Dansk Biografisk Leksikon

J. Wilmann

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

J. Wilmann, Johan Carl Thorvald Wilmann,  7.6.1866-15.11.1928, politiker. Født i Søllerød sg, død i Lyngby, begravet sst. (Sorgenfri kgd.). W.s slægt havde gennem flere led hørt til i arbejderboligerne ved de historiske fabrikker langs Mølleåen, og han kendte fra barnsben de endnu dengang herskende patriarkalske forhold på "møllerne" fra retten som fra vrangen. Han stod i lære i Kbh., blev maskinarbejder og tog 1887 maskinisteksamen. Han deltog i den faglige bevægelse, organiserede arbejderne på Brede og blev 1890 forretningsfører, senere redaktør for Social-Demokraten for Lyngby og omegn, ɔ: han begyndte som bladbud og agitator i det vidtstrakte distrikt og fik efterhånden jordbunden beredt for sit parti og dets presse. 1894-1903 var han medlem af bestyrelsen for De fattiges kasse og 1897-1903 af skolekommission og sogneråd i Søllerød. 1903 flyttede han til Lyngby for at forestå Social-Demokratens nyoprettede kontor, der, blev 1907 medlem af Lyngby-Tårbæk sogneråd, og da socialdemokraterne 1913 erobrede flertallet afløste han højremanden E. Piper som formand. Gennem 16 år stod han nu i spidsen for denne kommune hvis stærke befolkningstilvækst i dette tidsrum sprængte landsbyrammerne, og hvis forvandling til bysamfund frembød talrige tekniske, sociale og kulturelle opgaver. Med et klart blik for hvad denne udvikling kræjvede, praktisk anlagt og rig på virkelyst var han sjælen i en række reformer, bl.a. moderniseringen af veje og trafikforhold, skolevæsenets i omordning og bygning af nye skoler i Lyngby, Virum, Rådvad og Tårbæk, indretningen af de kommunale boliger for aldersrentenydere som blev banebrydende for en vigtig nydannelse inden for den sociale forsorg. Den skarpe modstand W. oprindelig mødte fra kommunens konservative veg efterhånden for en almindelig anerkendelse af hans fremsynede administration, og dette i forbindelse med hans ligevægtige, joviale væsen gjorde at han i sine senere år stod som den uanfægtede, populære sognekonge i vor største landkommune.

V. blev 1919 formand for Kbh.s amts sogneråds-forening, 1926 for Nærumbanen og havde flere andre fælleskommunale hverv. Men også som rigsdagsmand udførte han en betydelig gerning. Han blev 1901 opstillet til folketinget i Lyngby jog sejrede over Piper med få stemmer, faldt . 1903, valgtes 1906, faldt 1909, valgtes 1910, men (faldt igen 1913. 1915 blev han opstillet og valgt i Hillerød, men fra 1918 valgtes han i den nu omlagte Lyngby-Amagerkreds og repræsenterede denne til sin død. Han tog ikke nævneværdig del i den storpolitiske debat men var en solid, saglig arbejdskraft for sit parti, stærkt benyttet i udvalgsarbejdet og ordfører i mange, særlig kommunale spørgsmål og skattesager (herunder brændevins-, restaurations-, chokoladeskat), blev efterhånden partiets grundskyldekspert, talte ved behandlingen af automobillov og jernbaner, naturfredning, skovvæsen m.m. 1924-26 sad han i finansudvalget og var partiets finanslov-ordfører. Han var medlem af forsvarskommissionen 1906-08 og af militærkommissionen 1919-22. Fra 1909 var han medlem af overskyldrådet. Svigtende helbred tvang ham 1927 til at tage orlov fra det meste af sit offentlige arbejde og han genvandt ikke sin arbejdsevne.

Familie

Forældre: indsidder, arbejdsformand på Ørholm papirfabrik Emil Thorvald W. (1836-1912) og Johanne Marie Emilie Dahl (1836-84). Gift 21.6.1891 i Kbh. (b.v.) med Anna Johanne Jørgine Ingeborg Robertson, født 16.4.1865 i Kbh. (Helligg.), død 6.8.1932 i Lyngby, d. af formskærer Frederik Mouritz R. (1810-73) og Mathea Marie Eleonora Christensen (1836-98).

Ikonografi

Mal. af Preben Wilmann, 1921. Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget). Relief af Johs. Bjerg på mindestøtte, 1929 (Lyngby). Buste af Anker Hoffmann udst. 1934. Foto.

Bibliografi

C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets årh. II, 1904 584. Socialdemokraten 8.5.1906, 16.11. og 19.11.1928. Politiken 7.6.1926 og 16.11.1928. Preben Wilmann i Lyngbybogen II, 1946 42-52.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Rådvad
bebyggelse i Jægersborg Hegn ved Mølleåen nord f ...Artikel i Den Store Danske
Brede
villakvarter m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune nord ...Artikel i Den Store Danske
naturfredning
se fredning og Naturbeskyttelsesloven . ...Artikel i Den Store Danske
Virum
oprindelig landsby, nu boligkvarter i Lyngby-Ta ...Artikel i Den Store Danske
maskinarbejder
faglært håndværker, der fremstiller og reparerer mas ...Artikel i Den Store Danske
Mølleåen
Nordsjællands længste å, 36 km med et afvandings ...Artikel i Den Store Danske
Social-Demokraten
1874-1959 navnet på dagbladet Aktuelt . ...Artikel i Den Store Danske
Søllerød
forstad 16 km nord for København; ca. 32.000 ind ...Artikel i Den Store Danske
forvandling
metamorfose , i zoologien betegnelse for st ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
OBertolt
18/07/2011
  • Læst 535 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki