Christian Sophus Juel

Christian Sophus Juel, 25.1.1855-24.1.1935, matematiker. Født i Randers, død i Kbh., begravet sst. (Bispebjerg). J. tog almindelig forberedelseseksamen 1871 og studerede på Polyteknisk læreanstalt, men hans interesse for matematik og de nærliggende fag blev snart så stærk at han skiftede studieretning, tog studentereksamen 1876 og gav sig til at studere ved universitetet, særlig hos professor H. G. Zeuthen. 1879 tog han magistergraden i matematik og fik to år efter universitetets guldmedalje for en geometrisk afhandling. 1885 tog han doktorgraden med afhandlingen Bidrag til den imaginære Linies og den imaginære Plans Geometri. Han virkede i adskillige år som matematiklærer og manuduktør. 1890–1916 var han medredaktør af Nyt Tidsskrift for Matematik. 1894 blev han lærer ved forberedelseskurset på Polyteknisk læreanstalt og docent i matematik for fabrikingeniørerne. 1895–1930 var han censor ved skoleembedseksamen ved universitetet og 1901–26 censor i matematik ved lærereksamen ved seminarierne. Medlem af Videnskabernes selskab blev han 1899. 1907 blev han professor i matematik ved Polyteknisk læreanstalt i et nyoprettet professorat i rationel mekanik.

J. måtte ofre en stor del af sit liv til undervisningsarbejde som lærer, manuduktør, censor og forfatter af lærebøger, både for de elementære og videregående trin. Men han havde arbejdskraft nok til en omfattende og værdifuld videnskabelig produktion, især på geometriens område. Allerede i sit nittende år havde han leveret et selvstændigt arbejde Om Fodpunktskurver til Tidsskrift for Matematik. Snart koncentrerede han sin interesse om videreførelse af K. G. C. v. Staudts projektiv-geometriske opbygning af de imaginære elementers teori. Herfra hentede han stoffet til sin indholdsrige doktordisputats, hvis hovedindhold senere (1890) blev gengivet i Acta Mathematica. Dette stof slap J. aldrig af syne, og i sin høje alderdom (1934) sammenarbejdede han det til en videreført systematisk fremstilling Vorlesungen über projektive Geometrie. Da en øjenlidelse havde berøvet ham synet, bistod hans elev David Fog ham med udarbejdelsen. Hans levende interesse for ren geometri, "i græsk Aand" som han kaldte det, ɔ: ikke indhyllet i analytisk formalisme, gav sig udslag i en række meget originale afhandlinger om grafiske kurver. Vel fik disse efterhånden præg af den samtidig stærkt udbredte mængdeteoretiske analyse, men den oprindelige, så værdifulde virkelighedsgeometri lå dog bag det hele. Det mærkeligste resultat af disse undersøgelser var sætningen om, at en i det projektive rum lukket, ikke-analytisk flade af 3. orden må indeholde 3, 7, 15, 27 eller uendelig mange rette linjer. – J.s mange lærebøger bærer alle et originalt præg. Blandt dem må særlig fremhæves to, Indledning til Infinitesimalregningen og Forelæsninger over rationel Mekanik (1913, 2. udg. 1920). J.s stærke geometriske sans giver den første et præg af anskuelighed som gør den særlig egnet til brug for læsere, der blot vil lære at anvende infinitesimalregningen og ikke vil fordybe sig i den højere matematiks abstrakte, logiske opbygning. Lærebogen i rationel mekanik giver grundlaget for den undervisning i faget som J. skabte ved Polyteknisk læreanstalt. – J. tilhørte sammen med J. P. Gram, H. Valentiner og C. Crone Zeuthens første elevhold ved universitetet. J. var den der fik størst personlig indflydelse på de følgende generationer af matematikere, især ved sin virksomhed som udgiver af Nyt Tidsskrift for Matematik, og ved samværet i Matematisk forening. – Æresdoktor i Oslo 1929.