J.A. Kørbing

J.A. Kørbing, Johannes Alfred Kørbing, 16.11.1885-5.2.1982, rederidirektør. Født i Kbh. (Vartov), død i Kbh. (Sions), begravet Hellerup kgd. K. gennemgik ingeniørskolen på Orlogsværftet 1903–07, studerede skibsmaskin- og skibsbygning ved Technische Hochschule i Charlottenburg 1908–10 og blev, efter fra 1907 at have været ingeniørassistent ved Orlogsværftet, 1912 udnævnt til værftsingeniør og 1919 til underdirektør sst. 1921 overtog han stillingen som teknisk direktør i Det Forenede Dampskibs-Selskab og udnævntes efter direktør A. O. Andersens død 1934 til administrerende direktør i nævnte selskab. Samtidig med at K. blev administrerende direktør i DFDS indtrådte han som formand i bestyrelsen for forskellige tilknyttede aktieselskaber, bl.a. Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri, til 1964, og Frederikshavn Værft og Flydedok, til 1965, ligesom han en årrække sad i bestyrelsen for Århus Flydedok og adskillige andre med DFDS samarbejdende virksomheder. Det kan endelig nævnes at han sad 34 år i bestyrelsen for De forenede Bryggerier, deraf de 27 år som formand. 1939 blev K. valgt til formand for Dansk dampskibsrederiforening og Søfartsrådet og samme år blev han tillige formand for Fragtnævnet, og det blev således K. der stod i spidsen for den danske skibsfart under anden verdenskrig. Linder krigen fandt han imidlertid også tid til at planlægge rederiets ekspansion efter freden hvilket betød at DFDS hurtigt kunne genoptage sit rutenet og indtjene fragter til finansiering af rederiets fortsatte byggeprogram. – Også søfartsuddannelserne havde hans interesse. Han var knyttet til Foreningen til søfartens fremme og sad i bestyrelsesrådet for statens skoleskib Danmark. 1949 blev han formand for Nationalbankens bestyrelse og repræsentantskab hvilke poster han beklædte frem til 1967. Ved sin fratræden som administrerende direktør blev han formand for selskabets bestyrelse 1955–64 og var som sådan hovedmanden i modstanden mod skibsreder Knud Lauritzens forsøg på at overtage indflydelsen i det gamle rederi. I april 1964 måtte han derfor forlade bestyrelsen med øjeblikkelig virkning til fordel for rederiet J. Lauritzens kandidat.