J.P. Larssen, Johan Peter Larssen, skrev sig ofte P.J. Larssen, 17.6.1822-15.5.1896, fyrskibsfører. Efter sin konfirmation 1836 kom J.P. Larsen, efter sit eget stærke ønske, til søs nogle år fra 1838, bl.a. med barken Prøvesten af København; men han blev kaldt hjem da familien mente det nødvendigt at han hjalp faderen i dennes handels- og købmandsvirksomhed i Sæby. 1847 overtog J.P. Larsen og en yngre bror Lars købmandshandelen, og samtidig afløste J.P. Larsen faderen som lodsoldermand. Ved krigens udbrud 1848 meldte han sig som frivillig og blev 7.5.1848 udnævnt til månedsløjtnant og blev derefter chef for en kanonbåd ved Lillebælt. 1849 tog han styrmandseksamen og efter en rejse til bl.a. Triest blev han 1850 chef for en bombechalup som opererede i farvandene ved Als og Sønderborg.

Efter krigen sejlede J.P. Larsen en tid som styrmand, bl.a. med to af sine brødre, og ansattes derefter 1852 som fører af fyrskibet i Læsø rende. Nogle rolige år fulgte med enkelte rejser og bygning af sejlbåde hvorefter J.P. Larsen ved krigsudbruddet 1864 søgte orlov og meldte sig som frivillig artillerikonstabel ved Dybbøl. En dyb og ægte national følelse var et særkende for ham, og uagtet han blev opfordret til indstilling til reserveløjtnants rang vægrede han sig: "Jeg er for gammel til at gøre min Lykke, selv om jeg fik røde Striber paa Buxerne".

Som gammel sømand fik han tildelt forskellige tillidshverv og blev på et tidspunkt indrulleret i Det Aarøeske strejfkorps hvor han var indtil dettes opløsning. Han stod sin yngre bror Otto, der var løjtnant ved Dybbøl, nær og de var hinanden til god støtte. Efter krigen kastede J.P. Larsen sig over sin gamle interesse for sejlbåde og i en selvbygget dæksbåd gjorde han mange ture rundt i Skandinavien; i forbindelse med og i fortsættelse af disse interesser var han en af de drivende kræfter og medstifter ved oprettelsen af Dansk forening for lystsejlads (fra 1891 Kongelig dansk yachtklub) hvor han i 17 år var bestyrelsesmedlem – og i øvrigt endte som foreningens æresmedlem. J.P. Larsen var medindbyder til den første danske lystbådskapsejlads ved Nyborg i juli 1866. Han sejlede som oftest i selvkonstruerede både med fx nyere udformning af rig og sejl. Også inden for redningsvæsenet var han virksom og blev ofte konsulteret i forbindelse med konstruktioner og indførelse af forbedringer ved væsenets både og materiel.

Efter at have virket som fyrskibsfører i Læsø rende i 23 år søgte han 1875 til Drogden hvorfra han 1883 søgte sin afsked; som et kuriosum kan nævnes at han fik dobbelt understøttelse for "særdeles tilfredshed med dygtighed og nidkærhed". Sine sidste år tilbragte J.P. Larsen i Gl. Skagen, indlogeret hos fisker Ole Christoffersen (der i øvrigt var model til Harry Søibergs "Søkongen"). Den virksomme mand indrettede et værksted til sin store hobby, nemlig snedkeri- og udskæringsarbejder og han fremstillede et ganske stort antal håndlavede, kunstfærdigt udskårne og indlagte møbler, ofte udført af ædle træsorter fra drivtømmer, i en karakteristisk solid husflidsstil. Mange af disse møbler er senere indgået i nordjyske museer, fx Skagens fortidsminder og museer i Hjørring, Sæby og Frederikshavn. Han efterlod ved sin død testamentariske gaver til nogle legater.

Familie

J.P. Larsen blev født i Sæby, død i Gl. Skagen (Højen), begravet samme sted. Forældre: købmand Peter Jacobssøn Larsen (1782–1854) og Laurentze Marie Abel (1792–1863). Ugift. – Bror til Otto Larsen.

Udnævnelser

Dannebrogsmændenes hæderstegn 1849. Ridder af Dannebrogordenen 1866.

Ikonografi

To silhouetter af J.P. Larsen som barn. Portræt af Michael Ancher, 1888 (Anchers hus, Skagen). Foto.

Bibliografi

J.P. Larsens optegnelser i Nationaltidende april-maj 1931. – G. Honnens de Lichtenberg: Larssen fra 64, 1964. – Papirer i Rigsarkivet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig