Dansk Biografisk Leksikon

Carl v. Holstein

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Carl v. Holstein,  16.2.1700-6.2.1763, oversekretær. Født i Oldenburg, død i Kbh. (Holmens), begravet i Lubeck (Ægidii k.). H. studerede udenlands, 1719 i Leiden, blev kammerjunker hos prins Carl 1719, ved kongens hof 1722 og kammerherre 1730. N.å. ansattes han som regeringsråd i overretten på Gottorp og landråd, og blev 1735 1. deputeret i det slesvigholstenske lokale rentekammer. 1741–46 var han amtmand i Gottorp og Stapelholm; 1744 blev han ambassadør i St. Petersborg hvor det lykkedes ham nogenlunde at genoprette Danmarks gode forhold til Rusland idet der 1746 sluttedes en forbundstraktat på femten år mellem de to stater. Efter Christian VI's død, da marinens bestyrelse omordnedes og Frederik Danneskiold-Samsøe afskediges, kaldtes v. H. 1746 til det betroede embede som oversekretær for søetaten præses i admiralitetskollegiet hvilken stilling han beklædte til sin død. v. H. besad ikke noget jordegods, men ejede 1752–60 landstedet Retraite, det nuværende Skodsborg. – Gehejmeråd 1738. Gehejmekonferensråd 1747.

Familie

Forældre: overlanddrost, senere statsminister Johan Georg v. H. (1662–1730) og Ida F. J. Bülow (1677–1725). Gift 1. gang 22.7.1735 på Lammershagen med Hedevig Benedicte Christine Ahlefeldt, født 19.3.1708, død 24.2.1741 i Slesvig, d. af Volf Christian A. til Lammershagen og Perdol (1663–1722) og Margrethe Hedevig Buchwald (1684–1760). Gift 2. gang 16.2.1748 i Fredericia med Dorothea Anna Margrethe Ahlefeldt, født ca. 1712, død 29.7.1759 på Retraite (Holmens) (gift 1. gang 1735 med baron Carl Ludvig Pincier Königstein, 1701–42), d. af overjægermester Claus A. til Geltingen og Mårkær (1675-ca. 1745) og Anna Margrethe Ahlefeldt (1683–1748). – Bror til Johan Ludvig H.

Udnævnelser

Hv. R. 1735. L'union parfaite 1747. Bl. R. 1752.

Ikonografi

Mal. af P. Wichmann,1741 (Fr.borg). Mal. af P. Als, 1753 (sst.) og 1755 (Ledreborg).

Bibliografi

Hist. t.2.r.ll, Kria. 1880 139. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 II, 1894 242–48. Chr. Elling: Holmens bygningshist., 1932. Danske gesandter og gesandtskabspersonale indtil 1914, ved E. Marquard, 1952.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Oldenburg (Slesvig-Holsten)
by på halvøen Wagrien 45 km nordvest for Lübeck ...Artikel i Den Store Danske
Skodsborg
(1621 Schodtzborg , formodentlig af tilnavne ...Artikel i Den Store Danske
ambassadør
chef for en diplomatisk repræsentation eller for en ...Artikel i Den Store Danske
kammerherre
et ved de fleste hoffer fornemt embede, i Danmark in ...Artikel i Den Store Danske
Leiden
hollandsk by 15 km NØ for Haag; 118.500 indb. (2005) ...Artikel i Den Store Danske
Frederik Danneskiold-Samsøe
1703-1770, dansk greve. Danneskiold blev som niårig ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PEng
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki