H.C.C. Mortensen

H.C.C. Mortensen, Hans Christian Cornelius Mortensen,  27.8.1856-7.6.1921, zoolog. Født i Jonstrup, død i Viborg, begravet sst. M. interesserede sig for naturen fra barnsben og tog efter studentereksamen 1874 fra Fr.borg latinskole og et par forsøg med teologi og medicin fat på at studere naturhistorie. Som følge af undervisning på forskellige københavnske skoler fik han aldrig en afsluttende eksamen, men opnåede 1887 accessit for en prisopgave ved universitetet (om danske krybdyr). 1888 ansattes han som adjunkt ved Viborg katedralskole hvor han forblev – fra 1909 som overlærer – til han pga. tiltagende svagelighed 1919 tog sin afsked. 1896 fik han Videnskabernes Selskabs guldmedalje for en afhandling om danske mus som længe efter i uddrag publiceredes af M. Degerbøl i Danmarks Pattedyr, 1935. Det var imidlertid fugle der især optog M. Han havde tidligt anlagt en fuglesamling og skrev en lille Anvisning til at udstoppe og opbevare Fugleskind, 1889. Men det var som "ringmærkningens fader", M. blev kendt i ind- og udland. Mærkning af fugle, også med ring om benet, havde uden større held været forsøgt længe før. Det er M.s fortjeneste at han som den første indførte systematiske og regelmæssige mærkninger af et stort antal fugle med aluminiumsringe med adresse og løbenumre der nøje katalogiseredes. M. begyndte 1899 med stære der fangedes i sindrige fælder, og fortsatte, bistået af talrige hjælpere, med krik- og spidsænder (taget i fuglekøjer på Fanø), storke, rovfugle, måger og hejrer. De første resultater publiceredes i en lille bog om bl.a. stære (1905) og de fleste senere afhandlinger kom 1908-22 i tidsskriftet fra Dansk ornithologisk forening som han 1906 var med til at stifte. 1950 oversattes et fyldigt udvalg i Studies in bird migration. -Gennem ringmærkningen skaffede M. kendskab til de hidtil ukendte trækveje, overvintringssteder og livslængder for de undersøgte arter – fx danske storkes træk øst om Middelhavet og overvintring, ikke i Egypten men i Sydafrika. Med forbavsende hast bredte ringmærkningen sig til Tyskland (1903), England (1904), Ungarn (1908) og efterhånden til alle lande med ynglende trækfugle. Indtil sin død forestod M. mærkning af ca. 6000 fugle (ekskl. stærene, med en procent af genfundne fugle på 14), og senere er der alene herhjemme mærket 1,7 mio. fugle. Med støtte fra Carlsbergfondet gennemførte M. trods svigtende helbred med stor energi og omhu sit arbejde og korresponderede med talrige udenlandske ornitologer. – "Fugle-Mortensen" var et særpræget menneske, en beskeden naturhistorielærer "der måtte blive hjemme, men sendte bud ud og fik svar igen fra verdensdele og over have han aldrig skulle se, dyrenes veje som det var hans lidenskab at følge" (Johs. V. Jensen).