Dansk Biografisk Leksikon

H. Meyercrone

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

H. Meyercrone, Henning Meyercrone (Meiercrone),  1.8.1645-28.7.1707, diplomat. Født i Kbh, død i Roskilde, begravet i Kbh. (Nic. k.). M.s far blev hofapoteker 1639 og opnåede betydelig velstand. De første enevoldskongers regering åbnede det velhavende borgerskabs sønner nye perspektiver; også M. brød med sin slesvigske præsteslægts overleveringer og blev 1667 immatrikuleret ved universitetet i Leiden hvor han studerede jura. Allerede 1670 fik han ansættelse i tyske kancelli. Hans første selvstændige post i udlandet blev Köln i anledning af den i juni 1673 i denne by på svensk initiativ sammentrådte konference. M.s instruks påbød ham at skaffe underretning om udsigterne til krig eller fred, men uden at forpligte Danmark-Norge over for nogen af de stridende parter hvis hovedmagter var Frankrig-England og kejseren-Spanien. Han indberettede 16.9. at Ludvig XIVs repræsentant på konferencen havde gjort ham tilbud om "et særligt Forbund" mellem Frankrig og Danmark, "saaledes at ogsaa Sverige optoges i det". Han kunne 7.11. tilføje at den franske konge i givet fald ville nøjes med Danmark-Norges neutralitet og betale en god pris for den. Disse indberetninger kom P. Griffenfeld i hænde på det tidspunkt da han syslede med sine subtile planer om Danmark-Norges tilslutning til det kejserlige alliancesystem, men uden brud med Frankrig eller endog med denne magts tilsagn om løn for udviste tjenester. Da samtidig den franske ambassadør i Kbh., Terlon, fornyede tilnærmelserne fandt Griffenfeld at M. havde vist sig egnet til at blive envoyé ved Ludvig XIVs hof, og udnævnelsen fulgte okt. 1674. M. havde kort forinden ægtet Griffenfelds kusine på mødrene side; at her forelå et for kansleren karakteristisk tilfælde af nepotisme var utvivlsomt, men tiden skulle vise, at M., som ved patent af 9.11. s.å. adledes under navnet M., var stillingen voksen.

M. ankom til Paris jan. 1675 med den opgave at få Christian V antaget som fredsmægler. Ved tiltrædelsesaudiensen udtalte Ludvig XIV sig beundrende om den danske envoyés slægtning, rigskansleren, og kort efter søgte kongen ved personlig påvirkning af M. at sikre sig Danmark-Norges neutralitet, ligesom han benyttede M. som redskab til fremme af planerne om et ægteskab mellem Griffenfeld og Charlotte-Amélie de Trémoïlle. Trods den klogskab og behændighed M. udfoldede var det ham imidlertid ikke muligt at dække dansk politiks tvetydighed, og til hans stillings vanskeligheder bidrog at Frankrigs fjender, vore allierede, førte klager over hans virksomhed. Det blev nødvendigt at kalde ham tilbage (jan. 1676). Umiddelbart inden sin afrejse havde han sendt Terlon et brev hvori han gjorde sig til talsmand for et "nøje forbund" mellem Frankrig og Danmark-Norge og udtalte håb om at Terlon og han selv snart måtte opleve dets virkeliggørelse. Dette brev blev af vore allierede opsnappet i Hamburg og kom til at spille en betydelig rolle under den aktion mod Griffenfeld som iværksattes af Spaniens gesandt i Kbh., B. Fuenmayor. På dette tidspunkt var M. blevet udnævnt til gesandt i Holland og kongens repræsentant på fredskongressen i Nijmegen; en af Griffenfelds sidste vigtigere regeringshandlinger var den instruks han 13.1.1676 udarbejdede for M., og som pålagde ham at virke for krigens fortsættelse, ligesom han skulle fremskynde afsendelsen af en hollandsk hjælpeflåde, hverve søofficerer og matroser m.v. Under de vidtløftige fredsforhandlinger, indtraf Griffenfelds fald; Christian V lod imidlertid M. vide at han uforandret var ham nådig.

