Hans Bøsse, Hans Bøsze, ca. 1536-.levede stadig 1547, borgmester. Født i Westfalen. B. var borgmester i Kbh. under Grevefejden 1534-36 jævnsides med Ambrosius Bogbinder; han var en af dennes mest fremtrædende hjælpere og nævnes jævnlig sammen med ham som en heftig og fanatisk mand. Han var således medskyldig i nedhugningen af borgerne under belejringen, nævnes også i overgivelsesakten og stævnedes efter Ambrosius' død af Jens Kammersvends slægtninge som skyldig i dennes halshuggelse. Udfaldet af denne sag kendes ikke; næste gang man hører om B. er 1544, da han nævnes som fuglekonge. Han synes at have været købmand ligesom Ambrosius Bogbinder.
O. Nielsen: Kbh.s diplomatarium I-IV, 1872-79. A. Heise: Familien Rosenkrantz' hist. II, 1882 156f.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki