Dansk Biografisk Leksikon

Frederik de Jonquières

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Frederik de Jonquières, Frederik Lindam Godefroi de Dompierre de Jonquières,  6.10.1854-30.4.1925, overpræsident. Født i Kbh. (Fr. ref.), død sst. (Andreas), begravet sst. (Vestre). de J. blev student 1872 fra Metropolitanskolen, cand.jur. 1878, blev derefter assistent i overformynderiet 1879 og i indenrigsministeriet 1881 hvor han 1893 blev fuldmægtig og 1894 departementschef. 1898 blev han stiftamtmand over Fyns stift og 1909 over Sjællands stift. 1911 udnævntes han til overpræsident i Kbh. 1892–94 var han medlem af kommunalbestyrelsen på Frbg. – de J. havde en skarp intelligens og var af en ligefrem karakter der ikke jog efter popularitet, men alene lod sine handlinger diktere af, hvad han anså for ret. Han varetog med repræsentativ dygtighed de pligter som hans fremstående embeder pålagde ham, og fra alle sider bøjede man sig for hans klare og uhildede afgørelser. Foruden at varetage sine mange repræsentative pligter (bl.a. fra 1910 som formand for Handelsbankens bankråd) deltog han i arbejdet for de vanskeligt stillede og var således fra 1912 medlem af bestyrelsen for Kbh.s understøttelsesforening, fra 1912 formand for Julemærkekomiteen, fra 1917 for repræsentantskabet for friskolebørnsasylerne og fra 1918 for bestyrelsen for kronprinsesse Louises tjenestepigeskole, 1919–20 for den danske forening Norden. Som amtmand på Fyn var han kgl. kommissarius for Nordfynske jernbane og Odense-Kertemindebanen. Staten benyttede sig af hans forhandlings-evne på forskellig måde. Han var således opmand i den svensk-norske rengræsningssag 1910–19 og formand for komiteen vedrørende len og stamhuse 1909–10. Ved det nordiske administrative forbunds dannelse 1918 blev han formand for den danske sektion, og ved sine kundskaber og sin rige erfaring gjorde han sig meget gældende på de første og vanskelige møder med nabolandenes embedsstab. 1914–17 var han formand for det danske bibelselskab. -Kammerherre 1904.

Familie

Forældre: bureauchef i slesvigske ministerium Godefroi Chrétien de Dompierre de J. (1818–83) og Harriet Lindam (1820–84). Gift 27.9.1882 på Nysø med baronesse Jeanina Emilie Stampe, født 11.9.1861 på Kristinelund ved Præstø, død 22.6.1911 i Kbh., d. af kammerherre, lensbaron Henrik S. til Stampenborg (1821–92) og Jonna Drewsen (1827–78).

Udnævnelser

R. 1894. DM. 1897. K.2 1906. K.1 1913. S.K. 1922.

Ikonografi

Malet som barn. Mal. af Knud Larsen, 1920 (Kbh.s rådhus). Posthumt mal. af Hans Henningsen (Kbh.s Handelsbank). Foto.

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll: Slægthåndbogen I, 1900. Samme i Berl. tid. 27.2.1937. III. tid. 25.12.1910. Henrik Vedel i Nord. administrativt t., 1919 60–62. Sig. Thorsen: Ernst de Jonquiéres, H. Kaper, 1944. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Metropolitanskolen
grundlagt i 1209 af biskop Peder Sunesøn som dom ...Artikel i Den Store Danske
departementschef
leder af et departement . ...Artikel i Den Store Danske
fuldmægtig
efter 1919 stillingsbetegnelse for visse offentligt ...Artikel i Den Store Danske
stiftamtmand
statsamtmanden i et stift, se stiftsøvrighed . ...Artikel i Den Store Danske
overpræsident
se Københavns Overpræsidium . ...Artikel i Den Store Danske
intelligens
udtryk om potentialet for eller kompetencen t ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
AugNie
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki