Henry Ussing

Henry Ussing, Henry Blom Ussing,  5.5.1886-9.9.1954, jurist. Født i Vejlby ved Århus, død i Gentofte, begravet Ordrup kgd. U. blev student 1904 (Metropolitanskolen), og 1910 blev han juridisk kandidat. 1911-13 var U. i udlandet på Hurtigkarls rejsestipendium og 1914 blev han dr.jur. Efter nogle år som docent ved Kbh.s universitet efterfulgte han 1918(-54) Jul. Lassen som professor i obligationsret. U. anses som en af de mest fremtrædende danske jurister. Som juridisk forfatter har han haft væsentlig betydning for udviklingen af faget obligationsret, og flere generationer af jurister har lært at betragte U.s værker som en autoritet når det gælder beskrivelsen af gældende ret. Hans første større videnskabelige arbejde der var frugten af hans studierejse, med længere ophold i München, Paris og Oxford, var disputatsen Skyld og Skade, 1914. Her tog han stilling til et vigtigt erstatningsretligt spørgsmål, behovet for regler om ansvar uden skyld, og han pegede på områder hvor samfundsudviklingen havde aktualiseret et objektivt ansvar. U.s tanker i bogen var i et ikke ubetydeligt omfang inspireret af fransk retspraksis og fandt kun begrænset genklang i dansk praksis. Som teoretisk forfatter var U.s navn imidlertid straks slået fast med denne bog der er blevet karakteriseret som "den bedste bog, der er blevet.belønnet med den juridiske doktorgrad ved Københavns universitet". I forbindelse med professorudnævnelsen udsendte U. bogen Bristede Forudsætninger. Bidrag til Læren om formueretlige Tilsagn hvor han udviklede en forudsætningsteori på objektivt grundlag, og 1928 udkom hans monografi om Kaution.

U.s hovedværker, der gav obligationsretten et nyt grundlag til afløsning af Lassens lærebøger, fremkom alle i 1930erne. Det drejer sig om Aftaler paa Formuerettens Omraade, 1931, Dansk Obligationsret, Almindelig Del, 1935-37, Erstatningsret, 1937 og Enkelte Kontrakter. 1940. Disse hovedværker falder alle inden for obligationretten. Med en mindre afhandling om Retsstridighed, Strejflys over nordisk retslære, 1949 kom han tillige ind på problemer der berørte den almindelige retslære. Metodisk var det karakteristisk for U. at han afstod fra at indordne de retlige løsninger under konstruktive synspunkter, ledende principper eller almene grundsætninger, en fremgangsmåde der kunne betegne dele af Lassens forfatterskab. U. fremhævede betydningen af analysen af det konkrete retstilfælde og betydningen af samfundsmæssige eller sociale hensyn for retsreglernes udformning. Det var ved logisk argumentation under hensyntagen til praktiske virkninger, retsfølelsen og ved inddragelse af erfaringer fra fremmed ret at afgørelsen burde træffes således at man fandt frem til den regel der, som U. udtrykte det, "bedst tjener Livets Tarv". Denne realistisk analytiske behandling af enkelttilfælde var tyngdepunkter i hans metode. U.s stil er ikke sjældent ordknap og vanskeligt tilgængelig, men samtidig indtrængende, præcis og velovervejet i en grad der ofte giver indtryk af at ordene er vejet på en guldvægt, egenskaber der har givet U.s værker høj anseelse i hele Norden.

Også i det lovforberedende arbejde inden for obligationsretten har U. gjort en indsats. Særlig kan fremhæves hans andel i arbejdet med udarbejdelsen af den fællesnordiske gældsbrevslov af 1938. U. var tillige medlem af Nationalbankens repræsentantskab, af Det københavnske kirkefonds repræsentantskab samt af bestyrelsen for erhvervsdrivende selskaber. U. var æresdoktor ved universiteterne i Oslo og Lund.