David Dessau

David Dessau,  14.9.1819-9.1.1893, stenograf. Født i Horsens, død i Kbh., urne på Mos. vestre kgd. D. blev student 1839, privat dimitteret, og var 1842 8 knyttet til Berlingske Tidende hvortil han refererede stænderforhandlingerne i Roskilde i forsamlingens sidste session. Han fik derved lyst til at lære stenografi og rejste 1848 med statsstøtte til Munchen hvor han i fire måneder fik undervisning af F. X. Gabelsberger til dennes død i jan. 1849. Juni s.å. blev det overdraget den norske stenograf Hans Paludan og den hjemkomne D. at uddanne stenografer til rigsdagen, og efter en prøveskrivning i jan. 1850 fik D. det hverv som overstenograf med nogle elever at stenografere i landstinget. Fra 1851 ledede han rigsdagens officielle stenografikursus og besatte efterhånden alle stenografpladser med sine elever. 1855 blev D. sekretær i folketinget og 1862 i landstinget, 1865 bureauchef for rigsdagen. dec. 1852 udgav D. Lærebog i Stenographie (på titelbladet 1853), en oversættelse af Gabelsbergers Anleitung zur deutsche Redezeichenkunst og efter at have sluttet sig til Dresdner Beschlusse (1857) en bearbejdelse af Gratzmüllers prisskrift som Kortfattet Lærebog i Gabelsbergers Stenographie, 1859 (4. udg. 1886, udg. i ændret form af elever 1894). Bogen anvendtes 1868-88 ved uddannelsen af stenografer til det norske storting hvis bureauchef Johan Cappelen var uddannet af D. 1867. Et af D. 1892 påbegyndt stenografisk tidsskrift gik ind ved hans død. - Det er D.s energi og uhyre arbejdsevne vi skylder indførelsen af den stenografiske kunst i Danmark og organisationen af stenograftjenesten i det offentlige liv, og for sin kunst nærede han livet igennem en brændende, aldrig svigtende begejstring. Det var hans livs mål at gøre stenografien til "alle dannedes Fælleseje". Han holdt foredrag, skrev pjecer, underviste selv. Lidet selvstændig nåede han aldrig at give en virkelig og fuldstændig dansk overførelse af det system han arbejdede med, hans lærebøger er blotte oversættelser og derfor lidet tilegnelige, og nogen duelig lærer var D. ikke. Hans pietet for "der Altmeister" og hans værk gjorde ham tillige til en fjende af fremskridt i systemet. I Tyskland nød "Gabelsbergers letzte Schiller" stor og stigende anseelse.