• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Danneskiold-Samsøe

Oprindelig forfatter PStav
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Danneskiold-Samsøe, Christian Frederik Danneskiold-Samsøe, 29.4.1838-3.7.1914, godsejer, politiker. Født i Kbh. (Garn.), død i Kbh., begravet på Gisselfeld. D.-S. blev student 1860, privat dimitteret. Han erhvervede sig ved studierejser i udlandet en alsidig uddannelse i sociale og landøkonomiske spørgsmål, og landøkonomien blev hans særlige virkefelt. 1886 succederede han faderen i besiddelsen af grevskabet Samsøe, hvortil kom - som et af slægtens prærogativer - stillingen som overdirektør for Gisselfeld kloster. I administrationen af disse jordegodser ydede han det fremragende. Men allerede forinden havde han erobret sig en ledende stilling inden for det danske landbrug. Da der i 1877 udbrød kvægpest i Europa, og de engelske landmænd derfor krævede forbud mod indførsel af kvæg fra Kontinentet blev D.-S. ledende medlem af den deputation som Landhusholdningsselskabet sendte til London, og over for parlamentets komité talte han det danske landbrugs sag så slagfærdigt og indsigtsfuldt, at faren for Danmarks vedkommende i væsentligt grad blev afværget. 1878 indvalgtes han i Landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd og var dets præsident 1888-93 da han trak sig tilbage og udnævntes til æresmedlem af selskabet. 1888-1902 var han formand for Dansk skovforening. Ved et suppleringsvalg i 2. kreds 1887 indvalgtes han i landstinget, hvor han havde sæde til 1906. I kraft af sin landbrugsfaglige indsigt gjorde han her et særdeles nyttigt arbejde i udvalgene, ligesom han også på anden måde -således som medlem af jernbanerådet og som formand for statsdyrskuekommissionen - stillede sin arbejdsevne til rådighed. Men i modsætning til svogeren, grev Mogens Frijs, tog han intet selvstændigt politisk initiativ. Han fulgte i den almindelige politik J. B. S. Estrup og blev stående i højres gruppe. Hans repræsentative evner - distingveret af fremtræden som han var, "angliseret" af type, på en gang reserveret og forekommende, "af et overordentlig liberalt og fordomsfrit Tankesæt" (Goos) - blev bl.a. taget i brug under udstillingen 1888 hvor han var en af vicepræsidenterne og formand for landbrugets afdeling. Han var ordensmarskal fra 1904, ordenskansler fra 1911. - Hofjægermester 1863.

Familie

Forældre: lensgreve Christian D.-S. (1800-86) og Elisabeth Brudenell-Bruce (1807-47). Gift 15.9.1867 på Frijsenborg med komtesse Emilie Henriette Dagmar Krag-Juel-Vind-Frijs, født 8.3.1848 på Søbygård ved Hammel, død 4.7.1897 på Gisselfeld, d. af senere lensgreve og konseilspræsident C. E. Frijs (1817-96) og Thyra V. Haffner (1821-81).

Udnævnelser

R. 1877. DM. 1881. K.2 1888. K.1 1893. S.K. 1901. R.E. 1908.

Ikonografi

Afbildet på mal. af O. Bache, 1884, af jagtselskab 1882. Karikatur af K. Gamborg, 1890 (Fr.borg). Mal. af Bache, 1904 (Fr. borg), kopi af Karl Jensen, 1918 (Gisselfeld). Mal. af Bache, 1913 (sst.). Mal. af B. Wegmann (sst.). Tegn. af Sophus Jürgensen (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901-03 583-85. Ugeskr. for landmænd 30.4.1908 266. Berl. tid. 4.7.1914. III. tid, 12.7. s.å. H. Hertel i Tidsskr. for landøkonomi, s.å. 423-32.