Immanuel Bang

Immanuel Bang, Niels Frederik Immanuel Omø Bang, 1.2.1874-13.12.1924, næstformand i landsoverskatterådet. Født på Omø, død på Frbg., urne på Bispebjerg. B. blev student 1893 fra Roskilde og statsvidenskabelig kandidat 1900. N.å. ansattes han som assistent (sekretær) i Statens statistiske bureau (Statistisk Departement) og avancerede her til fuldmægtig 1906. Tidligt viste han sig som en flittig og pligtopfyldende arbejder med mange interesser som særlig samlede sig om sociale spørgsmål. Over for de praktiske politiske spørgsmål sluttede han sig nærmest til socialdemokratiets standpunkt, om end ikke så udpræget som broderen Gustav B. – B.s livsgerning faldt i Landsoverskatterådet der oprettedes 1912 og hvor han 1913 blev næstformand. Han fik her straks at gøre med revisionen af ansættelserne til indkomst- og formueskat landet over og kom derigennem i direkte og omfattende forbindelse med mange enkelte skatteydere og med de lokale ligningsmyndigheder (skatterådene). Han tilrettelagde og gennemførte dette arbejde – både udadtil og inden for rådet – med stor energi og interesse, udviste selv meget initiativ og forstod at incitere sine medarbejdere. Dette initiativ måtte ifølge sagens natur møde modstand både hos de lokale ligningsmyndigheder der hidtil havde haft enerådighed over skatteansættelserne hver inden for sit område, og hos de enkelte skatteborgere. Over for den enkelte skatteyder som skulle efterbetale skat og klagede sin nød kunne han vise både medfølelse og hjælpsomhed. I sine principielle krav over for skatterådene om stadig større effektivitet i ligningsarbejdet var han derimod ubøjelig og skabte sig undertiden selv vanskeligheder ved en vis mangel på smidighed og ved sit temperament. Men hans nidkærhed og dygtighed måtte alle anerkende. Hans arbejde i landsoverskatterådet har været af uomtvistelig betydning for skatteligningens effektivitet og dens ensartethed over for de forskellige egne af landet og over for de forskellige samfundsklasser hvad der i en tid hvor de personlige skatter har været i stærk vækst har bidraget til større social retfærdighed og underbygget de offentlige indtægter. – B. har skrevet en del afhandlinger i blade og tidsskrifter om sociale og statistiske emner. Han var statistisk medarbejder ved den første ædruelighedskommission i hvis betænkning han 1907 skrev en afhandling om Drikfældighedens Indflydelse paa forskellige sociale Forhold og var medlem af den 2. ædruelighedskommission 1914. Han udgav 1911 (sammen med Vilh. Elberling) en historisk-statistisk redegørelse for rigsdagsvalgene 1895–1910, 1923 Vejledning for Skatteydere og Ligningsmyndigheder til Brug ved Indkomst- og Formueopgørelsen og 1924 Vejledning i Regnskabsføring samt Affattelse af det lovbefalede Driftsregnskab for mindre Næringsdrivende.