Holger Neergaard

Holger Neergaard, Holger Flach de Neergaard,  20.1.1868-11.1.1958, ingeniør, politiker. Født i Gateborg, død i Kbh. Jac, begravet sst. Holmens. N. blev student fra Roskilde katedralskole 1885 og begyndte at studere jura men skiftede studium og blev cand. polyt. 1891. S.å. ansattes han ved anlægget af Hammerhavn på Bornholm og var 1893 beskæftiget ved anlægget af Kbh.s frihavn. 1894 blev han medindehaver af maskinfabrik og jernstøberi-firmaet Ludvigsen og Hermann i Kbh. som han sammen med vennen og kollegaen Aksel Møller drev til 1931 med sanitetsanlæg som speciale. 1898-1903 drev han tillige sammen med A. Møller firmaet Sanitas. 1899 var han medstifter af A/S Marstal gasværk i hvis bestyrelse han sad til 1916 og 1900 medstifter af A/S Badeanstalten Kbh. 1903 blev han medlem af dens bestyrelse og var dens formand fra 1926. Han gjorde en stor indsats for at fremme interessen for folkebadenes sanitære og kulturelle betydning og tog 1937 initiativet til Dansk folkeforening for folkebade hvis næstformand han var til 1945. I industriens organisationsarbejde deltog N. som medlem af bestyrelsen for Foreningen af fabrikanter i jernindustrien i Kbh. 1898-1903 og som medlem af Dansk arbejdsgiver- og mesterforenings hovedbestyrelse og forretningsudvalg 1901-02. Særlig interesse viste han ingeniørstanden som medlem af Dansk ingeniørforenings bestyrelse 1907-16 og som dens formand 1927-30 hvorunder han 1929 ved Polyteknisk læreanstalts 100-års jubilæum præsiderede ved nordisk ingeniørmøde. På fagligt plan lagde han stor energi i udarbejdelsen af licitationsregler 1915 og i samarbejdet med arkitekter. N.s tekniske og industrielle holdning prægede hans politiske indstilling. Han havde lært af samværet med arbejdsgiverforeningens formand Niels Andersen og så i septemberforliget 1899 en arbejdsmarkedets grundlov vidt forskellig fra de foregående årtiers godsejervælde. De Estrupske provisorier havde han været en afgjort modstander af men højremand var han og medvirkede 1900 ved starten af dagbladet Samfundet rettet mod Politiken. Ved suppleringsvalg til landstinget 1903 vragedes han af det gamle højre men valgtes 1910 i Slagelsekredsen hvor venstre undlod at opstille for at sikre hans valg. I folketinget sluttede han sig til det moderate højre og fulgte det i modstanden mod Klaus Berntsens grundlovsforslag. Ved valget 1913 opstillede venstre så egen kandidat i Slagelsekredsen der tilfaldt socialdemokraten senere finansminister H. P. Hansen. N. søgte ikke oftere valg men var 1915 aktiv for at få industrimanden Alexander Foss opstillet og valgt i Kbh. Som folketingsmand foranledigede N. nedsættelsen 1911 af kommissionen om elektrisk drift af Kbh.s boulevardbane og den kbh.ske nærtrafik. Kommissionens betænkning 1915 blev udgangspunkt for den senere S-bane. 1912 argumenterede han for lukning af Hvide Sandegennemløbet mod ingeniør N. C. Monbergs forslag om at beskytte gennemløbet med moler. N.s tekniske erfaring og kendskab til jordbundsforhold førte ham 1918 ind i Gudenåkommissionen og 1925 i kommissionen for afvanding af Tøndermarsken. Han sad i Carlsbergfondets bryggeriråd 1923-45 og var oversynskommissær for Kbh. 1928-45.