P.A. Callø

P.A. Callø, Paul Anker Callø,  24.1.1882-10.4.1960, kreditforeningsdirektør. Født i Erlev, GI. Haderslev sg, død i Haderslev, begravet sst. (Haderslev ass. kgd.). C. blev 1902, da han var elev i Haderslev latinskoles øverste klasse, sammen med senere amtmand Kr. Refslund Thomsen bortvist fra skolen på grund af sit danske sindelag. De rejste begge til Kbh. og tog 1903 dansk studentereksamen, privat dimitterede. 1907 blev C. cand. polit. og umiddelbart derefter H. P. Hanssens medhjælper ved det optantkontor der oprettedes i Berlin til behandling af de talrige sager vedrørende undersåtsforhold som meldte sig efter optantkonventionens vedtagelse. Efter fortsatte studier i Berlin og Jena blev C. 1908 forretningsfører for Sparekassen for Frøs og Kalvslund herreder i Rødding. Som medarbejder ved Heimdal i årene før krigen skrev han artikler om økonomiske og nationale forhold der vakte opmærksomhed både ved deres saglige styrke og deres ofte skarpe form. Ved krigsudbruddet 1914 var C. en af de få der fængsledes i Haderslev amt. Efter løsladelsen blev han uddannet til soldat og deltog i krigen til dens slutning. Da han julen 1918 vendte hjem fra militærtjenesten ventede der ham store opgaver. Han blev sekretær i vælgerforeningens økonomiske udvalg og 1919 direktør for den nyoprettede Sønderjyllands kreditforening. På disse poster tog han fra overgangsårene til sin død fremtrædende del i det økonomiske genforeningsarbejde. Adskillige af de økonomiske hjælpeforanstaltninger over for grænselandet i landbrugskrisens år havde deres udspring i hans forslag, bl.a. den i maj 1934 vedtagne lov om lempelser for visse lån til landmænd. Samtidig med, at han med utrættelig energi søgte at bøde og hjælpe over for den nød, ugunstige tidsforhold havde skabt, blev han i ganske særlig grad genstand for urobevægelsernes angreb. Dristig og kamplysten imødegik han i pressen og på møder kritikken, og med stor kyndighed redegjorde han over for den danske offentlighed for Sønderjyllands særlige vanskeligheder. Fra 1920 var han medlem af Den sønderjyske lånekasses bestyrelse, fra 1931 af akkordudvalget for Haderslev østeramt og fra 1933 af realkreditkommissionen. Inden for kreditforeningsvæsenet pegede han i opposition mod hævdvundne traditioner på nye veje. Han forfattede festskriftet Sønderjyllands Kreditforening gennem 25 år og afsnittet Rigsdagen og de sønderjydske landsdele i værket Den danske Rigsdag 1849-1949. Endvidere Den økonomiske Udvikling i Fr. v. Jessens Haandbog i det slesvigske Spørgsmaals Historie III, 1938. Desuden mange dagblads- og tidsskriftsartikler.