Dansk Biografisk Leksikon

Mogens Henriksen Rosenvinge

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Mogens Henriksen Rosenvinge,  4.6.1540-27.3.1607, borgmester. Født i Helsingør, død i Odense, begravet i Gråbrødre k. R. blev student 1555 og boede hos Peder Palladius, til han 1558 med dennes anbefaling drog til Wittenberg. Efter et ophold i sin fødeby Helsingør nedsatte han sig senere i Odense hvor han 1573 nævnes som rådmand og 1576 som borgmester, hvilken stilling han beklædte i 32 år. Sin betydningsfuldeste gerning havde han fra 1574 som den ene af de to forstandere for Gråbrødre hospital hvor han trådte til på et vanskeligt tidspunkt og med energi og dygtighed bragte orden i sagerne, om end han 1591 selv var kommet bagud og skyldte hospitalet penge. Han havde i øvrigt ejendomme både i købstaden og på landet og nød kronens gunst ved afgiftsfri forleninger af tiender og gårde. Både ved sin herkomst og sit giftermål hørte han naturligt hjemme i kredsen af de rige patricierfamilier i datidens Odense selv om den stridbare Hans Mule beredte ham vanskeligheder.

Familie

Forældre: borgmester Henrik Mogensen R. (død 1583) og Karine Villumsdatter Forbes (død senest 1572). Gift Karen Friis, født 29.6.1551, død 1614, d. af rådmand i Odense Jørgen F. (død 1566) og Barbara Pedersdatter (død 1557).

Bibliografi

Kancelliets brevbøger 1571–1608, 1898–1915. – Pers. hist. t. 5.r.VI, 1909 4 (geneal.). Rasmus Nyerups og Søren Abildgaards antikvariske rejser i Århus stift, 1808 93–97. C. T. Engelstoft i Saml. til Fyens hist. og top. V, 1871 39f. Fra Fyens fortid, udg. G. L. Wad 1, 1916 59 63–69 71–77 79f 96 100. Sv. Larsen: Gråbrødre hospital og kloster i Odense, 1939. – Jacob Bircherods saml. til hans families hist., manus. i Kgl. bibl. (Kall fol. 130) 314317–21.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
borgmester
formand for kommunalbestyrelsen og øverste daglige l ...Artikel i Den Store Danske
Wittenberg
by ved Elben i den tyske delstat Sachsen-Anha ...Artikel i Den Store Danske
Peder Palladius
1503-1560, dansk luthersk teolog; bror til Niels ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HaKnu
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki