Jul. Lassen

Jul. Lassen, Julius Severin Vilhelm Lassen,  4.7.1847-23.11.1923, jurist. Født på Bisgård, Samsø, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). L. blev student 1865 fra Århus, cand.jur. 1871, volontør i justitsministeriet 1872 og fuldmægtig sst. 1880. 1875–77 foretog L. med støtte fra Hurtigkarls legat en studierejse til Tyskland og England. Et resultat heraf var afhandlingen Betingelserne for Forsøgets Strafbarhed der indbragte ham den juridiske doktorgrad 1879. I 1880 deltog L. i konkurrencen om det ved A. Aagesens død ledige professorat ved Kbh.s univ. L. sejrede i konkurrencen, udnævntes 1881 til professor i retsvidenskab og forblev i denne stilling indtil sin afgang 1918. – L.s fagområder var formueretten og romerretten. Hans hovedindsats i dansk retsvidenskab blev udarbejdelsen af en samlet fremstilling af obligationsretten. 1883 udsendte L. en første Kort Fremstilling af den danske Obligationsret hvor han lagde de af C. Goos, Aagesen og A. C. Evaldsen formulerede principper for formueretten, forventningsprincippet, tillids-teorien og løfteteorien til grund for fremstillingen. Ikke mindst havde Evaldsen i sine forelæsninger leveret vigtige forarbejder for L. I de følgende år gennemgik L. systematisk dansk retspraksis inden for obligationsretten siden 1800, ligesom han satte sig ind i udenlandsk, særlig tysk og engelsk retslitteratur, og udsendte på dette grundlag 1892 Haandbog i Obligationsretten. Almindelig Del (3. udg. 1917–20) der er et af den danske retslitteraturs hovedværker. Hertil sluttede sig Speciel Del, 1897. Obligationsretten der senere i vidt omfang er gjort til genstand for lovgivning inden for rammerne af det nordiske lovsamarbejde var på tidspunktet for værkets fremkomst i det væsentlige ulovbestemt eller reguleret af ældre lovbestemmelser. L.s håndbog kom imidlertid snart til som en nærmest klassisk fremstilling af obligationsretten at nyde autoritet som en lovbog, ikke blot i Danmark, men også i det øvrige Norden. L. karakteriserede selv sin opgave som den at give en pålidelig fremstilling af gældende ret, en pålidelig oplysning om, hvad det er for retssætninger der virkelig leves på og hvilke retssætninger der anvendes af myndighederne og som retslivet har indrettet og indretter sig efter. Den systematiske ramme, inden for hvilken L. fremstillede obligationsretten, var påvirket af samtidens store tyske fremstillinger. Hans sikre anvendelse af ledende grundprincipper og evne til at analysere og systematisere praksis gav imidlertid hans værk en helt enestående placering i nordisk retsvidenskab hvor det var uden sidestykke.

I et foredrag på Kbh.s univ. 1899 om Privatrettens Kodifikation havde L. gjort sig til talsmand for udarbejdelsen af en samlet privatretlig lovbog under indtryk af den tyske borgerlige lovbog fra 1896, og i den forbindelse peget på en nordisk lovbog som målet. Dette mål er ikke blevet nået, men L.s tale var med til at sætte gang i en ny fase af det nordiske lovsamarbejde, idet der efter svensk initiativ i de enkelte nordiske lande blev nedsat civillovskommissioner med henblik på at overveje udarbejdelsen af fællesnordiske love inden for formueretten. L. spillede en fremtrædende rolle i dette arbejde og også hans fremstilling af obligationsretten fik væsentlig betydning for lovene. L. var således med til at udarbejde købeloven der gennemførtes i Sverige 1905, Danmark 1906, Norge 1907, og da lovsamarbejdet senere fortsattes 1910 fik L. tillige væsentlig indflydelse på udkastene til aftaleloven (1917), kommissionsloven (1917) og afbetalings-loven (1917) der alle har modstykker i de øvrige nordiske lande. L.s juridiske forfatterskab omfatter foruden den samlede fremstilling af obligationsretten en række mindre, men betydningsfulde afhandlinger der til dels fremtræder som forarbejder til eller uddybninger af emner der er behandlet i Haandbog i Obligationsretten. Romerretten var L.s andet lærefag, og 1904 udsendte han Lærebog i romersk Privatret med samme systematik som obligationsretten. Værket når ikke op på højde med L.s fremstillinger af dansk ret, og fremstillingsformen må i dag, hvor romerretsstudiet foregår på historisk grundlag, betragtes som forældet. – L. var i samtiden kendt for sine fine menneskelige egenskaber. 1896–1918 var han en elsket og respekteret regensprovst. Hans interesser nåede ud over juraen og omfattede også botanik, litteratur og kunst. Han tog del i kirkeligt arbejde og var medlem af det kirkelige udvalg 1905–07.