Christoffer Dybvad

Christoffer Dybvad, 1572-.1622, matematiker. Født i Kbh, død i fængsel på Kalundborg slot. Efter at være blevet student opholdt D. sig ved Kbh.s universitet hvor han 1594 ses at have været respondens ved faderens disputatser. Han opholdt sig fra 1598 mange år væsentligst i udlandet. 1598 var han immatrikuleret i Leiden, 1608 i Giessen, og Orleans hvor han var en af den tyske nations bibliotekarer, 1609 kvæstor, 1610 var han i Paris. Stadig søgte han at blive ansat i Danmark, men forgæves. Afslagene skyldtes antagelig både uvilje mod hans far og ængstelse for at han selv skulle have arvet dennes karakteregenskaber. Hans dygtighed som matematiker blev ikke bestridt. Ca. 1601 blev han doktor i Caen. I Holland blev han stærkt politisk og religiøst påvirket. Han fik øjnene åbnet for manglerne ved Danmarks dengang udpræget aristokratiske forfatning, og han sluttede sig til den rationalistiske retning inden for den reformerte kirke som kaldtes Arminianismen, og som netop da han studerede i Leiden spillede en stor rolle ved universitetet der. 1606 var han hjemme i Kbh. Et fornyet forsøg på at få ansættelse mislykkedes og efter faderens afsættelse drog han igen udenlands. I Frankrig blev han påvirket af de nye absolutistiske statsteorier. I sin bitterhed over påny, 1612, at være blevet nægtet ansættelse i Kbh. forfattede han ca. 1615 et politisk skrift til Christian IV hvori han på det skarpeste kritiserede den bestående forfatning og anbefalede enevældens indførelse. Heri dadles mange af de i Christian IVs tid trufne regeringsforanstaltninger kraftigt, men skylden tillægges kongens rådgivere. Det er usikkert om dette skrift er kommet kongen i hænde. Men 1618 opnåede D. at blive udnævnt til kgl. Mathematicus idet han som løn blev aflagt med et kanonikat i Lund. I stillings medfør skulle han stille horoskoper, et arbejde som bød ham imod da han betragtede astrologien som overtro. Fortsat bitter over tidligere tilsidesættelser forblev han ved sin oppositionelle holdning til statsstyreisen. 1619 rejste han til Bergen, og her udtalte han sig meget dristigt om politiske forhold og sit håb om kommende omvæltninger i statsforfatningen, om kongens indsættelse i de syv majestætsrettigheder som den franske forfatter Jean Bodin omtaler. En passende åreladning af adelen – et par læster blod – ville være nok til at knække adelsvælden. I denne retning gav han sin tunge frit løb i selskaber hos biskoppen i Bergen, dr. Nils Paaske, og hos lensmanden Knud Gyldenstierne. Alt dette rygtedes i Kbh., og der blev indledt undersøgelser mod ham efter hans hjemkomst. Ved en husundersøgelse hos ham fandtes adskillige graverende papirer, bl.a. en del notitser kaldede "Joci aulici" som foruden obskøne fantasier indeholdt blasfemisk spot over den kristne religion. 22.12.1620 fradømtes han sit embede. Regeringen fastsatte straffen til livsvarigt fængsel. 27.1.1621 førtes han fra Blåtårn til tårnet Folen på Kalundborg slot. Her døde han ved en kulilteforgiftning, opstået ved et ulykkestilfælde. – Efter datidens forhold i Danmark var D. en kundskabsrig matematiker. I Decarithmia. 1602 som er det første danske skrift der omhandler decimalbrøk, indførte han danske betegnelser. Han efterlod sig et vistnok nu tabt værk De mensuris et ponderibus, tam medicis quam civilibus som ifølge Thomas Bartholins dom var affattet med utrolig flid og lærdom og med en høj grad af matematisk nøjagtighed, hvorfor Rasmus Bartholin havde til hensigt at udgive det.