Dansk Biografisk Leksikon

Augustus Deckner

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Augustus Deckner,  30.3.1656-31.12.1691, amtsskriver. Født i Åkirkeby, død på Bremerholm. D. var 1677 sekretær hos Bornholms guvernør Thomas Fincke og blev 16.9. n.å. amtsskriver, senere tillige skifteskriver, auditør og materialforvalter på Bornholm samt ejer af Rosengården i Rønne og Store Bjerregård i Vestermarie. De følgende guvernører så med nogen mistro på hans færd, dog uden at gribe ind imod den, end ikke da Nørreherreds bønder 24.8.1683 på tinget tilspurgte ham om han ikke handlede som kongens og som bondens tyv i at afnøde bornholmerne større ydelser og tilregne kongen færre indtægter end efter loven. Ydermere udpinte af et mellemliggende misvækstår udbad alle fire herreders bønder sig 10.6.1685 en kongelig kommission hidsendt, og dens undersøgelser bragte kongen til at afsætte D. med årets udgang og at afskedige hans to brødre der som herredsfogder havde støttet hans talrige overgreb imod bønderne.

D. havde imidlertid indyndet sig hos øens nye guvernør J. D. Wettberg, og langtfra at afskediges kunne han endog 8.5.1687 modtage kongen og hans store følge til middag i Rosengården. Hans udsugeiser og voldsfærd kendte ingen skranker; på grundlag af et pengelån holdt han øens landsdommer Mathias Rasch 1686-89 i gældsslutteri i Kbh. og i Rønne; hans lidenskabelige forfølgelse af en ung købmandsenke Lisabet Bohn i Rønne med gælds-, gift-, trolddoms- og tyverisager førte ham ind for højesteret, som 11.3.1690 dømte ham for hans løgnagtige og løse sigtelser til livsvarigt slaveri på Bremerholm. Trodsende Wettbergs skarpe indsigelser havde landsdommer Rasch allerede 21.8.1689 efter herredsbøndernes svære klagemål dømt D. som grov tyv til kagstrygning, brændemærkning i panden og Bremerholm. Hele bondestanden kom i oprørsk gæring indtil højesteret godkendte landstingets straffedom, som 26.2.1691 fuldbyrdedes på Kbh.s nytorv; i Bremerholms slavelænker døde D. på årets sidste dag. I en nidvise "Borringsholms Fadervor" mindedes han længe. Guvernør Wettberg stilledes 24.2.1691 under tiltale som medvirker og lodtager i D.s underslæb, men den militære domstol viklede ham løs af hans mislige makkerskab.

Familie

Forældre: byfoged Tobias D. fra Thüringen (1612-70). Gift 1. gang 13.5.1681 i Randers med Marie Poulsdatter Bager, født 1653, død 1696, d. af købmand Poul Christensen B. (død ca. 1667, gift 2. gang med Anna Andersdatter) og Maren Jensdatter (død ca. 1660, gift 1. gang med købmand Anders Sørensen Bay, ca. 1609-43). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 1684 (vielses-brev 25.8.) i Neksø med Mette Elisabet Maccabæus, født 17.10.1660 på Skovsholm i Ibsker, t ca. 1723 i Kbh. (gift 1. gang 1679 med provst Claus Predbjørnsen Langsted i Neksø og Bodilsker, 1640-82, gift 1. gang 1673 med Christine), d. af kaptajn Christian M. (1634-88, gift 2. gang med Magdalene Sybille Eckstein, død 1688, gift 1. gang med kaptajn Michel Gorgas, tca. 1674) og Elisabet Sophie v. Haven (død 1664, gift 1. gang 1644 med oberstløjtnant Adam Krampe, død 1651).

Bibliografi

M. K. Zahrtmann i Fra arkiv og museum I, 1901 360-91. Samme: Rønne by og borgere, 1927 114-25, Aage Rohmann i Studier tilegn. Verner Dahlerup, 1934 205-17.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
kagstrygning
straffeform, der bestod i, at den dømte blev bundet ...Artikel i Den Store Danske
Vestermarie
mindre bebyggelse på Bornholm 8 km øst for Rønne ...Artikel i Den Store Danske
Bremerholm
(vistnok opkaldt efter købmænd eller skibsbygger ...Artikel i Den Store Danske
brændemærkning
straf, der i ældre dansk ret anvendtes som tillægsst ...Artikel i Den Store Danske
Thomas Fincke
1561-1656, dansk matematiker og læge. Fincke ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
MKZahrt
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki