Dansk Biografisk Leksikon

Troels G. Jørgensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Troels G. Jørgensen, Troels Georg Jørgensen,  2.2.1874-23.12.1970, jurist. Født på Frbg, død på Kbh.s amtssygehus, Gentofte, urne på Mariebjerg kgd. J. blev student 1891 fra Schneekloths skole i Kbh., cand.jur. 1897 og fra 1897–1900 retsbetjent ved Bregentved-Gisselfeld birk og derefter hos by- og herredsfogden i Skanderborg. I 1900 antoges han som vikar i kirke- og undervisningsministeriet og fra 1901 som volontør i indenrigsministeriet. 1902 modtog J. universitetets guldmedalje for en afhandling om krigstilstandens statsretlige virkninger; 1902–03 var J. på studierejse i udlandet og blev efter hjemkomsten i 1905 dr.jur. på en afhandling med titlen Erstatning for Ejendomsafstaaelse. 1905 blev J. auditør og amtsfuldmægtig i Ålborg, 1919 landsdommer i Viborg, 1925 højesteretsdommer og 1936–44 højesteretspræsident. Siden 1927 var J. medlem af retsplejeudvalget, fra 1933–43 som formand.

Som juridisk og historisk forfatter var J. meget produktiv. På grund af sin optræden under besættelsen blev han en af de mest omtvistede skikkelser i den danske dommerstands historie i nyere tid. Ved sin adfærd under den tyske besættelse af Danmark pådrog han sig således ved et par lejligheder kollegers og offentlighedens kritik. Det gjaldt særlig en afhandling i det juridiske fagblad Juristen, 1941 hvor J. tog stilling til loven om internering af de ledende danske kommunister og hævdede dens nødvendighed og overensstemmelse med grundloven. Det betragtedes også som en uheldig indblanding i politiske forhold at han i september 1943 i to breve til kronprinsen og kongen opfordrede til dannelse af en ny dansk regering efter at regeringen var trådt tilbage den 29.8.1943. J.s afhandling i Juristen 1941 om kommunistloven blev allerede under besættelsen af frihedsbevægelsen udlagt som et eksempel på at højesteret ikke i tilstrækkelig grad havde værnet om sin uafhængighed. Den summariske måde hvorpå ankebehandlingen af interneringerne i højesterets kæremålsudvalg under J.s egen ledelse var foregået blev også i visse kredse taget som et tegn på at højesteret ikke evnede at stå tilstrækkelig fast.

Efter befrielsen gav særlig J.s artikel om kommunistloven fra 1941 anledning til åben kritik. I en redaktionel artikel i Ugeskrift for Retsvæsen i maj 1945 hed det at "vi burde i hvert fald have været sparet for at se et forsvar for loven i et juridisk tidsskrift fra den, der beklæder den fornemste stilling her i landet". Angrebet gav anledning til en indsigelse fra J. der atter blev imødegået af bladets redaktion. Stemningen var da således imod J. at han foretrak at udmelde sig af Den danske dommerforening og Juristforbundet for at undgå eksklusion. J.s optræden under besættelsen blev fra nogle sider udlagt som mangel på nationalt sindelag. Der er næppe tvivl om at denne opfattelse er fejlagtig. J. handlede ud fra et ønske om at gavne danske interesser og ud fra sin opfattelse af hvad der juridisk var nødvendigt i de ekstraordinære situationer der var opstået. Hans optræden og senere afvisning af den rejste kritik synes at være et udslag af et svigtende jugement med hensyn til den politiske virkning af handlinger der formelt fremtrådte som en følge af rent juridiske betragtninger, men som skønt i formen korrekte ikke var i overensstemmelse med situationens krav. Ikke mindst artiklen om kommunistloven vidner om en sådan brist og forekommer unødvendig. Kollegernes dom over J. var hård. Så længe der i retten sad dommere der havde virket i hans præsidentperiode tog retten officielt afstand fra ham.

Det forfatterskab J. indledte med guldmedaljeafhandlingen og disputatsen fortsatte han indtil sine sidste år. I de første år havde forfatterskabet sit tyngdepunkt i afhandlinger og værker i tilknytning til hans praktiske gerning, men hertil kom ret hurtigt værker, der var udslag af en interesse for nogle af 1800-tallets store jurister. Det gjaldt særlig A. F. Krieger og Anders Sandøe Ørsted. Interessen for Krieger syntes at stamme fra hans barndomshjem og forstærkedes da han på familiens vegne blev tilsynsførende ved udgivelsen af Kriegers dagbøger. I 1923 udgav han et lille skrift om A. F. Krieger som Jurist. Interessen for Ørsted var i første omgang knyttet til dennes dommervirksomhed og resulterede i bogen Anders Sandøe Ørsted som Dommer, 1928. Interessen for Ørsted fik han lejlighed til at følge op da han modtog opfordring til at udgive et udvalg af Ørsteds værker. I årene 1930–36 besørgede han således udgivelsen af udvalgte skrifter af Ørsted i syv bind omfattende privatretlige, strafferetlige, processuelle, moralfilosofiske og blandede skrifter. Hertil sluttede sig en Ørsted-biografi, Anders Sandøe Ørsted. Hans Liv og Arbejde. 1933. I 1948 udsendte han De Ørstedske Straffelove og 1957 en ny biografi Anders Sandøe Ørsted. Juristen og Politikeren. Til den biografiske del af J.s forfatterskab hører også skildringen af faderen A. D. Jørgensen og 1864. 1964. I 1956 udsendte J. en ny og fyldigere Kriegerbiografi, i 1958 en bog om de Tre Professorer. Goos. Nellemann. Matzen og endelig 1961 en biografi af juristen og historikeren Andreas Hojer som hans far havde regnet blandt sine slægtninge. Disse levnedsskildringer har en klar tendens som forfatteren ikke lægger skjul på, nemlig at bidrage til at skaffe de biograferede en større påskønnelse i eftertiden end de hidtil havde fået; et ønske om rehabilitering der næppe var helt uden sammenhæng med hans egne erfaringer. Det gælder også et lille skrift der direkte udsprang af begivenhederne i forbindelse med efterkrigstidens retsopgør, bogen To Skæbner, 1950, hvor han skarpt kritiserede behandlingen af fhv. justitsminister Thune Jacobsen og DSBs generaldirektør P. Knutzen. Sine erindringer udgav J. som I Justitias Tjeneste. 1954 (2. udg. 1970 med tilføjelser) og også værkerne 18 Aar af Højesterets Historie, 1947 og hans sidste værk En familieskildring, 1967, om A. D. Jørgensen som stamfader indeholder selvbiografiske afsnit.

Den anden hovedlinie i J.s forfatterskab udgøres af bøgerne om højesterets historie der især inspireredes af undersøgelser i højesterets arkiv. Det gælder fremstillingerne af højesterets historie siden 1790: Danmark-Norges Højesteret 1790–1814, 1930, Bidrag til Højesterets Historie, 1939, Højesteret fra 1790 til Grundloven, 1950, Højesteret fra Grundloven til Retsreformen, 1951 og til dels Strejflys over Enevældens Retsliv, 1949.

Foruden de større værker udgav J. et væld af mindre afhandlinger i en lang række juridiske og almenkulturelle tidsskrifter. J.s forfatterskab der er meget omfattende har ikke kunnet undgå at blive præget af at værkerne ofte er blevet til på kort tid. Det gælder særlig i metodisk og kompositorisk henseende hvor lange referater, opremsning af navne og begivenheder i kronologisk rækkefølge, et noget uegalt sprog og en knastør stil ofte er fremherskende. Hans biografiske værker synes også undertiden i lidt vel høj grad præget af J.s ønske om at sætte den biograferede i det bedst mulige lys. På den anden side har J. i sine værker fremdraget et meget stort både historisk og retshistorisk værdifuldt stof der har kastet nyt lys over en lang række personer og begivenheder i højesterets historie, ligesom han i sine biografier har bidraget til en ny karakteristik af de personligheder som han skrev om. For en samlet betragtning står J.s forfatterskab derfor som et kærkomment og værdifuldt bidrag til den nyere retshistorie.

Familie

Forældre: rigsarkivar A. D. J. (1840–97) og Ida M. Pedersen (1847–1937). Gift 1. gang 21.12.1905 i Kbh. (Frels.) med Emmy Agnethe Meyer, født 4.6.1885 i Kbh. (Johs.), død 4.7.1909 i Ålborg, d. af grosserer Rudolph Herman Meyer Haagendahl (navneforandring 1909) (1858–1934) og Betty Nathalie Mathilde Schmidt (1862–1936). Gift 2. gang 27.8.1911 i Asminderød med Doris Margarethe Gerlach, født 21.5.1872 i Roskilde, død 29.3.1962 i Charlottenlund, d. af oberst, senere generalmajor Adam Wilhelm G. (1813–1911) og Francisca Emilie Blaunfeldt (Blauenfeldt) (1834–1902). – Far til Harald J. Bror til Erik Erstad-Jørgensen og O. E.J.

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1926. K.2 1930. K.1 1936. S.K. 1936.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1938 (Fr.borg). Mal. af Magdalene Hammerich udst. 1939. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1905 61f. T. G. J.: I Justitias tjeneste, 1954 (2. udg. 1970). Samme: Mit forfatterskab, 1962. Samme: En familieskildring, 1967 66–73. – Studenterne fra 1891, 1916 183f. Jons. Lehmann: T. G. J., 1959. Højesteret 1661–1961 I-II, 1961. Børge Outze: Danm. under den anden verdenskrig II-III, 1963–64. Povl Bagge i Hist. t. 12.r.V, 1971 436–39. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Læs også om Troels G. Jørgensen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Troels G. Jørgensen
Troels G. Jørgensen
Troels Georg Jørgensen , 2.2.1874-23.12.1970, d ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
amtssygehus
offentligt sygehus, som indtil udgangen af 2006 ...Artikel i Den Store Danske
eksklusion
udelukkelse, fx fra et parti eller en forening. ...Artikel i Den Store Danske
retshistorie
juridisk fag, der omhandler rettens historiske d ...Artikel i Den Store Danske
generaldirektør
(lat. general- + fr.-lat. direktør ), ledende dir ...Artikel i Den Store Danske
internering
(af fr. interner , af lat. internus 'indre'), ...Artikel i Den Store Danske
tyngdepunkt
d.s.s. massemidtpunkt . ...Artikel i Den Store Danske
Grundloven
daglig tale for Danmarks Riges Grundlov . ...Artikel i Den Store Danske
Andreas Hojer
1690-1739, dansk historiker og jurist, kongelig hist ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Tamm
18/07/2011
  • Læst 790 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki