S.C. Borch

S.C. Borch, Simon Christian Borch, 20.3.1847-16.12.1927, maskiningeniør. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., begravet sst. B. tog polyteknisk adgangseksamen 1864 og blev 1870 cand. polyt. som maskiningeniør hvorefter han et par år havde ansættelse ved Kbh.s havnevæsen samt ved Gamst & Lunds jernstøberi og maskinfabrik og senere hos D. Løwener som konstruktør på maskinfabrikken. 1872 blev han efter C. G. Hummels død assistent ved Polyteknisk læreanstalts maskintekniske konstruktionsøvelser. 1874 blev han docent i maskinlære og teknisk mekanik, en stilling han beklædte i tyve år. 1894 blev der oprettet et professorat for ham i maskinlære alene som han beklædte til 1917. 1875 udgav han C. G. Hummels forelæsninger over maskinlære og 1879 sammen med L. F. Holmberg en Lærebog i teknisk mekanik. 1880–85 udgav han sine egne forelæsninger over Maskinlære I-III (I 4. udg. 1905, II 3. udg. 1903, III 3. udg. 1902). 1874–84 var B. sammen med C. Holten, Adolph Steen, Jul. Thomsen og Holmberg medlem af den da bestående Polyteknisk læreanstalts bestyrelse, og 1882–90 var han s.m. cand. polyt. P. C. Henriksen medindehaver af maskinfabrikken B. & Henriksen i Kbh. Gennem en lang årrække var B. eneste lærer i maskinlære på Polyteknisk læreanstalt, og for en meget stor del af de danske ingeniører blev B. og maskinlæren næsten uadskillelige begreber. Hans flid og samvittighedsfuldhed aftvang alle den dybeste respekt, og dette hvert år at undervise mange studerende og at skulle følge med i litteraturen om hele det vældige fag maskinlæren allerede var dengang, og tillige, indtil A. S. Ostenfelds ansættelse 1894, at undervise i teknisk mekanik var en så uhyre arbejdsbyrde at det skulle synes utroligt at B. ydermere efter professor J. A. Wilkens' afgang 1886 i et par år kunne overkomme at bestride undervisningen i mekanisk teknologi, katalogisere teknologisk samling og supplere undervisningen med fabrikbesøg for de studerende. B.s indsats er meget betydelig, og den nøjagtighed og grundighed, der prægede hele hans arbejde var af stor betydning for mange danske ingeniører. Den der ville trænge nøjere ind i et eller andet emne inden for faget gik aldrig forgæves til B.s bøger eller til ham selv. – 1888 var B. medlem af bedømmelsesudvalget ved den store nordiske industriudstilling, 1909 var han medlem af censurkomiteen vedrørende et professorat i maskinlære ved Den tekniske højskole i Trondheim.