R.K. Kristensen

R.K. Kristensen, Rasmus Kristian (ved dåben Christian) Kristensen, 21.10.1875-20.2.1960, agrikulturkemiker, forsøgsmatematiker. Født i Tommerup, død på Frbg., begravet på Bispebjerg. K. blev oplært ved praktisk landbrug, var elev på Askov højskole 1898–99 og 1899–1900 og blev landbrugskandidat 1904 fra landbohøjskolen hvor han fik videre uddannelse i kemi 1906 og i fejlteori 1910. 1904–12 var han assistent ved Askov forsøgsstation hvor han som bestyrer af laboratoriet udførte et grundigt og selvstændigt analysearbejde omfattende jord, afgrøder og gødningsmidler. Undersøgelser af staldgødningens og ajlens opbevaring førte til udarbejdelse af en metode til ammoniakbestemmelse og fik især direkte praktisk betydning ved påvisningen af det store kvælstoftab fra dårligt dækkede ajlekummer. 1913–27 var han laboratoriebestyrer under statens planteavlsudvalg med særlig tilknytning til forsøgslaboratoriet og påbegyndte i disse år en række vigtige forsøg med ensilering af foderafgrøder. 1928 overførtes hans virksomhed til statens planteavlslaboratorium i Lyngby hvor han blev bestyrer af den agrikulturkemiske afdeling. K. har offentliggjort sine omfattende undersøgelses- og forsøgsresultater i et stort antal beretninger i Tidsskrift for Planteavl og artikler især i Nordisk Jordbrugsforskning og Ugeskrift for Landmænd. Forsøgsteknik og fejlteoretiske problemer har optaget K. stærkt, og han har givet talrige bidrag til kritisk behandling af både planteavls- og husdyrbrugsforsøg. 1922 skrev han i Tidsskrift for Planteavl om nøjagtigheden ved stammeforsøgene med roer og gennemførte her for første gang en rationel fejlteoretisk behandling af forsøg der havde strakt sig gennem en lang årrække, idet ensidige eller systematiske afvigelser der ikke virker som fejl i forsøget blev udskilt og middelfejlen beregnet efter en af K. angiven formel. Hyppigt har hans arbejde haft en polemisk karakter vendt mod andre forsøgsteknikere i ind- og udland (bl.a. E. A. Mitscherlich), og forskellige beregningsmåder er herigennem blevet korrigeret, men han har tillige ved specielle formler til middelfejlsberegning og ved udjævningsmetoder givet positive bidrag til forsøgsteknikkens forbedring også uden for Danmarks grænser. En sammenfattende oversigt gav han 1932 i Ausgleichung und Fehlerberechnung beim Feldversuch i Archiv für Pflanzenbau og samme emne behandles i Fejlteori, 1946 (2. udg. 1957). 1937 har K. i Tidsskrift for Planteavl meddelt første beretning om undersøgelser over Vore Afgrøders Forhold til Klimaet, udført for landhusholdningsselskabets klimatologiske udvalg. K. bidrog i Vort Landbrug med såvel prosa som lyrik. Han udgav 1952 et bind fortællinger: Mod Aften og 1957 et bind digte: Ved Solnedgang og skrev desuden et par vejledninger i skak, således Spillenes Spil, 1920.