Orla Buhl

Orla Buhl,  15.9.1871-31.3.1958, kreditforeningsdirektør. Født på Toftum(gård) i Resen sg., Ringkøbing amt, død i Kbh., urne i fællesgrav Bispebj. kgd. I en alder af 20 år blev B. i 1891 exam. jur. og var derefter godsfuldmægtig på Lerchenborg og byfogedfuldmægtig i Randers, før han i 1897 blev by- og herredsfuldmægtig i Lemvig, hvor han hurtigt fik en fremtrædende position. Da Lemvig Landmandsbank blev stiftet i 1898 blev B. en af dens direktører og fik samtidig bestalling som sagfører. Oprindelig var det ikke hans hensigt at praktisere, men efter en strid i banken gik han i 1900 af og drev derefter sagførervirksomhed indtil 1936, de sidste 11 år i København hvor han boede efter at have forladt Lemvig 1925. I Lemvig-årene var han i perioder medlem af byrådet, havneudvalget og skatterådet (formand) samt af Lemvig Banks bankråd og bestyrelsen for Vemb-Lemvig og Lemvig-Thyborønbanen. I årene 1916-19 var B. desuden igen direktør for Lemvig Landmandsbank. 1919 blev B. udpeget til juridisk direktør for det der 1920 skulle blive Sønderjyllands kreditforening (et navn der i øvrigt var B.s idé). Han kastede sig nu med stor energi ud i de mange problemer, landbrugets gælds- og låneforhold gav anledning til, ikke mindst i Sønderjylland hvor landbruget havde et særligt stort lånebehov til afvikling af tysk gæld og genoprettelsen af bedriften efter de skader, krigstiden havde påført landbruget. På B.s foranledning nedsatte finansminister Edvard Brandes 1919 det "Sønderjyske kroneudvalg", og B. blev selv medlem af det. Kroneudvalget skulle bidrage til afhjælpningen af de vanskeligheder, gældsforholdene og indførelsen af kronen i Sønderjylland gav anledning til. Den betydelige gæld, sønderjyske landbrugere påtog sig i årene omkring genforeningen, gjorde deres situation særlig alvorlig under kronestigningen fra midten af 1920erne og krisen i 1930erne. I et utal af pjecer og artikler gjorde B. sig til talsmand for en ændring af den gældsordning der blev gennemført når en bedrift kom i økonomiske vanskeligheder. Mest kendt blev et forslag der gik under navnet "det B.ske system" og som B. fremlagde i en lille bog, Sanering af Krise-, Gælds- og Realkreditforhold gennem Relativitet og under System, 1934. Formålet med det B.ske system var at undgå tvangsauktion og lade den kriseramte landmand fortsætte driften af gården. Det kunne opnås ved en gældssanering, hvor den gæld, der lå ud over en af et sagkyndigt udvalg fastsat ejendomsværdi skulle indkapsles (gives moratorium). Udvalget skulle endvidere fastsætte et årligt udbytte for ejendommen, og dette udbytte skulle reguleres efter et særligt landbrugsprisindeks. Det fastsatte udbytte skulle benyttes til rente og afdrag på evt. nyoptaget driftslån og den ikke indkapslede gæld hvis prioritetsstilling blev fastsat efter bestemte retningslinier der ikke svarede til den der var gældende før gældsordningen. Hvis landmanden fik mere ud af driften end det af udvalget fastsatte udbytte, tilfaldt det ham selv. Når krisen var overstået ophævedes gældsordningen ved en akkord med den indkapslede gæld. Det B.ske system blev imidlertid aldrig gennemført; dertil var det for indviklet og stred for meget med de hidtil anvendte principper for gældsordninger. Det samme gjaldt B.s tanker om løsningen af industrivirksomheders problemer ved truende konkurs som blev behandlet i den såkaldte Gældsordningskommission, B. havde fået nedsat i 1930. -Alle sider af samfundets forhold tog B. op i skrift og tale, og han var en talent- og indsigtsfuld forfægter af sine ideer der imidlertid ofte var for outrerede til at vinde genklag. Han overvurderede nok selv den indflydelse, han og hans tanker havde. Ud over at være kreditforeningsdirektør, en stilling han havde til 1947, sad B. også i bestyrelsen for Lånekassen for Sønderjylland (1920-58, tillige i direktionen 1928-49), Privatbankens repræsentantskab (1928-52), Socialt Boligbyggeris bestyrelse (1938-47, formand 1940-42) samt i et par aktieselskabsbestyrelser. B. var meget interesseret i kunst og var nær ven af digteren Thøger Larsen. I hans omfattende billedsamling fandt man mange motiver fra egnen omkring den vestlige del af Limfjorden. Selv var han også lidt af en kunstner. Han tegnede og malede, og i sin tid i Lemvig skrev han også en række lokale lystspil og revyer.