Dansk Biografisk Leksikon

Henrik Hielmstierne

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Henrik Hielmstierne, Henrik Hjelmstjerne,  1.1.1715-18.7.1780, kancellisekretær, bogsamler. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Petri), begravet i Petri k. Henrik Henriksen, som H. oprindelig hed, blev født i et velstående hjem. Faderen var storkøbmand og havde de bedste økonomiske muligheder for at give sønnen en oplæring ud over det sædvanlige. H.s uddannelse stod under tilsyn af mænd som Hans Gram og Andreas Hojer, og blandt hans huslærere var de teologiske professorer Chr. Langemach Leth og Peder Holm. 1732 blev H. student, og 1736 tog han teologisk attestats uden dog at have til hensigt at søge præstekald, snarere gik hans lyster i retning af historiske og litterære studier, ligesom samlertrangen tidligt blev vakt i ham, påvirket som han blev af den kreds af lærde der færdedes i hans hjem. H., der som student havde været en flittig tilhører ved de juridiske forelæsninger som Hojer begyndte at holde fra 1734, opnåede 1738 at blive ulønnet kancellisekretær, en stilling som langtfra var byrdefuld, og han fik rigelig tid til historiske sysler.

Takket være sine forbindelser opnåede H. den gunst at få adgang til det endnu ikke tilgængelige kgl. bibliotek der først 1798 åbnede sine døre for offentlig benyttelse, og han blev ven med Jacob Langebek der ved denne tid var amanuensis ved biblioteket. Interessen for historien havde de til fælles, men ellers var de yderst forskellige af væsen ligesom deres materielle vilkår langtfra var ens. Langebek var en fattig præstesøn fra Nordjylland der måtte betale for sin historiske interesse med slidsom privatundervisning mens H., selv om han var fem år yngre end Langebek, langt hurtigere fik foden indenfor i det lærde selskab. Da der 1739 nedsattes en kommission til dannelsen af et kongeligt møntkabinet blev H. kommissionens sekretær, og han fik på kort tid tilvejebragt en fortegnelse over danske mønter og medaljer. Ved siden af udarbejdede han historiske og litterære studier, men ingen af hans arbejder blev trykt, de kom kun til at foreligge som pyntelige manuskripter der prægtigt udstyret blev overladt kongen. Egentlig drejede det sig blot om afskrivninger af historiske dokumenter, og H. prøvede intet sted at ræsonnere eller vurdere kildematerialet. 1740 bragte en afbrydelse i studierne idet H. dette år tiltrådte den for tidens velhavende unge borgersønner så almindelige udenlands- og dannelsesrejse. Rejsen kom til at vare i mere end to år, og H. besøgte Tyskland, Frankrig, Holland og England. Som den rige mands søn kunne H. fremfor nogen tillade sig at optræde standsmæssigt, men desuden skaffede hans belevne væsen samt de anbefalingsskrivelser han medførte ham adgang overalt, og uden besvær kom han i berøring med lærde og berømtheder. I Paris kom H. således i forbindelse med den store svenske statsmand K. G. Tessin. Under hele rejsen brevvekslede han med Langebek der ladt tilbage i København måtte påtage sig alle mulige kommissioner for ham. Således forlangte H. bl.a. at Langebek skulle sende ham hele indberetninger om hvad nyt der var i de månedlige aviser, og han udbad sig desuden udførlige efterretninger på latin eller tysk om poetiske sager til sine rejseforbindelsers underretning. Takket være Langebeks informationer var H. altid orienteret om de nyeste begivenheder i Danmark og kunne brillere med dem selskabeligt, men i øvrigt gav rejsen ham god anledning til at indkøbe bøger og billeder. Begejstret over den store verden han havde oplevet vendte H. hjem til København for 1742 at blive sekretær i det nystiftede Videnskabernes selskab. Langebek blev ikke medlem af selskabet. Dette i forbindelse med dennes stigende irritation over H.s franske manerer og letkøbte selskabelige succes gjorde at venskabet for en tid blev meget anstrengt. Som et modtræk mod Videnskabernes selskab stiftede Langebek da Det kongelige danske selskab for fædrelandets historie og sprog, men da H. fra starten ydede dette al mulig støtte blev venskabet med Langebek alligevel reddet. 1776 blev H. præsident for Videnskabernes selskab, og efter Langebeks død var det ham der reddede Danske selskab fra undergang.

Efter faderen havde H. arvet hovedgården Vesterbygård på Kalundborgegnen, og ved sit ægteskab med den rige, nyadelige Andrea Kirstine Kiærulf overtog han Holmgård og Mølgård i Jylland. Selv havde han kort før ægteskabet opnået nobilitationspatent med ret til at føre navnet Hielmstierne. Efter giftermålet afhændede H. dog sine jordbesiddelser for at fortsætte sin embedskarriere, og fra 1750 til han gik af ved Struensees omordning af kancelliet var H. et flittigt medlem af kancellikollegiet. Med samme flid passede han sit andet embede som højesteretsdommer, og han nød ry som en habil dommer hvis gerning var bestemt af sund sans og retfærdighed.

Det var dog ikke som embedsmand endsige som historiker at H. skulle vinde plads i historien. Som nævnt havde han fra sin tidligste ungdom samlet på bøger, kobberstik og mønter, og han havde gjort rige indkøb på sine rejser ikke alene til sig selv men bl. a. også til den store bogsamler Otto Thott. Det havde egentlig været hans ønske at bevare samlingerne som et fideikommis i familien, men da hans datter og svigersøn M. G. Rosencrone ingen børn fik blev der i stedet oprettet en stiftelse af den efterladte formue, Den Hielmstierne-Rosencroneske stiftelse der stadig er virksom, dels i velgørende øjemed, dels til fremme af videnskab i Danmark og Norge. Mens mønterne kom til Det kongelige møntkabinet blev bogsamlingen 1807 overført til Det kongelige biblioteks danske afdeling hvor den udgør en af bibliotekets fornemste særsamlinger. Det der især gør H.s bogsamling værdifuld er at den ikke blot er en bogelskers samling af sjældne og kuriøse bøger, men et bredt anlagt og storslået eksempel på de sene 1700-års patriotiske ånd. Katalogens titel er i så henseende betegnende: Hielmstiernes Bogsamling tienende til Oplysning af de under den danske Regiering liggende Staters Litteratur. – Katalogen, 1782–85 (udg. J. J. Weber) udkom som resultat af H.s. sidste vilje under tilsyn og med forord af vennen P. F. Suhm. Justitsråd 1747. Etatsråd 1752. Konferensråd 1766. Gehejmeråd 1777. Hv. R. 1774.

Familie

Forældre: islandsk købmand og borgmester i Kbh. Niels Hendriksen (ca. 1672–1745, gift 1. gang med Anna Augusta Brandt, død 1711) og Agnete Birgitte Finckenhagen (1693–1762). Gift 4.8.1747 i Ålborg med Andrea Kirstine Kiærulf, født 19.1.1730 på Halkær ved Nibe, død 19.10.1806 i Kbh. (Petri), d. af godsejer, kancelliråd Søren K. (1693–1730) og Johanne Marie Benzon (1707–76).

Ikonografi

Min. af Cornelius Høyer ca. 1770 formentlig forestillende H. (Fr.borg). Mal. af Jens Juel, 1780 (St.mus.), stukket af J. F. Clemens 1782, kopi med ændret baggrund af C. A. Lorentzen (Vidensk. selskab) og tegnet kopi af J. L. Lund (Thorvaldsens mus.). Medalje af D. J. Adzer, 1780. Buste af H. Beeken (Kgl. bibl.). Afbildet på tegn. af monument (Fr.borg). Buste af Thorvaldsen ca. 1812 (St.mus.), kopi (Kgl. bibl.). -Marmorsarkofag (Petri k.).

Bibliografi

Kilder. Hist. t. IV, 1843 277 299–302 329–31 (breve til Langebek og Jacobi). Danske mag. 6.r.III, 1923 353–66 (breve til Langebek). Sst. V, 1930 329–56 (breve til J. L. Holstein). Sst. 7.r.V, 1949–53 69–74 (rejsebreve). Lit. Chr. Fr. Jacobi: Sorgetale over herr H.

H., 1780 (optr. i forf.s Saml. skr., 1817 77–108). E. C. Werlauff: Hist. efterretn. om det store kgl. bibl., 2. udg. 1844. E. Nystrom: Den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske stiftelse, 1925. G. Galster i Numismatisk foren.s medlemsbl. XIII, 1933 233–39 249–54 265–70 281–88 297–304. Papirer i Kgl. bibl.

Læs også om Henrik Hielmstierne i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Henrik Hielmstierne
Henrik Hielmstierne
1.1.1715-18.7.1780, dansk kancellisekretær og hø ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
fideikommis
(af lat. fidei comissum 'betroet, overladt til ...Artikel i Den Store Danske
amanuensis
oprindelig antikkens betegnelse for en slave, de ...Artikel i Den Store Danske
Vesterbygård
hovedgård (sædegård) nord for Tissø 14 km sydøst ...Artikel i Den Store Danske
historiker
(af lat. historicus ), person, der studerer histori ...Artikel i Den Store Danske
Thott
uradelig skånsk slægt, der med sikkerhed kan ...Artikel i Den Store Danske
Holmgård
i skandinaviske kilder fra slutningen af vikinge ...Artikel i Den Store Danske
Jacob Langebek
  1710-1775, dansk historiker, gehejmearki ...Artikel i Den Store Danske
Andreas Hojer
1690-1739, dansk historiker og jurist, kongelig hist ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
JDJ
18/07/2011
  • Læst 480 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki