V. Kolderup-Rosenvinge

V. Kolderup-Rosenvinge, Valdemar Kolderup-Rosenvinge, 19.12.1828-5.12.1889, vandbygningsdirektør. Født i Kbh. (Frue), død sst. (Johs.), begravet sst. (Ass.). K.-R. indtrådte 1848 som elev på den kgl. militære højskole, udnævntes 1850 til sekondløjtnant à la suite i artilleriet og ansattes ved feltingeniørdetachementet; 1851–53 afsluttede han sin ved krigen afbrudte uddannelse på højskolen og udnævntes ved afgangen fra denne sidstnævnte år til premierløjtnant i ingeniørkorpset, i hvilken stilling han 1853–56 var ansat ved kongerigets vejtjeneste, 1856–62 ved Kbh.s fortifikation og 1862–63 ved ingeniørtropperne. Da den nye ordning af Kbh.s politi trådte i kraft sattes han 1863 à la suite i hæren for at overtage stillingen som I. politiinspektør, men allerede ved udgangen af s.å. opgav han på grund af krigsudsigteme denne virksomhed og gik atter i militær tjeneste, først ved ingeniørdirektionen i Slesvig og derpå ved hæren. Han deltog i forsvaret af Dybbølstillingen og af Als og fik 1864 kaptajns karakter. Efter krigen forblev han ved ingeniørtropperne, og ved hærlovens ikrafttræden 1867 forfremmedes han til kaptajn, i hvilken egenskab han gjorde tjeneste ved den brigade som mobiliseredes i Jylland under den fransk-tyske krig 1870. Senere gjorde han tjeneste ved 1. ingeniørdirektion og som sekretær i ingeniørkorpsets tekniske komité og bibliotekar. Sommeren 1876 var han lejringeniør i lejren ved Hald og var derefter på ny ved 1. ingeniørdirektion indtil han 1882 fik afsked af krigstjenesten som oberstløjtnant og udnævntes til direktør for vandbygningsvæsenet, en udnævnelse der vakte nogen opmærksomhed og kritiseredes skarpt af M. Rovsing i hans artikelserie om Vor Civilmilitarisme i Politiken 1889.

Vandbygningsvæsenets administration var allerede under forgængeren, C. Carlsen, vokset så betydeligt at ordningen fra 1869 ikke længere var holdbar, men da rigsdagen ikke kunne enes om lovgrundlaget for en udvidelse, lykkedes det K.-R. til dels ved administrative foranstaltninger, opretholdt ved de til forskellige store arbejder givne bevillinger, at klare opgaven. K.-R. var formand i den 1882 nedsatte kommission angående anlægget af udførsels- og tilflugtshavne på den jyske vestkyst, i det nordlige Kattegat og på Bornholm, og overtog 1884, efter at kystsikringskommissionen af 1874 var opløst, som vandbygningsdirektør ledelsen af arbejderne til sikring af Jyllands vestkyst, og sammen med Carlsen og Th. de Thygeson udarbejdede han et forslag til arbejdets afslutning som vedtoges af rigsdagen. Det var ligeledes under K.-R.s ledelse at der 1886 foretoges forskellige udvidelsesarbejder ved Esbjerg havneanlæg, og han fremsatte forslag til andre som er blevet bevilget efter hans død.