Chr. Overgaard Nielsen

Chr. Overgaard Nielsen, Christian Overgaard Nielsen,  16.1.1918-26.1.1999, zoolog. Født på Studsgård, Snejbjerg sg. O.N. blev 1938 student i Herning og 1943 magister i sml. anatomi. 1944-49 var han assistent ved Kbh.s univ.s histologisk-embryologiske institut. Efter disputatsen om jordbundens mikrofauna 1949 foretog han efter indbydelse fra Nature Conservancy under Oxford universitet 1950-52 tilsvarende studier i England. Herefter ansattes han som amanuensis ved Mols-laboratoriet under Århus univ., blev afdelingsleder 1958, lektor 1961 og fik n.å. det nyoprettede professorat i jordbundsbiologi. Men allerede 1964 blev han kaldet som H. V. Brøndsteds efterfølger i et, delvis rekonstrueret, professorat ved Kbh.s univ. i "zoologi med særligt henblik på almen zoologi". Han kom til at spille en central rolle i udbygningen af Institut for almen zoologi og etablering af undervisning i miljøkontrol. Han har også i en årrække været aktiv i forskningsrådsarbejde, i den videnskabelige kommission for Grønland, i "Man and Biosphere"-programmet og som redaktør af det nordiske tidsskrift Oikos. – I O.N.s første større videnskabelige arbejde, Studies on the soil microfauna I-II, 1948-49 (hvoraf II er disputats) påviser han et langt større antal af fritlevende rundorme (nematoder) i jordbunden end hidtil antaget og kortlægger deres iltforbrug, forplantningsintensitet og betydning for omsætningen. I Studies on Enchytraeidae I-V og VII, 1953-60, udreder handisse børsteormes mikrodistribution, økologi og årstidsvariation samt (s.m. med Bent Christensen) deres komplicerede systematik; et arbejde fra 1961 behandler stofskiftet hos populationer af enchytræer og nematoder. Senere har han skrevet nogle populær-videnskabelige artikler om jordbundens mikrofauna og drøvtyggermaven som økologisk system. Efter H. Volsøes død indtrådte han som medlem af redaktionskomiteen for "Danmarks Natur" og skrev til bd. II (1968) den fortrinlige oversigt Dyrenes levevilkår – økologi. – Medlem af Videnskabernes selskab 1961; Rigmor og Carl Holst-Knudsens videnskabspris 1962.