Dansk Biografisk Leksikon

Henrik Frederik v. Søhlenthal

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Henrik Frederik v. Søhlenthal, Henrik Frederik v. Soehlenthal,  1685-8.2.1752, rigsfriherre, diplomat. Død i Kensington. v.S. trådte i dansk tjeneste 1708 som kammerjunker og sendtes n.å. som gesandt til kurfyrsten af Hannover hvor han sluttede alliancekontrakten af 14.7.1710. Efter et par års ophold i Hamburg udnævntes han 1713 til envoyé extraordinaire i London. 1713–31 beklædte han denne vigtige post og gjorde til tider god fyldest. Skønt han på ingen måde var nogen overlegen begavelse forstod han udmærket at vurdere en politisk situation, og han kunne ved flere lejligheder give sin regering værdifulde oplysninger. Ved sit langvarige ophold ved det engelske hof levede han sig fuldstændig ind i engelske forhold og han kom på en udmærket fod med mange fremtrædende engelske personligheder. Når han ikke desto mindre blev kaldt hjem 1731 var grunden den, at han ret ofte viste for lidt energi og ulyst til at forstyrre sit gode forhold til de engelske statsmænd. Efter hjemkomsten udnævntes han til råd ved overretten på Gottorp, landråd og amtmand i Rendsborg amt. Da den danske gesandt i London C. A. v. Johnn ved sin optræden havde gjort sin stilling umulig, anmodede den engelske regering om at v.S. måtte vende tilbage til sin gamle post hvilket også skete 1737. Hans sidste leveår var sørgelige, idet han blev i høj grad svækket på legeme og sjæl. Regeringen forsøgte at få ham til frivilligt at træde tilbage, men det skete først efter broderens mellemkomst 1750. – Kammerherre 1716. Gehejmeråd 1729. Gehejmekonferensråd 1738. Rang med gehejmeråder i konseilet 1747.

Familie

Forældre: rigshofråd, rigsfriherre Rudoph Casper v. S. (1654–1706) og Hedevig Anna Graven. Ugift. – Bror til Georg Wilhelm v. S.

Udnævnelser

Hv.R. 1719. Bl.R. 1743. L'union parfaite 1744.

Ikonografi

Mal. af A. Møller, 1729 (Fr.borg). Mal. tilskrevet H. Rigaud.

Bibliografi

Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis II, 1907 475. -Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé VIII, 1917 tillæg 140 (geneal.). Ludv. Koch: Kong Chr. VI's hist., 1886 263. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 III, I, 1897. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. I, 1903.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Hamburg
(da. Hamborg ), storby i Nordtyskland ved El ...Artikel i Den Store Danske
Rendsburg
(da. Rendsborg ), by i den tyske delstat Slesvi ...Artikel i Den Store Danske
Kensington
bydel i den vestlige del af London grænsende op til ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HJrg
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki