Dansk Biografisk Leksikon

Christian Møinichen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Møinichen, Christian à Møinichen,  29.10.1683-26.9.1749, oversekretær i danske kancelli, stiftamtmand. Født i Kbh, død i Bergen, begravet i Viborg domk. M. blev student 1698, tog teologisk embedseksamen 1701 og drog derpå udenlands. 1706-08 opholdt han sig i Holland og vendte tilbage til Kbh. 1708. Han blev forestillet for kongen og vandt i den grad hans bevågenhed at han s.å. blev udnævnt til amtsforvalter i Skive. Nogle år senere drog han til Viborg og giftede sig ind i en rig borgerfamilie. 1715 blev han udnævnt til landsdommer og fik samtidig tilladelse til at oprette en civil enkekasse for Viborg stift. I den fjerne jyske provinsby lykkedes det ham at vedligeholde forbindelse med hoffet, og han ledsagede 1719 kongen på hans rejse til Norge. Hjemvendt herfra flyttede han definitivt til Kbh. idet han 1720 modtog udnævnelse til kommitteret i rentekammeret, og 1724 avancerede han til deputeret for finanserne. M. var allerede på dette tidspunkt meget yndet af kongen og af dronning Anna Sophie og følgelig hadet af deres talrige skjulte modstandere. Med kongeparret i ryggen og ærgerrig som få arbejdede han i disse år på at komme endnu højere op ad rangstigen og opnå endnu større indflydelse. De midler, han anvendte, var ikke altid lige tiltalende. Allerede 1722 sendtes han til Norge for at undersøge en bedragerisk embedsmands forhold, og 1725 blev han sammen med vennen biskop B. Deichman leder af den berygtede gehejme-inkvisitionskommission der havde til hverv at efterspore mulige misbrug af embedsmyndigheden, herunder bestikkelser. Ved kommissionens energiske arbejde bragtes mange embedsmænd i ulykke. M.s fornemste offer var selve kancellipræsidenten F. Rostgaard hvis administration ikke kunne stå for en kritisk bedømmelse, men M. kan ikke frikendes for i denne sag at have ladet sig lede af rent egoistiske bevæggrunde. Det var stillingen som kancellipræsident han tragtede efter, og to dage efter Rostgaards fald nåede han sit mål (1725).

Som kancellipræsident kan man ikke frakende M. en vis dygtighed. Han havde sin selvstændige mening om sagerne og ville gerne gøre den gældende. Med særlig iver arbejdede han for hårdt tiltrængte reformer inden for universitetet, men hans magtperiode gik til ende uden at han nåede et praktisk resultat. Det var sandsynligvis M. der fik ideen i forbindelse med en militær aktion at sende 12 par tvangskopulerede straffefanger til Grønland 1728 for at de kunne "populere Landet". De fleste døde i løbet af vinteren, og to år senere måtte hele den bekostelige aktion afblæses.

Den kongelige nåde bevarede han så længe Frederik IV levede, og det styrkede hans almindelige stilling at hans svigersøn P. Ramshart 1727 blev udnævnt til gehejmekabinetssekretær. Skønt hans stilling indtil videre var urokkelig, kom hans administration allerede i Frederik IVs tid ud for stærk kritik. Nøjagtig de samme forseelser, som han så ivrigt havde forfulgt hos andre, gjorde han sig selv skyld i, og der rettedes kraftige beskyldninger mod ham for både bestikkelighed, ødselhed og umoralitet. Var end meget af dette løse rygter uden hold i virkeligheden var så meget dog sikkert, at hans almindelige holdning som embedsmand ikke var dadelfri og hans personlige optræden ved flere lejligheder meget lidt sympatisk. Det så heller ikke godt ud, at han den ene gang efter den anden lod kongen forære sig meget betydelige gaver af midler der var samlet sammen til helt andre formål. Hans fjenders tal var derfor stærkt stigende, og i sikker forudfølelse af deres styrke ved kongens død søgte han at redde sig ved at lade Frederik IV udstede en almindelig decharge for hans virksomhed i inkvisitionskommissionen. Denne foranstaltning kunne dog ikke besværge det uvejr der opstod som følge af tronskiftet. Han afskedigedes okt. 1730 fra alle sine embeder uden pension og måtte love ikke at komme kongen for øje. Samtidig blev han af kammerretten dømt til at tilbagebetale statskassen ca. 6400 rdl. på grund af forskellige misligheder. 1735 udsonede kongen sig dog med ham, han fik tilbagebetalt 2400 rdl. og udnævntes 1741 til stiftamtmand i Bergen, i hvilken stilling han døde. I sin stormagtstid havde han 1728 købt en gård på Købmagergade hvis bygninger han lod Philip de Lange genopføre efter branden s.å. (nu Købmagergades postkontor) og udvidede med store stalde. Som landsted benyttede han den 1712 opførte Emdrupgård. – Kancelliråd 1715. Justitsråd 1720. Etatsråd 1724.

Familie

Forældre: livmedicus, senere højesteretsassessor, justitsråd Henrik å M. (1631-1709, gift 1. gang 1666 med Ingeborg Klauman, ca. 1642-72, gift 2. gang 1676 med Maria Pelt, 1636-77, gift 1. gang 1655 med Caspar vom Wicanefort i Amsterdam, død 1662) og Sophia Charlotta Ribolt (1667-1739). Gift 1. gang 28.9.1705 på Poelgeest ved Leiden med Jacoba Ernestine Lissant, død 28.3.1709 i Kbh., d. af prokurør i Haag Jan L. Gift 2. gang 12.11.1711 i Viborg med Else Majoner, døbt 16.9.1660, død 7.2.1728 i Kbh. (Helligg.) (gift 1. gang 1690 med købmand i Viborg Just Arctander, død 1710, gift 1. gang 1681 med Mette Bøgh, død 1689), d. af købmand i Viborg Hans Jørgen (Jørig) M. (1618-96, gift 2. gang 1680 med Helvig Nepgaard, 1638-1700) og Hylleborg Jensdatter (1624-77).

Udnævnelser

Hv. R. 1727.

Ikonografi

To mal. i samme type (begge GI. Viffertsholm).

Bibliografi

Breve i Museum, 1892 I 159-84 250-61. – Familien Møinichens slægtebog ved S. Jørgensen i Pers. hist. t. II, 1881 141-68; tillæg 229-35. Chr. Bokkenheuser sst. 10. r. IV, 1937 194f. Johan Schak Moe: Møinichen stamtvl., Bergen 1914. Chr. Bruun: Fr. Rostgaard I, 1870. C. Paludan-Müller i Hist. t. 4. r. V, 1875-77 510-14. Carl Bruun: København II–III. 1890-1901. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 I–II. 1891-94. Finn Gad: Grønlands hist. II, 1969 153-57 624. – Papirer i Rigsark.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
amtsforvalter
regional skatteopkræver i tiden 1660-1970. Under ...Artikel i Den Store Danske
Bergen
Norges næststørste by; 235.046 indb. i selve ...Artikel i Den Store Danske
stiftamtmand
statsamtmanden i et stift, se stiftsøvrighed . ...Artikel i Den Store Danske
kommitteret
(af lat. committere 'betro et hverv'), i staten en ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HJrg
17/07/2011
  • Læst 610 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki