Rasmus Clementsen

Rasmus Clementsen, d. før 24.4, sandsynligvis før 10.2..1529, lensmand. C. er en lige så ejendommelig og gådefuld skikkelse som faderen. Christian II tilbagegav ham 1519 størstedelen af det ved Niels C.s død beslaglagte gods; n.å. forlenedes han med Blæsbjerg (ved Holstebro) samt med Hind, Ulfborg og Vandfuld hrd. som faderen i sin tid havde haft. Han skal have været rå og brutal af karakter og var lidet elsket af såvel adel som borgerskab. Det fik han at føle da han tilfældigt kom til Viborg på dagen for sammensværgelsen mod Christian II 20.1.1525. Ifølge hans egne ord truede de ophidsede borgere med "at lønne ham som Hans Tolder" (Hans Bartholomæussen) hvis han ikke tilsluttede sig oprørerne. At han var hårdt trængt er nok ikke blot en undskyldning over for Christian II. Hans tilslutning synes af ubegribelige grunde så betydningsfuld at de oprørske rigsråder ikke blot tillod ham og hans søskende at tilbagetage så godt som alt faderens beslaglagte gods - derunder også Blæsbjerg -men endog tilføjede den mærkelige forpligtelse at de ikke ville vælge nogen ny konge medmindre denne forbandt sig til at stadfæste den givne tilladelse. Allerede 15.5. udstedte Frederik I denne stadfæstelse; endnu s.å. antog han C. som hofsinde og gav ham brev på al kronens rettighed i Avnsbjerg hovedgård skønt Niels C. havde efterladt sig en ægtefødt søn. Disse begunstigelser forstod C. der havde arvet faderens sjældne forretningsdygtighed til fulde at udnytte. Som lensmand forekommer han derimod ikke under Frederik I.