I den for Danmark-Norge farlige situation der opstod da rigernes forbundsfæller i løbet af 1678 alle sluttede fred med Frankrig så vi nu stod ene mod denne stormagt og Sverige blev M. atter sendt til Paris (febr. 1679). Han var bemyndiget til at gøre vidtgående indrømmelser for at opnå fred på tålelige vilkår, men havde så lidt held med sig at en fransk hær rykkede ind i og brandskattede de for Christian V nys erhvervede grevskaber Oldenburg og Delmenhorst. I aug. s.å. fik M. da ordre til at lægge kongens interesser i Ludvig XIVs hånd, og hans underskrift står på Fontainebleautraktaten 2.9.1679. Hjemme blev han genstand for ildesindede angreb, og dec. s.å. rappelleredes han i unåde. Anklagerne kunne imidlertid ikke stå for nærmere prøvelse, og de nye ledere af dansk udenrigspolitik, C. B. v. Ehrenschild og T. B. v. Jessen, som i oprindelse, uddannelse og politisk opfattelse stod M. så nær, knyttede ham snart atter til statstjenesten. For tredje gang blev han (juli 1681) udnævnt til envoyé ved Ludvig XIVs hof, og han kom til at beklæde denne post i 25 år, til 1706. Under de skiftende alliancesystemer lykkedes det M. længe at bevare Frankrigs venskab for Danmark-Norge. Han og hans begavede hustru vandt stor anseelse; det danske gesandtskabspalæ samlede ved glimrende fester en kreds af fornemme og indflydelsesrige gæster, men også landsmænd nød i rigeligt mål det fint kultiverede diplomat-pars støtte. Gesandtskabskapellet blev et samlingssted for calvinister og lutheranere, og dristigt udstrakte M. og hustru deres præsters sjæle- og sygepleje til trosfæller ude i byen; når det efter det nantiske edikts ophævelse 1685 gjaldt at hjælpe huguenotter gik de overhovedet meget vidt i udnyttelsen af eksterritorialrettighederne. Som alle tidens danske diplomater kæmpede M. med pengesorger. For noget at bøde på de berettigede klager tildeltes der ham i hjemlandet embeder som han lod bestyre af andre; således udnævntes han 1686 til vicestiftsbefalingsmand på Fyn, n.å. til stiftsbefalingsmand over Ålborg stift, og 1697-1703 var han amtmand over Åstrup og Børglum kloster. - Han erhvervede 1693 Vennergård i Hinds herred. Ved udbruddet af den store nordiske krig og den spanske arvefølgekrig blev M.s stilling i Paris vanskelig. Ludvig XIV's mistillid til gesandtens og hans regerings loyalitet slog ud i uvilje ved efterretningen om de danske hjælpetroppers ypperlige indsats på kejserlig side i slaget ved Hochstädt 1704. Han krævede M.s hjemsendelse og nægtede at bevilge ham afskedsaudiens; M.s hustru blev med kort varsel udvist af Paris, måske på grund af hendes virksomhed for protestanterne. På hjemrejsen skød en omstrejfende soldateske i nærheden af Aachen på gesandtens vogn; hans rejseledsager, Hans Numsen, blev dræbt ved hans side. Det hed sig, at attentatet var anstiftet af den franske regering. Hustruen, som 8.4.1682 havde fået våbenbrev (med et fra M.s forskelligt våben), oprettede i Roskilde Meyercrones stiftelse for fattige enker (fundats 1739). - Kgl. råd 1674. Etatsråd 1684. Gehejmeråd 1695.

Familie

Forældre: hof- og stadsapoteker Samuel Meier (1609-58, gift 1. gang med N. N., død 1647) og Magdalene Friis (død 1659). Gift 1674 (vielsesbrev 17.8.) med Christiane Schrøder, født ca. 1652, begr. 14.12.1737 (Nic. k.), d. af borgmester i Roskilde Herman S. (1615-65) og Eva Motzfeld (1626-1706). - Brorsøn af Johannes Mejer.

Udnævnelser

Hv.R. 1685.

Ikonografi

Mal. af Hyacinthe Rigaud, 1691 (Fr.borg), efter dette stik af C. Vermehren.

Bibliografi

Danm.-No.s traktater VI-XI, udg. L. Laursen og Carl S. Christiansen, 1923-49. - Danm.s adels årbog XLVII 1930, 1929 II 5f. A. D. Jørgensen: Peter Schumacher Griffenfeld II, 1894 215f 313-18 335 382 394 o.fl.st. Kn. Fabricius: Griffenfeld, 1910 235f 256 o.fl.st. Danske i Paris gennem tiderne, red. Fr. v. Jessen I, 1936. Dagny Jørgensen: Danm.-No. mellom stormaktene, Oslo 1976.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Hamburg
(da. Hamborg ), storby i Nordtyskland ved El ...Artikel i Den Store Danske
Delmenhorst
garnisonsby i den tyske delstat Niedersachsen ve ...Artikel i Den Store Danske
ambassadør
chef for en diplomatisk repræsentation eller for en ...Artikel i Den Store Danske
Aachen
fransk Aix-la-Chapelle , Tysklands vestligst ...Artikel i Den Store Danske
Nijmegen
hollandsk by ved floden Waal i provinsen Geld ...Artikel i Den Store Danske
neutralitet
upartisk adfærd over for krigsførende stater, en til ...Artikel i Den Store Danske
Oldenburg (Slesvig-Holsten)
by på halvøen Wagrien 45 km nordvest for Lübeck ...Artikel i Den Store Danske
Numsen
dansk slægt, der fik våbenbrev i 1688 med Mathia ...Artikel i Den Store Danske
huguenotter
siden 1560 anvendt om tilhængere af Jean Calv ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FvJes
18/07/2011
  • Læst 487 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki