C. Lerche

C. Lerche, Christian Diederich Lerche,  25.4.1868-15.1.1957, kommissarius, radiorådsformand. Født i Kbh. (Cit.), død sst. (Johannes), begravet sst. (Vestre). L. blev student fra Metropolitanskolen 1885, cand.jur. 1890 og var sagførerfuldmægtig i Kbh. 1892–96. Han valgte imidlertid at gå embedsvejen, blev assistent i indenrigsministeriet 1894, var ministersekretær 1896–98 og flyttede 1899 til ministeriet for offentlige arbejder hvor han virkede i 40 år. 1908 udnævntes han til kommissarius ved statslige og private jernbaneanlaeg på øerne, senere også i Jylland. 1938 faldt han for aldersgrænsen, men fik 1941–47 overdraget hvervet som kommissarius for anlægget af motorvejen Rødby havn-Storstrømsbroen. L. var desuden medlem af en række kommissioner og udvalg som statsinventariekommissionen 1909–54, Christiansborg slots byggeudvalg, Grundejerbankens tilsynsråd 1914–29 og dens likvidationskomité, bestyrelsen for det kbh.ske ejendomssocietet og repræsentantskabet i foreningen til understøttelse af dannebrogsridderes efterladte. L. var den klare, logisk tænkende jurist og tillige den snarrådige praktiker, i besiddelse af en utrættelig arbejdsevne der bundede i en udpræget koncentration og selvbeherskelse. Hans administrative dygtighed og praktiske sans kom ham og alle berørte parter til gode under hans virke som kommissarius ved jernbaneanlæg, og da dette arbejde svandt ind med bilismens fremvækst fik han overdraget et par nye opgaver der var en følge af teknikkens udvikling under og efter første verdenskrig. 1926–37 var han formand for luftfartsrådet og kendt af en større offentlighed blev han som statsradiofoniens kammerherre Lerche. Det virvar der var opstået ved private foreningers og interessenters strid om de få timers udsendelse der var til rådighed over militærets radiosender i Lyngby og en sender i Kbh. greb trafikminister J. Friis-Skotte ind i 1925 med nedsættelse af et radioråd med L. som formand. Han fik gennemført at kammersanger Emil Holm ansattes som driftsleder for programvirksomheden. 1926 kom loven om statsradiofonien, til dels bygget over tanker fra det nedsatte radioråd, og på grundlag af lovens bestemmelser og de licensindtægter den medførte stod L. som formand for radiorådet og dets forretnings- og programudvalg i spidsen for opbygningen af institutionens indre struktur og for opførelsen af langbølgesenderen i Kalundborg og mellembølgesenderen i Herstedvester. Hans smidighed i forhandlinger, upartiskhed, evne til hurtigt at trænge ind til kernen i en sag og den myndighed hans juridiske indsigt og logik gav ham var af overordentlig betydning for radiofonien i dens udvikling gennem 1930erne. Det gjaldt også hans indsats på internationale kongresser hvor der skulle sikres Danmark de nødvendige stationsplaceringer inden for det efterhånden meget trængte bølgelængdeområde. L.s anseelse i disse internationale forhandlinger fremgik af at han var vicepræsident i den internationale radiounion. 1939 gik han af som radiorådsformand, men fortsatte som medlem af byggeudvalget for radiohuset indtil det stod færdigt i Rosenørns allé i Kbh. L.s Spredte Erindringer fra et langt Liv findes som håndskrevet manuskript i Rigsarkivet, delvis offentliggjort i Tidsskrift for Radio og Fjernsyn 1963–64. – Kammerherre 1912.