H.V. Brøndsted

H.V. Brøndsted, Holger Valdemar Brøndsted, 22.7.1893-14.11.1977, zoolog, rektor. Født i Rønne, død i Kbh., urne i fællesgrav, Bispebjerg kgd. B. tog studentereksamen i Århus 1911. Studerede herefter ved Kbh.s universitet naturvidenskab, især zoologi, og blev 1917 mag. scient. B. blev 1917 ansat som assistent hos professor J. E. V. Boas på landbohøjskolens zoologiske laboratorium. Her virkede han med undervisning og forskning, dog ikke indenfor det felt der egentlig interesserede ham, den nye eksperimentelle fosterlære, men med beskrivende sammenlignende anatomi. Bl.a. af økonomiske grunde måtte B. forlade stillingen 1920, men også giftermålet 1919 var en årsag hertil. Ægteskabet med Agnes B. blev et sjældent lykkeligt og berigende forhold af afgørende betydning for dele af hans senere forfatterskab. B. blev 1920 ansat ved Birkerød statsskole, først som timelærer, 1921 som adjunkt. Han viste sig her som en fremragende pædagog og gik senere ind i skolediskussionen med bogen Gymnasiets Fremtid, 1945 med meget moderne og fremsynede tanker. Inden da havde han skrevet flere populære biologibøger Biologi, 1928, Arternes Omdannelse, 1939 og Cellen og dens Liv. 1939 (hollandsk udg. 1940). Den sidste bog vakte stor interesse og placerede B. som en betydningsfuld, videnskabelig popularisator. B. genoptog sine videnskabelige studier jævnsides med sit skolearbejde, først hos Albert Fischer på Carlsbergfondets biologiske institut, senere som Rockefellerstipendiat ved Stockholms högskola 1934-36. Disse år var meget inspirerende for ham, og de resulterede i disputatsen Entwicklungsphysiologische Studien über Spongilla lacustris, 1937 der omhandlede eksperimentelle undersøgelser over ferskvandssvampenes regeneration. Dette arbejde startede den ene hovedlinje i hans videnskabelige produktion. B. blev 1937 lektor ved Birkerød statsskole. Hans trang til at delagtiggøre andre i det nye videnskabelige felt, som han kaldte formdannelsesfysiologi, førte til en række forelæsninger ved Kbh.s universitet hvor han introducerede dette område for såvel studenter som etablerede forskere. Der blev arbejdet for at oprette en lærestol på universitetet i faget, og Rockefeller Foundation stillede en bevilling til rådighed. Krigen hindrede imidlertid planerne til dyb skuffelse for B. 1941 blev han rektor for Birkerød statsskole og gjorde en stor indsats i krigens vanskelige år, såvel for skolen som sådan som for kostskolen og dens elever. Han havde et fortrinligt tag på eleverne og var meget afholdt. B.s drøm om en forskerkarriere blev virkeliggjort 1948 da han i en alder af 55 år blev udnævnt til professor i almindelig zoologi ved Kbh.s universitet. Faget omfattede cytologi (cellelære), embryologi (fosterlære), histologi (vævslære) og evolutionslære (nedstamningslære). Ved hjælp af store bevillinger byggede han instituttet op til moderne standard og indførte cytologi og den eksperimentelle embryologi ved universitetet. Undervisningen førte til et lærebogsværk der også var af almen interesse: Vort biologiske grundlag. I. Cellen, 1956, II. Kønnet, 1957, III. Fosterudviklingen, 1957, IV. Individet. 1958, V. Slægten. 1959. Videnskabeligt fortsatte B. sine studier over ferskvandssvampes udviklingsbiologi samt klassiske arbejder over planariernes regeneration, det andet hovedområde for hans videnskabelige interesse. Jævnsides med sit undervisnings og forskningsarbejde blev B. mere og mere optaget af filosofiske og religiøse problemer som han satte i relation til livets biologiske grundlag. Han var i høj grad medvirkende til en tilnærmelse mellem biologi og humanistiske videnskaber og gik ofte ind i debatten om tidens væsentlige spørgsmål. Denne side af hans virke genspejles af en række bøger: Biologi og menneskeforståelse. 1951, Atomalderen og menneskets biologiske fremtid. 1956 (tysk udg. 1957, eng. udg. 1958, fransk udg. 1959), Naturerkendelse, gudserkendelse og tro. 1956. B. blev desuden kendt af store dele af befolkningen gennem en række udsendelser i TV: Hvad er liv? (Bogform: Hvad er liv, 1964). B. fortsatte meget aktivt sit forfatterskab efter at han 1963 trak sig tilbage på grund af alder. Han samlede i en stor monografi Planarian Regeneration, Oxford 1969 det meste af den daværende viden om planariernes regeneration. Herefter helligede han sig helt et humanistisk forfatterskab, Tanker til overvejelse for os ældre, 1969, År 2030. En udfordring til de yngste generationer, 1973, Et liv - tre tidsperioder, 1974, Kontroversielle essays, om nogle vigtige tilværelsesproblemer. 1975.