Christoffer Eilersen Rosenkrantz

Christoffer Eilersen Rosenkrantz, Christoffer Eilersen (Stygge) Rosenkrantz, til Lynderupgård, d. 7.7.1565 eller kort efter, lensmand. R. – af samtiden oftest kaldet Christoffer Stygge – var 1532 køgemester hos sin fætter Børglumbispen Stygge Krumpen. 1535 var han i fangenskab hos grev Christoffer n.å. nævnes han som hofsinde hos Christian III og deltager i den store reformationsrigsdag. Sin tilknytning til det nordligste Jylland bevarede han idet han 1537 forlenedes med den tidligere bispegård Sæbygård; kun en kortvarig afbrydelse betegnedes ved at han 1538–39 i forening med Claus Rantzau gjorde tjeneste som lensmand på Gotland. 1541–44 var han forlenet med Hald slot hvortil hørte Nørlyng og Fjends herreder, hele Mors samt Spøttrup, Haldkær og Lynderup m.fl. gårde, fra 1542 tillige Rinds og Han herreder; desuden var han stiftslensmand i Viborg stift. I denne betydende stilling fulgte han efter holsteneren Heinrich Blome der havde lagt sig ud med den jyske adel, og hvis fjernelse følgelig betegnede en sejr for det danske aristokrati. Ét af R.s embedshverv var at deltage i vurderingen af det bøndergods inden for stiftet som var forbrudt under Clementfejden. Ved sin afgang fra lenet 1544 købte han af kronen den gamle bispegård Lynderupgård hvortil han siden skrev sig, og hvis endnu bevarede hovedbygning han 1556 lod opføre. Denne blev fra nu af hans hovedsæde; sin part i fædrenegården Hevringholm afstod han 1554, og Sæbygård hvori han 1546 havde fået pant for 1200 mrk.lybsk måtte han 1552 fratræde. Et minde om hans mangeårige virksomhed her har man i Sæby kirkes sengotiske altertavle som nu bevares i Nationalmuseet, og som han har været med til at stifte. 1548 deltog han i brudetoget til Sachsen med Christian IIIs datter Anna. Under syvårskrigen gjorde han tjeneste som søofficer, 1563 under Peder Skram, n.å. som skibschef på "Papegøjen"; i det blodige søslag ved Bornholm 7.7.1565, hvor Otte Rud blev fanget blev han skudt gennem låret og døde af sine sår.