Dansk Biografisk Leksikon

Hakon Jespersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hakon Jespersen,  2.4.1891-28.4.1960, departementschef. Født på Frbg, død sst., begravet Vedbæk kgd. J. var ud af gammel embedsmandsslægt. Gennem fire generationer havde hans fædrene slægt været juridisk uddannet og virket i statens tjeneste. J. fulgte i sporet, blev student fra Århus katedralskole 1908, cand.jur. 1914 og ansattes s.å. i handelsministeriet som assistent. 1919 fik han bestalling som overretssagfører, men praktiserede ikke. Ministeriet der først var oprettet 1908 voksede hurtigt efter krigsudbruddet 1914, og J. gjorde hele dets udvikling med indtil sin død kort før pensionsalderen. 1919 blev han sekretær, 1921 fuldmægtig, 1931 ekspeditionssekretær, 1934 kontorchef og ved departementschef J. Dalhoffs overgang til valutacentralen 1935 konstitueredes han i dennes embede og fik udnævnelse som departementschef 1937. Hans overordentlige arbejdsevne og hans evne til at skelne væsentligt fra uvæsentligt var tidligt bemærket i ministeriet. Som ministersekretær arbejdede han 1922–34 for fem ministre i skiftende regeringer og havde ved sin overtagelse af departementschefposten rige erfaringer og overblik over ministeriets nu meget omfattende virksomhed, handel, industri og søfart med de mange ordninger og reguleringer som 1930ernes kriseår havde medført, og som ikke blev færre ved udbruddet af anden verdenskrig og besættelsen. Efter krigen kom yderligere øgede internationale opgaver. I et afsnit i ministerialforeningens skrift Centraladministrationen 1848–1948, 1948, har J. skildret handelsministeriets arbejde under anden verdenskrig. De sidste par år før krigsudbruddet havde han sørget for at der var udarbejdet forslag til indgreb som kunne tænkes at blive aktuelle i en krigssituation. Der blev brug for en del af dem, men besættelsen rejste mange uforudsete problemer, ikke mindst vedrørende forsyninger til erhvervene af råstoffer og energi og til befolkningen af levnedsmidler. Fordelings- og rationeringspolitik m.m. måtte J. fra 29.8.1943 alene bære ansvaret for. Han undlod at møde på Nyboder skole hvortil general H. v.Hanneken havde indkaldt samtlige departementschefer 29.8. kl. 12, men mødtes senere på dagen med sine kolleger og deltog i alle drøftelserne forud for oprettelsen af departementschefstyret. Han følte som de andre chefer at det var hans pligt at videreføre administrationen for længst muligt at beskytte befolkningen, men var også indstillet på at der kunne komme tyske krav som kategorisk måtte afvises. Han lagde megen vægt på at alle forhandlinger med besættelsesmagten førtes gennem udenrigsministeriet. Det medførte en dobbeltbehandling som gav de enkelte fagministerier adgang til at trænere tyske krav, en adgang som ikke mindst handelsministeriet udnyttede de sidste krigsår til at forhale sager og reducere tyske forlangender. For J. som for andre chefer var det en lettelse atter at få en parlamentarisk ansvarlig minister efter befrielsen, men arbejdet blev næppe mindre i de første efterkrigsår. J. var formand for de to næringslovkommissioner af 1924 og 1954, var næstformand i bestyrelserne for Dansk krigssøforsikring for varer og Krigsforsikringen for danske skibe og sad fra 1936 i Nationalbankens repræsentantskab, men hans hovedindsats lå i ministeriet. Han har en væsentlig del af æren for at de mange indgreb ikke førte til voldsomme angreb på ministeriet. Han tog bevidst kontakter til vide kredse i erhvervslivet, var i sin form gennemført høflig og korrekt og optrådte med ro og stilfærdig beskedenhed bag hvilket lå ganske bestemte og faste meninger. Gennem sin overordentlige evne til at forhandle søgte han en modus vivendi der førte i den retning han ønskede, og var han hård og afvisende var det klarlagt at her gik samfundsinteresser forud for gruppe- eller branchesynspunkter. Som chef i ministeriet var han afholdt og respekteret af sine medarbejdere.

Familie

Forældre: birkedommer, cand.jur. Christian Magdalus J. (1852–1914) og Augusta Rohde (1856–1944). Gift 10.11.1920 på Frbg. (Solbjerg) med Alma Ingeborg Brøndsted, født 8.5.1895 i Tryggelev, d. af sognepræst Holger B. (1849–1916) og Kristine Margrethe Bruun (1858–99).

Udnævnelser

R. 1932. DM. 1936. K2. K1. 1947.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Politiken 29.4.1960. Berl. tid. s.d. Jørgen Hæstrup:... til landets bedste I-II, 1966–71. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
katedralskole
tidligere også kaldt  domskole eller kapitelsk ...Artikel i Den Store Danske
ekspeditionssekretær
(af lat. ekspedition + sekretær ), stilling, som ...Artikel i Den Store Danske
Centraladministrationen
Centraladministrationen, også betegnet centralforvalt ...Artikel i Den Store Danske
bestalling
udnævnelsesdokument, der siden Tjenestemandslove ...Artikel i Den Store Danske
kategorisk
bestemt; tydelig; udtrykkelig; ubetinget. ...Artikel i Den Store Danske
Vedbæk
by ved Øresundskysten i Rudersdal Kommune nord ...Artikel i Den Store Danske
fuldmægtig
efter 1919 stillingsbetegnelse for visse offentligt ...Artikel i Den Store Danske
Nyboder
længehusbebyggelse i København nord for midde ...Artikel i Den Store Danske
kontorchef
stillingsbetegnelse for en offentligt ansat el ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HLars
18/07/2011
  • Læst 399 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki