• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Søgaard

Oprindelige forfattere MeHa og VDyb
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Poul Søgaard, 12.11.1923, forsvarsminister. Født i Dalum. S. er af god socialdemokratisk rod; allerede bedstefaderen var aktiv i fagbevægelsen. S. gik ud af folkeskolen, men supplerede skolegangen gennem en række kurser på højskoler; samtidig var han ansat først 1938–44 på Odense Finérfabrik som ungarbejder og derefter som ekstraarbejder ved DSB; han var remisearbejder 1951–72 og blev derefter kommitteret for hjemmeværnet, en stilling han bestred til 1977 og igen 1982-84. Politisk begyndte S. som 16-årig med tillidshverv i DSU og blev 1953 kredsformand og medlem af DSUs hovedbestyrelse og derfra af socialdemokratiets hovedbestyrelse 1953–61. Fra 1951 var han i nogle år folketingskandidat i Kertemindekredsen, men fra 1958 i Odense 2. kreds hvorfra han skiftede over til Odense 1. kreds. 1959 kom han i folketinget som stedfortræder og var medlem af folketinget frem til 1990. S. var medlem af byrådet i Odense 1954–63. – I tiden før ministerudnævnelsen var S. forsvarspolitisk ordfører, formand for uddannelsesudvalget og medlem af finansudvalget 1966–72 samt gruppens næstformand 1977. Han viste en stabil arbejdsindsats og var en smidig forhandler i det stående forsvarsudvalg; politisk tæft og en bred indsigt pegede også mod en ministerpost. S., der ellers lægger megen vægt på at holde de uundgåelige skærmydsler inden for gruppen, overraskede 1973 ved demonstrativt at træde tilbage som formand for undervisningsudvalget. Det skete i protest mod udnævnelsen af Ritt Bjerregaard til undervisningsminister idet han bebrejdede hende illoyalitet mod de andre folketingsmænd på Fyn; samtidig kritiserede S. Anker Jørgensen for ikke at have forelagt udnævnelsen i gruppen. Det siger en del om S.s position, men måske lige så meget om hans og de to andres gemytter at efter denne tørn gik samarbejdet hurtigt i lave igen. Ved Orla Møllers afgang som forsvarsminister i oktober 1977 blev S. hans efterfølger og beholdt posten til regeringens tilbagetræden sept. 1982. Med sin tiltræden overtog S. tre ubehagelige sager: vanskelighederne omkring købet af F-16-flyene, en sag om forsvarets efterretningstjeneste, og spørgsmålet om den fremtidige ordning af Christiania der ligger på forsvarsministeriets grund. Det lykkedes for ham at få disse sager bragt i orden uden for megen ståhej. I det hele var S.s ministerperiode kendetegnet af ro om ministeriets anliggender, også personligt har han søgt at holde sig tilbage fra offentligheden så vidt det har været muligt.

Familie

F: papirarbejder Johs. Christian S. (1875–1955) og Anna Petersen (1884–1962). Gift 13.4.1946 i Odense (b.v.) med Rita Ruth Nielsen, født 31.3.1926 i Kerte, d. af handelsmand Niels Kristian N. (1893–1951) og Elna Rasmussen (1897–1959).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interviews i B.T. 18.2.1958 og Jyllandsposten 23.10.1977. – Chr. Schmidt i Politiken 4.6.1978.