Henrik Krøyer

Henrik Krøyer, Henrik Nikolaj Krøyer, 22.3.1799-14.2.1870, zoolog. Født i Kbh. (Nic.), død sst. (Frels.), begravet sst. (Ass.). Efter moderens død og faderens bortrejse kort efter til Vestindien tog lægen, etatsråd F. L. Bang sig af K. Under påvirkning af rektor Michael Nielsen vaktes i Borgerdydskolen en kærlighed til den klassiske oldtids litteratur som aldrig siden forlod K., og som spores i talrige citater der krydrer hans arbejder. Han dimitteredes 1816, studerede først medicin og siden græsk og latin, tog ivrigt del i studenterlivet og havde, sammen med sin kontubernal på Regensen, Chr. Winther, en væsentlig andel i stiftelsen af Studenterforeningen 1820. Opflammet af beretningerne om den græske frihedskamp mod tyrkerne vagabonderede han 1821 til Marseille hvor allerede mødet med den brogede flok af filhellenere kølnede begejstringen. Den afløstes af dyb skuffelse da han ved ankomsten med skib til Grækenland måtte konstatere at nutidens grækere stod fjernt fra hans ideal, antikkens hellenere. Efter nogle måneder begav han sig til fods via Rom til Heidelberg hvor han opholdt sig næsten et år. Han nåede, som han selv siger, hjem ribbet for illusioner og penge men rig på livserfaring og har i sine særdeles læseværdige Erindringer der udkom posthumt fortalt om sin tornefulde odyssé. Han fortsatte studierne, ernærede sig ved manuduktion og tog 1827 med kyshånd imod en stilling som adjunkt i Stavanger. Allerede i Marseille havde mødet med den mediterrane fauna vakt interessen for zoologi, specielt havdyr, som var fremmet ved studier i Heidelberg. Med henblik på udarbejdelsen af en topografi som nu ikke blev til noget anvendte han i Stavanger fritiden til iagttagelser og indsamlinger af dyr. Som følge af en svær sygdom måtte han 1830 vende tilbage til Kbh. hvor han underviste på diverse skoler og skrev tre lærebøger i zoologi.

1834 opnåede K. gennem Jonas Collin rentekammerets støtte til et flerårigt studium af fædrelandets fisk og fiskerier. Med sin purunge kone rejste han i åben båd langs kysterne overalt i Danmark og Sydsverige, indsamlede fisk og udspurgte fiskere. Hovedparten af sine samlinger skænkede han til det museum som var etableret af den i 1833 stiftede Dansk naturhistorisk forening, og han var indtil 1849 i længere tid medlem af foreningens direktion. Siden Naturhistorie-selskabets skrifter ophørte med at udkomme i 1810 havde Danmark savnet et videnskabeligt tidsskrift. Dette rådede K. bod på ved 1836 at påbegynde udgivelsen (i abonnement) af Naturhistorisk Tidsskrift der hurtigt ved K.s egen omfattende skribentvirksomhed og en række dygtige medarbejdere (bl.a. J. C. Schiødte og R. C. Stæger) nåede international anerkendelse; en overvejende del kom i tysk oversættelse i L. Okens ansete tidsskrift Isis. 1838–39 var han med på en fransk ekspedition til Svalbard og Nordnorge, men af den stort anlagte beretning udkom kun K.s tavler med fisk og krebsdyr (1842–45). 1840–41 sejlede han med den danske korvet Bellona til Sydamerika og samlede atter intensivt. K. blev 1838 medlem af det norske videnskabernes selskab, 1840 af det danske og 1841 æresdoktor ved universitetet i Rostock. Først 1842 opnåede han en fast stilling, omend til ringe løn, som inspektør ved Det kgl. naturhistoriske museum i Stormgade.

