H. Blegvad, Harald Blegvad, 24.7.1886-22.8.1951, zoolog. Født i Torup på Samsø, død på amtssygehuset, Gentofte, begravet Mariebjerg kgd. (gravstedet hævet). Efter studentereksamen 1904 fra Odense studerede B. naturfag og afsluttede med skoleembedseksamen 1910. Allerede 1905 kom han ud som assistent på et fiskeribiologisk togt med "Thor" til Nordatlanten og blev så tidligt som 1908 ansat som assistent ved Dansk biologisk station hvor han virkede i 43 år til sin død, fra 1931 som direktør. Straks fra ansættelsen kom han under stærk påvirkning af stationens dynamiske direktør, C. G. Joh. Petersen. Bortset fra de seneste år hvor administration lagde beslag på hans fulde arbejdskraft var han sommer efter sommer på togt i danske farvande. Han erhvervede efterhånden et enestående kendskab til det marine dyreliv og til det praktiske fiskeri, ikke mindst ved en vidtgående direkte kontakt med fiskerne. Også udlandet drog nytte af hans faglige indsigt. 1928 kaldtes han til Litauen for at organisere fiskeribiologiske undersøgelser og modernisere fiskeriet. Dette gentog sig i to vintre 1936–38 i Den persiske havbugt hvor B.s og nogle yngre danske havbiologers arbejde fra en dansk fiskerkutter ikke alene gav fine resultater fiskerimæssigt, men også generelt udvidede kendskabet til faunaen i dette hidtil næsten uudforskede område. Endelig besøgte han 1949 Ceylon som tilkaldt fiskeriekspert. I en lang årrække var han Danmarks delegerede ved Det internationale havundersøgelsesråds møder og var dets generalsekretær fra 1945 til sin død. Hovedparten af B.s videnskabelige produktion er publiceret i de af ham selv redigerede Beretninger fra Dansk biologisk station og falder i to emnegrupper. Den ene handler om de hvirvelløse bunddyr i danske farvande og er i særlig grad inspireret af C. G. Joh. Petersen. I de tidlige år beskæftigede han sig især med biologiske forhold, fx ernæring og næringsforhold (1914) og disputatsen fra 1921 om visse tangloppers og pungrejers forplantningsforhold og betydning som fiskeføde (On the Biology of some Danish Gammarids and Mysids). Disse og adskillige mindre, biologiske arbejder er baseret på gode iagttagelser i naturen mens supplerende eksperimentelle undersøgelser mangler. Senere kom han ind på studier af invertebratfaunaens kvantitative sammensætning og svingninger, dels i Ringkøbing fjord (1910–13), i Limfjorden og Kattegat (1925, 28, 30 og 51) og i Nordsøen (1922). Emnet for den anden gruppe af afhandlinger er fiskeribiologi, og B.s indsats på dette felt har ved siden af hans praktiske foranstaltninger haft stor fiskeri-økonomisk betydning. Her kan især nævnes oversigten over fiskenes føde (1917) og adskillige arbejder vedr. rødspættebestanden i de indre farvande. Helt selvstændigt står den store afhandling om Irangolfens fiskefauna, (1944) og den velskrevne oversigt fra 1943 om Biologisk stations historie i dens første 50 år.
B. var også en flittig populærvidenskabelig skribent. Til Dansk Fiskeritidende, Naturens Verden, Vor Viden m.fl. har han skrevet talrige artikler om fiskeribiologiens arbejdsmetoder og økonomiske betydning og om dyrelivet i vore farvande. Hertil slutter sig bogen Havbundens Dyreliv 1936, mens Paa Fiskeri i den persiske Golf 1945 levende skildrer ekspeditionen til dette fjerne område. Endelig har B. leveret vægtige bidrag til samleværker, fx "Fiskar och Fiske i Norden", "Vort Lands Dyreliv" og ikke mindst det store værk "Fiskeriet i Danmark" (1946–48) som han tillige redigerede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.