S.L. Tuxen (zoolog)

S.L. Tuxen, Søren Ludvig Poul Tuxen, 8.8.1908-15.6.1983, zoolog. Født i Kbh. (Christiansborg slotsk.), død i Hørsholm, begravet sst. Efter studentereksamen 1926 (Østre Borgerdyd) og magisterkonferens 1933 blev T. s.å. ansat ved den entomologiske afdeling på Zoologisk museum. Efter Kai L. Henriksens tidlige død 1940 prægede han afdelingen i fire årtier, selv om udnævnelsen til afdelingsleder først skete 1958. 1968 var han et år konstitueret som direktør for museet. – T.s livslange kærlighed til Islands natur og kultur går tilbage til studie- og indsamlingsrejserne dertil i 1930erne. Tilsvarende rejser foretog han 1956 til USA og Mexico og 1970 til Amazonas. Gennem en omfattende korrespondance og medlemskab fra 1951 af den permanente komité for de internationale entomolog-kongresser (præsident 1964-72) kom han i berøring med talrige kolleger i udlandet. Hans internationale position medførte tilknytning til entomologiske selskaber som æresmedlem o.l., gæsteforelæsninger i Europa, USA og Kina og 1966-67 et ophold som visiting professor i insektevolution ved Berkeley i Californien. T.s virksomhed har befæstet den entomologiske afdelings anseelse i udlandet, ikke mindst da det 1950 lykkedes ham at opnå en aftale med Kielmuseet om at dets insekttyper fra J. C. Fabricius' samling blev deponeret i Kbh.; han var også initiativtager til og rådgiver for konservator Ella Zimsens store fortegnelse over Fabricius-typer (1964).

T.s store og alsidige videnskabelige produktion indledtes allerede før konferensen. Islandsrejserne medførte at han 1937 blev den nidkære redaktør af The Zoology of Iceland der nu med sine godt 80 bøger og hæfter er næsten afsluttet. Hertil har han bidraget om diverse insektgrupper (især tovinger) og skrevet disputatsen om de islandske varme kilders naturforhold og dyre- og planteliv (1944); især dens ikke-zoologiske afsnit blev ved forsvaret hårdt kritiseret. T.s foretrukne insektgruppe har været de små vingeløse Protura; ca. 50 arbejder omhandler proturernes og de andre primitive apterygoters systematik, nedstamning og zoogeografi på grundlag af egne indsamlinger og materiale modtaget fra hele verden, således Phylogenetical trends in the Protura, 1963, monografien The Protura, 1964, og den sydlige halvkugles proturer, specielt Brasiliens, set i relation til kontinentaldriften (1977, 1978). For at bringe orden i virvaret af navne og betegnelser tog han initiativet til og redigerede bogen Taxonomist's glossary of genitalia in insects, 1956 (ny udg. 1970). Mindre arbejder behandler bl.a. primitive spindlere og de generende augustmider. Et led i T.s bestræbelser for at fremme samarbejdet med amatørentomologerne var udarbejdelsen af bestemmelsesnøgler til danske tovingede og årevingede insekter (1943, 1946). Flere populærvidenskabelige artikler beskæftiger sig med begrebet mimikry (beskyttelseslighed), andre affødtes af hans udpræget musikalske gemyt og handler om insekters lydfrembringelse og -opfattelse; de samledes i bogen Insektstemmer, 1964 (tysk udg. 1967). Om ekspeditionen til Brasilien skrev han Et sted ved Amazonas, 1972, smukt illustreret med 1700-tals akvareller. – Personalhistorie har fra de tidligste år haft T.s interesse; det afspejles i en lang række nekrologer og artikler i Dansk biografisk Leksikon (2. og 3. udg.) over entomologer, forfattet med indlevelse og humor, samt større artikler om bl.a. J. C. Fabricius og J. C. Schiødte. I Danmarks Natur gav han en oversigt over dansk zoologi-historie, og til History of Entomology skrev han om insektsystematik 1700-1815. I Entomologisk Forenings historie 1868-1968 har han fortalt om udviklingen inden for en forening hvor han selv ydede en væsentlig indsats: som sekretær fra 1930, redaktør af tidsskriftet fra 1934 og formand 1960-72, hvorefter han udnævntes til æresmedlem.