Dansk Biografisk Leksikon

J. Munch-Petersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

J. Munch-Petersen, Jon Julius Munch-Petersen,  20.10.1873-20.2.1939, vandbygningsingeniør. Født i Kbh. (Johs.), død sst., urne på Vestre kgd. M.-P. blev student 1891 fra Mariboes skole, cand.phil. n.å. og 1897 cand.polyt. i ingeniørfaget, hvorefter han kom til vandbygningsvæsenet som assisterende ingeniør. 1899-1900 havde han et års orlov og gjorde tjeneste i Hamburg som ingeniør ved Baudeputation Abteilung für Strom und Hafenbau. Hjemkommen herfra blev han beskæftiget ved Esbjerg havn og senere ved kystsikringsarbejderne ved Thyborøn og Agger. 1913 blev han ingeniør af 2. grad ved vandbygningsvæsenet og var som sådan ledende ingeniør og statens tilsynsførende ved en række havneanlæg på Bornholm og ved anlægget af Rødby havn. Efter stormfloden 1913 konstruerede han samtlige bornholmske havne, og fra 1914 administrerede han statshavnen ved Hammeren. Han var Rønne havns bygmester, og alle udvidelser og nyanlæg ved den er udført efter hans forslag. 1906 fik M.-P. sammen med Palle Bruun og H. P. Meden Den tekniske forenings pris for besvarelsen af en prisopgave om bevarelse af Møns klint. 1911 blev han knyttet til undervisningen på Polyteknisk læreanstalt som hjælpedocent, 1916 blev han docent og 1919 professor i kulturteknisk vandbygning, et fag han i særlig grad har udviklet og organiseret. Det interesserede ham at undervise, og han nød stor yndest blandt sine studenter. Han udgav Kulturteknisk Vandbygning I, 1924 (2. udg. 1937), Praktisk Hydraulik, 1931 (2. udg. 1939) samt Vandløbsregulering og Kanalbygning. 1936. Særlig kendt er hans arbejder om materialvandring langs havkyster, om Danmarks vandbygning, om Storstrømsbroen, til hvilken han bl.a. udarbejdede forslag i form af en kombineret jernbane- og færdselsbro (1928), om Ringkøbing fjord og om Rødby-Femernruten, for hvilken han var en interesseret talsmand. Det der i særlig grad vil bevare M.-P.s navn er hans teori om materialvandring langs havkyster som han første gang forelagde ved den baltiske ingeniørkongres i Malmö 1914, og som senere blev forelagt på den baltiske hydrologiske konference i Lübeck sommeren 1938. M.-P.s teori anerkendtes fra alle sider og hans formel, der stemmer med de direkte iagttagelser, ansås såvel i ind- som udland for det bedste middel til for-udbestemmelse af materialvandringens retning og størrelsesorden. I offentlige diskussioner om trafikspørgsmål, fx om Storstrømsbroen og om Rødby-Femern-ruten, virkede hans indlæg både ved deres friskhed og saglighed. 1912 blev M.-P. medlem af Femern-rute-komiteen, 1913 af vandafledningskommissionen vedrørende grundes eller bygningers afståelse til gadeanlæg i Kbh., 1910-19 af Dansk ingeniørforenings bestyrelse og udførte her et meget betydeligt arbejde, ikke mindst med at bringe de svenske og danske ingeniørorganisationer i nært samarbejde, 1912-23 var han formand for foreningens sektion for vej-, vand- og jernbanebygning. 1922 blev han medlem af Kungl. fysiografiska sällskapet i Lund og korresponderende medlem af Nordische Gesellschaft i Lubeck, 1931 Danmarks kurator for de baltiske staters hydrologiske konferencer og 1935 medlem af komiteen for Union Géodesique et Géophysique Internationale, valgt af Videnskabernes selskab. 1937 medlem af det s.å. stiftede Akademi for de tekniske videnskaber.

Familie

Forældre: dr.med., senere professor Julius Petersen (1840-1912) og Oliva C. R. Munch (1840-1903). Navneforandring 23.5.1890. -30.4.1911 i Stockholm med dr.phil., senere universitetslektor Valfrid Palmgren (Valfrid Palmgren M.-P), født 3.6.1877 i Stockholm, død 6.12.1967 i Gentofte, d. af lektor, senere rektor Karl Edvard P. (1840-1910) og Ida Pohl (1853-1937).-Bror til H.'M.-P.

Udnævnelser

R. 1925. DM. 1931.

Ikonografi

Buste af V. Gustafson, 1926. Mal. af H. Vedel, 1933. Foto.

Bibliografi

Studenterne fra 1891, 1916 95f. Politiken 24.9.1919. Anker Engelund sst. 21.2.1939. Polyteknikeren 3.10.1919. Bornholms avis 18.10.1933. Anker Engelund i Berl. tid. 19.10. s.å. Povl Vinding sst. 21.2.1939. Dagens nyheder 19.10.1933. Børsen 20.10. s.å. Sv. Svendsen i Stads- og havneingeniøren, 1938 nr. 12. Nationaltid. 21.2.1939. Ingeniøren XLVIII, s.å. B 34f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
vandbygning
bygning af anlæg i forbindelse med vand, fx havne ...Artikel i Den Store Danske
Agger
by ved vestkysten i det sydlige Thy, nord for ...Artikel i Den Store Danske
prisopgave
opgave, der stilles af et universitet, et videns ...Artikel i Den Store Danske
Hammeren
Hammerknuden , 182 ha stor rundklippe på Nor ...Artikel i Den Store Danske
Thyborøn
havneby ved Limfjordens udmunding i Vesterhav ...Artikel i Den Store Danske
Hamburg
(da. Hamborg ), storby i Nordtyskland ved El ...Artikel i Den Store Danske
Storstrømsbroen
bro mellem Masnedø og Falster, åbnet for traf ...Artikel i Den Store Danske
Femern
(ty. Fehmarn ), ø i Østersøen, der hører til de ...Artikel i Den Store Danske
Rødby
by på Sydlolland; 2092 indb. (2014). Rødby li ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
PHBen
18/07/2011
PVind
18/07/2011
  • Læst 697 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki