N.E. Nørlund

N.E. Nørlund, Niels Erik Nørlund, 26.10.1885-4.7.1981, matematiker. Født i Slagelse, død i Hørsholm, begravet i Kbh. (Garn.). N. blev student 1903 fra Sorø. Hans interesser var delt mellem astronomi og matematik, selv om matematikken stod hans hjerte nærmest. Han studerede begge fag og afsluttede sine studier 1910 med magisterkonferens i astronomi, idet han samme år erhvervede doktorgraden på den banebrydende matematiske afhandling Bidrag til de lineære Differensligningers Theori. 1908 havde han fået universitetets guldmedalje for en matematisk og 1909 for en astronomisk afhandling. Han var ansat som assistent på det astronomiske observatorium 1908-12. – Efter en kortere udenlandsrejse blev N. 1912 ansat som professor i matematik ved universitetet i Lund. 1922 overtog han et professorat, ligeledes i matematik, ved Kbh.s univ. idet det var en forudsætning, at denne stilling blev kombineret med stillingen som direktør for gradmålingen (udnævnelse 1923). Han var universitetets rektor 1933-34 og medlem af konsistorium fra 1942 til sin afgang 1956.

N.s betydelige videnskabelige produktion omfatter udover disputatsen dels astronomiske, dels matematiske afhandlinger. Han videreførte især sine undersøgelser over differensligninger og behandlede emner inden for den højere analyse der slutter sig hertil. Hans bog Vorlesungen über Differenzenrechnung, Berlin 1924, er et standardværk. Hertil slutter sig Lecons sur les series (l'interpolation, Paris 1926, Sur la somme d'unefonction, Paris 1927, Lecons sur les équations aux différences Jinies, Paris 1929. Desuden må nævnes de store geodætisk-historiske værker Danmarks Kortlægning, 1942, Færøernes Kortlægning, 1944 og Islands Kortlægning, s.å. samt de populære bøger Videnskabelige Causerier, 1923 og Bland siffror och tal, Sth. 1923. Desuden udgav han 1942 Johannes Mejers Kort over det danske Rige I–III. – N.s lærergerning ved universitetet stod i skyggen af hans øvrige virksomhed. De specielle geodætiske kurser havde et meget begrænset tilhørertal, men N. forelæste i tidens løb over et vidt spektrum af emner og gav derved ikke få studerende et tilskud af høj klasse til deres studier. De studerende der kom ham på nærmere hold kunne glæde sig over hans varmhjertede interesse. I et foredrag som N. havde lejlighed til at holde i anledning af sin 70-års dag karakteriserede han matematikken som en skabende kunst der dog ofte har vist sig nyttig ved studiet af naturen. Han citerede desuden en udtalelse af Pascal om "l'esprit de géometrie et l'esprit de finesse", to tænkemåder der står i stærk modsætning til hinanden. At de dog kan forenes var N. et lysende eksempel på. – Der blev fra mange sider lagt beslag på N.s organisatoriske evner og arbejdskraft. Han var formand for Rask-Ørsted fondets bestyrelse 1928-64 og for Danmarks matematikundervisningskommission 1955-61, efor for den Arnamagnæanske stiftelse 1946-61, medlem af kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland. Af internationale poster kan nævnes: præsident for den baltiske geodætiske kommission 1927-30 og 1934-36, præsident for International Time Commission 1928-48, præsident for International Council of Scientific Unions 1934–37, redaktør af Acta Mathematica. N. var desuden medlem af kontrolkomiteen for Nordisk Livsforsikringsaktieselskab Hafnia fra 1923, formand 1946-67. N. var desuden medlem af en lang række videnskabelige akademier. Af særlige udmærkelser kan nævnes: æresmedlem af Sydsvenska geografiska sällskapet 1947, af Societé mathématique de France 1952, af Ferdafélag Islands 1953, af Dansk matematisk forening 1955 og af The Royal Institution i London 1960; Pariserakademiets Grand Prix des Sciences 1916, Kungl. fysiografiska sällskapets guldmedalje 1916, Ole Rømer-medaljen 1954, Vitus Bering-medaljen 1956. N. har modtaget æresdoktorgrad ved Tech. Hochschule i Darmstadt 1936, Londons univ. 1937, Lunds univ. 1941, universitetet i Dijon 1950, Oslos univ. 1951, landbohøjskolen i Kbh. 1958.