Ved professor J. Reinhards pludselige død i 1845 var det almindeligt ventet at efterfølgeren ville blive den initiativrige K. med en stor videnskabelig produktion bag sig. Men det blev den 14 år yngre lektor i Sorø, Japetus Steenstrup der blev ny professor zoologiae; en af de to andre inspektører ved museet, den ubetydelige mineralog C. Pingel, blev overinspektør (og ved dennes død 1852 nedlagde man stillingen). Vel var K. af natur stridbar og bidsk, men der var her tale om eklatante forbigåelser, og K. var resten af livet en bitter mand. Hans vældige arbejdskraft nedsattes, men hertil bidrog også en tiltagende svagelighed. Og vigtigst af alt: dette blev optakten til det dybe modsætningsforhold mellem Krøyer-Schiødte-kredsen og Steenstrup-kredsen som i menneskealdre kom til at præge dansk zoologi. Mod eget ønske fortsatte K. på kongens forlangende som inspektør. 1849 måtte hans tidsskrift gå ind som følge af manglende statsstøtte (men genopstod 1861 under Schiødtes redaktion). 1853 blev K. titulær professor og s.å. rejste han, trods mismod og "et aldeles nedbrudt Helbred", ud endnu engang og vendte hjem med rige marine samlinger fra Nordvesteuropa (Skotland, Irland, Holland og Frankrig), Newfoundland og den mexikanske golf. Fra 1857 arbejdede han kun i sit hjem, men venner varetog hans pligter på museet. Trods delvis lamhed og tiltagende blindhed var han umiddelbart før sin død i stand til at udarbejde et svar på et netop publiceret, polemisk skrift af Steenstrup vedr. nogle af K. i 1863 beskrevne snyltekrebs. Vennen Vilhelm Bergsøes store nekrolog gik skarpt i rette med Steenstrup og førte til en lang avispolemik med denne.

Bortset fra enkelte arbejder om andre havdyr handler hele K.s store produktion om fisk og krebsdyr. Hovedværket Danmarks Fiske på 2500 sider kom i hæfter 1838–53 og er den første samlede, kritiske fremstilling af en større gruppe danske dyr, med meget grundige beskrivelser og målinger af mange individer "gennem alle Aldre og Køn, fra forskellige Steder og Aarstider". Derimod fik han aldrig udgivet sit vældige materiale om fiskerierne, bortset fra bogen De danske Østersbanker, 1837 og brudstykker i Tidsskr. for Fiskeri. Beskrivelser af især grønlandske fisk findes i en række Ichthyologiske Bidrag. De mange fiskeparasitter K. fandt behandlede han i Om Snyltekrebsene, 1836 om navnlig de danske arter og i hovedværket Bidrag til Kundskab om Snyltekrebsene, 1863–64 der beskriver 116 arter fortrinsvis fra togtet til Sydamerika; mange af tegningerne på de 18 smukke tavler er udført af den senere maler P. S. Krøyer der i 10-års alderen fik lov at hjælpe sin aldrende stedfar. Et tredje hovedværk, Grønlands Amfipoder, 1838 præmieredes af Videnskabernes selskab med sølvmedalje og beskriver de fra koloniinspektør C. P. Holbøll modtagne tanglopper. Andre større arbejder handler om havedderkopper (1844), tre rejeslægter (1841, 42 og 59), krebsdyrenes høreorganer, dvs. statiske organ (1859), hvallus (1843) og cumaceer (1842) med påvisning af at de repræsenterer en selvstændig krebsdyrgruppe. De fleste af K.s krebsdyrarbejder er monografiske revisioner af familier og slægter, og med deres meget grundige beskrivelser og oplysning om artsvariation, farver, adfærd og udbredelse væsentlig forud for deres tid.

K. var den første betydelige danske naturvidenskabsmand i 1800-tallet. Med fiskeværket blev han den nyere danske faunistiks fader, og takket være ham anlagde Naturhistorisk forening og derigennem de offentlige museer danske faunistiske samlinger. Han var påvirket af fransk zoologi, især G. L. de Cuvier, hvad der bidrog til at øge modsætningen til de nationalliberale universitetskredse der var optaget af den tyske naturfilosofi. Flere af hans krebsdyrarbejder blev grundlæggende for de pågældende grupper, og med sine minutiøse og eksakte analyser af enkeltheder blev han retningsgivende for talrige senere forskere. Han var uhyre belæst og efterlod et bibliotek på 12000 bind. Trods manglende uddannelse og en tragisk livsskæbne nåede K. mere end de fleste. På portrætsiden af den anselige medalje som vennerne lod præge til hans ære (han døde før den blev færdig) står på græsk hans sigende motto: "Du skal pryde det Sparta du har fået".