte opgive, da uddannelsen og arbejdet efterhånden optog al hans tid. - Titulær professor 1909. Dr.techn. h.c. ved Polyteknisk læreanstalt 1933.

Familie

Forældre: grosserer Jacob M. (1814-72) og Rebekka Levysohn (1823-95). Gift 18.9.1888 i Göteborg med Elise Fürstenberg, født 1.5.1864 i Göteborg, død 5.6.1945 i Kbh., d. af manufakturhandler Ludvig Philip F. (1835-96) og Julia Heyman (1843-1903). - Bror til Emil M. (1856-1913), J. F. M. og Leopold M.

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1928. K2. 1934.

Ikonografi

Mal. af Carla Colsmann Mohr, 1914. Tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1922, og af O. Neumann, 1927. Buste af Hugo Liisberg, 1932. Foto.

Bibliografi

Interview i Gads da. mag. XXVII, 1933 279-88. - Politiken 8.11.1922. Nationaltid, s.d. Polytekn. t. IX, 1928 185. Kemisk månedsbl. IX, s.å. 44; XIII, 1932 117f; XIV, 1933 16. Harald Høffding: Erindr., 1928 236. Povl Vinding i Berl. tid. 16.2.1935. H. E. Glahn i Ingeniøren XLIV, s.å. III 25f. Tidsskr. for industri, s.å. 78-80 145-47. Bryggeritid. XXXVIII, s.å. 67f. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig