Dansk Biografisk Leksikon

Rane Jonsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Rane Jonsen, d. 1294, kammermester. J. er måske ved siden af marsk (Stig Andersen Hvide) Stig den kendteste af kongemorderne (Erik Klippings drabsmænd), men hans ry skyldes især folkevisen der udlægger ham som forræderen "der værgede sin herre som en skalk". De samtidige kilder derimod har kun meget sparsomme efterretninger om ham. Ved tidspunktet for drabet havde han status af væbner, og en tid synes han at have været Erik Klippings kammermester (camerarius). Han deltog sammen med de øvrige fredløse i angrebene på Danmark fra 1289. 1294 blev han fanget og sat på stejle uden for Roskilde. Han tilhørte den slægt der senere kaldtes Rane som ved flere giftermål er beslægtet med Hvideslægten og har tilknytning til Stevns. Ifølge A. Huitfeldt (der ikke angiver nogen kilde) har J. ejet Gjorslev.

Familie

Forældre: Jon Ranesen og Elisabeth (d. af Niels Falster).

Bibliografi

Erik Klipping og hans sønner, udg. Ellen Jørgensen, 1927. – Danm.s adels årbog XXVII, 1910 341; XXXII, 1915 613. Hugo Yrwing: Kungamordet i Finderup, Lund 1954 = Skr. utg. av Vetenskapssocieteten i Lund XLV. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968. Kai Hørby: Status regni Dacie, 1977.

Læs også om Rane Jonsen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Rane Jonsen
Rane Jonsen
d. 1294, dansk adelsmand. Jonsen tilhørte den ad ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
kammermester
mlat. camerarius , den mand, der i middelalderen st ...Artikel i Den Store Danske
Gjorslev
hovedgård (sædegård) på Stevns 17 km SØ for K ...Artikel i Den Store Danske
Stevns
halvøen mellem Køge Bugt og Faxe Bugt øst fo ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
KHoer
18/07/2011
  • Læst 711 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki