Dansk Biografisk Leksikon

P. Motzfeldt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

P. Motzfeldt, Peter Hanning Motzfeldt, 13.12.1774-7.10.1835, inspektør i Grønland. Motzfeldt må have været en opvakt dreng. Da han formentlig efter privat undervisning som 10-11-årig blev ansat på sorenskriverens kontor i Ry Fylke avancerede han fra kontorist til fuldmægtig inden sit fyldte 19. år. Hans praktisk-juridisk-administrative uddannelse medførte at han efter kort manuduktion kunne tage eksamen som dansk jurist 19.4.1794 i København. En uge efter blev han ansat i Den kongelige grønlandske handels tjeneste og udsendtes som assistent samme sommer til Godhavn. Året efter blev han overassistent og hvalfangstleder på Kronprinsens Ejland hvor han havde forholdsvis tæt forbindelse med det nordre inspektorats hovedsæde, Godhavn, og den 15 år ældre exam.jur. og købmand i Egedesminde, M. N. Myhlenphort, til hvem han blev knyttet i et varmt og længevarende venskab.

1799 blev Motzfeldt forflyttet til Ritenbenk, men allerede 1801 blev han kaldt til Godhavn hvor han blev konstitueret som inspektør i stedet for den helbredssvækkede C. Bendeke som hjemrejste. 1803 blev han kongelig udnævnt og samtidig blev hans ven Myhlenphort inspektør i det søndre inspektorat. Bortset fra et års ophold i København 1803-04 beklædte Motzfeldt embedet indtil 1815 da han forlod Grønland for stedse. Han var derefter til rådighed for direktionen og indtrådte 1817 i dette kollegium efter den året før afdøde H.M. Frisch. Motzfeldt blev i denne stilling udnævnt til justitsråd (1824) og forblev medlem af direktionen til sin død uden at gøre sig mærkbart gældende.

Motzfeldts virke i Grønland placerer ham blandt de mest betydningsfulde administratorer i tiden. Man har indtrykket af en lidt kølig, alvorlig personlighed, dygtig og redelig, stærkt engageret i sin gerning. Han lagde i længden ikke skjul på at Grønlands natur og måske også arbejdet gik ham på nerverne. Hans pligtfølelse bar ham gennem de vanskelige år hvor han lige fra sin ankomst brugte sine gode evner til det grønlandske samfunds og handelens fremme, specielt naturligvis for det nordre inspektorats vedkommende. I hvalfangsten tog han de rationaliseringsideer op som andre før ham havde arbejdet på, men han fik dem ikke gennemført undtagen forsøgsvis. Med M.N. Myhlenphort drøftede han vel adskillige gange mulighederne for forbedringer og for en gunstig udvikling af forholdene. Der er en umiskendelig lighed mellem deres omtrent samtidig (1799) udarbejdede responsa som de indsendte ligesom andre købmænd på foranledning af kommissionen af 1788 der sigtede mod en "modernisering og normalisering" af de grønlandske forhold.

Motzfeldts responsum er det fyldigste og mest vidtspændende. Det fungerer foruden som en distriktbeskrivelse også som en programerklæring for hans senere virksomhed som inspektør. Det væsentligste var efter hans opfattelse en omfattende oplysning af befolkningen, at indføre den langsomt i europæisk økonomi som man allerede havde gjort det ved organiseringen af hvalfangsten, og at skabe en retsorden i samfundet, dels gennem de eksisterende danske myndigheder, dels ved lovgivning, ikke pludselig og i stort omfang, ikke overflødige, men efterhånden som behov for ordninger voksede frem. Efter 1801 forsøgte han ud fra dette princip at udbygge inspektørens politi- og retsmyndighed til også at gælde den grønlandske befolkning. Hertil havde han ingen hjemmel, hverken i instrukser eller andre bestemmelser. Hans mening var at befolkningen frivilligt skulle anerkende inspektøren som dommer i sager og tvistigheder, der opstod mellem grønlændere indbyrdes. Held dermed havde han ikke, men han skabte visse forudsætninger for en ordnet retspleje. Oplysning var for ham som for samtiden et kodeord. Derfor tog han aktivt del i drøftelserne af en skoleordning og uddannelse af grønlandske lærere, især i samarbejde med Jakobshavn-missionæren Eskild Sønnichsen Bram (1773-1815). Selvstændigt udarbejdede han et skoleforslag 1806, gentaget 1814. Det omfattede både lærernes stilling og aflønning, undervisningsmetoderne, disciplin, regler om forældrenes forpligtelser, oprettelse af skolekommissioner lokalt (med forældrerepræsentation) – alt i alt et meget "moderne" forslag. Det hele blev slået over ende af krigen 1807-14, og planen blev heller ikke senere virkeliggjort.

Kort før krigen havde Motzfeldt måske på inspektør C. Bendekes initiativ, gjort et forsøg med indførelse af kreditsedler, en slags pengesedler, håndskrevet på spillekort. De skulle gælde som betaling for den store overskydende del af de grønlandske hvalfangeres fangstpart og kun cirkulere mellem grønlænderne og købmanden ved Godhavn og Kronprinsens Ejland. Dette blev indledningen til kreditseddelordningen der i princippet kom til at gælde 1804/05 til 1950, dog med nogle afbrydelser. Én af disse var krigen 1807-14. Motzfeldts mangeårige venskab med en af de skotske hvalfangstredere skabte kontakter i Skotland. De medvirkede til at den britiske regering undtog bl.a. Grønland fra krigssituationen. Derigennem kom der også forsyninger især til det nordre inspektorat, og en forbindelse med København via et skotsk handelshus blev etableret. I det tættest mulige samarbejde administrerede Motzfeldt og Myhlenphort de vestgrønlandske kolonisteder. Et enkelt modsætningsforhold mellem de to inspektorater skabte en vis utryghed. Dette og mange vanskeligheder med det udsendte mandskab, og især de sidste års knaphed på levnedsmidler udmarvede Motzfeldts handlekraft. Der var derfor intet mærkeligt i at han under de trange økonomiske vilkår for Danmark og dets bilande efter 1814 tilsyneladende forholdt sig passiv. Der er dog svage tegn på at han stod bag ved det genopbygningsarbejde som foregik i Grønland, og de enkelte småreformer der blev plads til.

Familie

Født i Skogn ved Trondhjem, død i København (Frue), begravet sammesteds (Ass.).
Forældre: premierløjtnant, senere oberstløjtnant Lorentz Marcus Hanning (1739-1817, gift 2. gang med Martha Sophie Sejersted, født 1762) og Marie Sophie Motzfeldt (død 1782). Antog moderens navn if. kgl. bevilling. Gift 11.2.1820 i Kbh. (Garn.) med Emilie Wilhelmine Ernst, død 14.6.1794 i Kbh. (Nic), død 27.3.1838 sst. (Frue), d. af købmand Hans Jørgen E. (1752-1825, gift 2. gang 1806 med Maren Margrethe Neth, 1771-1818) og Anna Marie West (ca. 1769-1805).

Ikonografi

Miniature (Grønlands landsmuseum, Godthåb).

Bibliografi

H. Ostermann: Nordmænd på Grønland II, Oslo 1940 568-79. Finn Gad: Fire detailkomplekser i Grønlands hist., 1974 især 43-46 54-60 143-47 175-78. Samme: Grønlands hist. III, 1976.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Egedesminde
(efter Niels Egede ), det danske navn for Aasiaat ...Artikel i Den Store Danske
manuduktion
(se manuducere ), det at manuducere; undervisning a ...Artikel i Den Store Danske
Kronprinsens Ejland
(efter kronprins Frederik, senere Frederik 6., og ...Artikel i Den Store Danske
Ritenbenk
(måske en omdannelse af navnet Berckentin , efter C ...Artikel i Den Store Danske
inspektorat
(af ty. Inspektorat , af lat.), en inspektors el. i ...Artikel i Den Store Danske
Jakobshavn
by i Vestgrønland, se Ilulissat Kommune . ...Artikel i Den Store Danske
spillekort
firkantede papstykker, der er påført billeder og ...Artikel i Den Store Danske
normalisering
varmebehandlingsmetode, der omdanner kulstofstål til ...Artikel i Den Store Danske
Skogn
mindre industriby ved Trondheimsfjorden 50 km NØ for ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FGad
18/07/2011
  • Læst 436 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki