Dansk Biografisk Leksikon

C.F. Gyllembourg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

C.F. Gyllembourg, baron Carl Frederik Gyllembourg (-Ehrensvärd),  7.1.1767-10.5.1815, politiker, landøkonomisk forfatter. Født i Stockholm, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). G. blev 1780 underløjtnant, 1789 løjtnant. For deltagelse i den sammensværgelse der førte til mordet på Gustav III 1792, dømtes han af Svea hovrått til at miste ære, gods og liv ved halshugning, men kongen forandrede dommen til landsforvisning med tab af adelskab og borgerlige rettigheder. Efter forgæves forsøg på at komme i fransk krigstjeneste bosatte han sig i Danmark og antog sin mors navn i let ændret form. Han synes efterhånden at have vundet en vis tillid hos Frederik VI der oprindelig så på ham med naturlig mistillid (fordi han, som han ved en lejlighed skal have sagt til G. selv, mente at "den, der havde været utro mod én herre, også kunne være det mod en anden"); G. virkede stærkt for at Frederik VI skulle blive svensk tronfølger, i den tid dette var på tale. En af hans venner og omgangsfæller i den første tid under hans ophold i Danmark var P. A. Heiberg hvis hustru sluttede sig til ham med endnu varmere følelser. Det er højst sandsynligt, at G.s svenskaristokratiske sans for nobel optræden og væremåde har påvirket den livsopfattelse vi møder i fru G.s senere litterære produktion og også hos stedsønnen, J. L. Heiberg. Fra 1801 boede G. sammen med sin hustru nogle år som landmand på Ruhedal i Gyrstinge ved Ringsted. Den interesse han derved fik for danske agrariske forhold, har sat frugt i et par afhandlinger, særlig en efter hans død offentliggjort besvarelse af et prisspørgsmål fra landhusholdningsselskabet hvori han gør sig til talsmand for en radikal omdannelse af jordbesiddelsens vilkår i retning af forpagtnings- og sammenlægningsfrihed efter engelsk mønster. G. var næppe nogen fremragende begavelse, men interesseret og velmenende. Til den norske rigsforsamling indsendte han 1814 et anonymt forslag til en konstitution for Norge.

Familie

Forældre: generalmajor, friherre Carl Ehrensvard (1713-70, gift 1. gang 1743 med friherreinde Margareta Gyllengranat, 1719-62) og Anna Antoinetta Gyllenborg (1730-89). Gift 17.12.1801 i Kbh. (Nic.) med Thomasine Heiberg, f. Buntzen, (Thomasine G.), født 9.11.1773 i Kbh. (Nic), 11.7.1856 sst. (Holmens), d. af stadsmægler Johan Buntzen (1728-1807) og Anna Bolette Sandgaard (1751-82).

Ikonografi

Gouache af A. U. Berndes ca. 1790. Maleri.

Bibliografi

Johanne Luise Heiberg: P. A. Heiberg og Thomasine G., 1882, 4. udg. m. tillæg og oplysn. ved Aage Friis og J. Rahbek, 1947. Eidsvold 1814, Kria. 1914. L. Bobé i Vor fortid I, 1916 25-36 397-408. Hans Jensen i Dansk udsyn III, 1923 21-37. Lolo Krusius-Ahrenberg: Tyranmördaren C. F. Ehrensvärd, Helsingfors 1947. Samme i Svenska litteratursällsk. Hist. och litteraturhist. studier XXIII, s.å. 284-369 (anm. i Svensk hist. t. LXVIII, Sth. 1948 183-86).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
konstitution
(af lat. constitutio 'indretning, ordning', af co ...Artikel i Den Store Danske
landsforvisning
straf, som afhængig af den begåede gernings alvo ...Artikel i Den Store Danske
halshugning
henrettelse ved afhugning af hovedet med økse ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HaJen
18/07/2011
  • Læst 415 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki