Paul Bergsøe

Paul Bergsøe, Paul Vilhelm Peter Bergsøe, 22.12.1872-29.12.1963, kemiker, metallurg. Født i Kbh. (Johs.), død på Koefoedsminde i Nærum, urne på Vestre kgd., Kbh. Allerede som studerende udsendte B. (cand. polyt. 1899) sine første videnskabelige afhandlinger om forsøg med Röntgen-stråler og fluorescens-skærme ligesom han anviste nye fremstillingsmetoder af bl.a. platinsalte. 1900 modtog han Julius Thomsen-medaljen for en elektrolytisk metode til aftinning af blikaffald; denne opfindelse dannede det første grundlag for en metallurgisk fabrikation der med årene voksede til verdensfirmaet Paul Bergsøe & Søn med speciale inden for tin, bly og hvidtmetal. 1935 trak B. sig tilbage for at kunne hellige sig fri forskning. I Sydamerika var der netop da gjort arkæologiske fund af guld- og platingenstande, de sidste især gådefulde, fordi metallisk platin i vort kulturområde først har kunnet fremstilles i forrige århundrede. I to arbejder The Metallurgy and Technology of Gold and Platinum Among the Pre-Columbian lndians, 1937 og The Gilding Process and the Metallurgy of Copper and Lead Among the Pre-Columbian lndians, 1938 opklarede B. de ældgamle, ukendte fremgangsmåder og kunne samtidig anvise en ny proces til fremstilling af wolfram som siden er benyttet verden over. For videnskabelig indsats og for som praktisk kemiker at have indført metalhyttedrift i Danmark modtog B. i 1940 æresdoktorgraden ved Danmarks tekniske højskole. – I 1932 debuterede B., 60 år gammel, som skønlitterær forfatter med en roman Stjernens Skygge. Som litterært arbejde blev den dårligt modtaget, vel især fordi formen – en forklædt science-fiction stil – var svært tilgængelig. Men senere har det kunnet ses hvorledes netop denne form har været forsøgt for at popularisere væsentlige dele af den modne forskers erfaringsgrundlag og panteistiske filosofi. Med ukuelig energi kastede B. sig derefter over radioformen hvor hans trang til at formidle folkeoplysning fandt nye veje, og bemærkelsesværdigt er det at konstatere at en stor del af romanens emner og livsholdning nu kom til at danne grundlaget for hans popularisering af naturvidenskaberne og den tekniske forskning i de følgende tredive år. Med sin personlige stil og stemmeføring vandt han store tilhørerskarer og megen yndest, og han stod ubestridt som radioforedragets mester selv op i høj alder. Af og til vendte han dog tilbage til den litterære form som forfatter til såkaldte radiofeatures af hørespilagtig karakter. B.s radiomanuskripter blev udgivet i 8 bind 1935–48.

Sit eget fagområde populariserede B. i Kemi paa en anden Maade, 1942 som for mange unge har været bestemmende for valg af livsgerning. Endnu kan nævnes Verdensrummet og vi, 1959 – begge bøger udkommet i talrige udgaver og på mange sprog. – Til det sidste arbejdede B. i sit laboratorium og fremstillede her krystaller af hidtil ukendte platindobbeltsalte til brug for Atomenergikommissionens forsøgsanlæg på Risø. Hans sidste videnskabelige afhandling på dette område er fra 1962. For sit folkeoplysende virke modtog B. 1955 medaljen Ingenio et arti, 1959 H. C. Ørsted-medaljen. –