Johannes Fog-Petersen

Johannes Fog-Petersen,  23.11.1879-2.12.1966, politiker, stiftsprovst. Født i Alslev, Ribe amt, død på Frbg., urne på Søndermark kgd. F.-P. blev student fra Roskilde katedralskole 1899, cand.teol. 1905 og var forstander for højskolen for unge handelsmedhjælpere Købmandshvile ved Rungsted 1905-14. Levende optaget af tidens spørgsmål gik han ind i politik og var 1913-20 valgt til folketinget af de radikale i Højrupkredsen. Han deltog i udvalgsarbejdet med retsreformen og sad i den dansk-vestindiske kommission, værgerådskommissionen og den store skolekommission 1919-23. F.-P.s livfulde medleven i døgnets problemer og begivenheder førte ham ind i journalistik som redaktør 1914– 21 af Nykøbing Dagblad der i hans redaktørtid forenedes med andre radikale blade på Lolland-Falster til Lolland-Falsters Venstreblad. -F.-P. havde som folketingsmand og redaktør arbejdet for at menigheden i Vålse fik N. P. Arboe Rasmussen til præst selv om biskop C. Wegener nægtede ham kollats, og efterfulgte 1921 Arboe-Rasmussen som præst i Vålse. 1927 flyttede F.-P. til Hans Tausens kirke i Kbh. og var 1931-49 stiftsprovst for Fyn, provst for Odense købstads provsti og sognepræst ved Skt. Knuds kirke i Odense. Han var 1930 opstillet som grundtvigianernes kandidat til bispevalg i Ålborg, men blev slået af Indre missions kandidat. Sit grundtvigske tilhørsforhold havde han tilkendegivet som medarbejder ved Højskolebladet 1910-28 og som rejsepræst for Kirkeligt samfund af 1898 i 1920erne, men nærmede sig efterhånden Kirkeligt centrum hvis bestyrelse han var medlem af 1934-50. Ved bispevalget i Odense 1938 opstilledes han mod grundtvigianernes kandidat Hans Øllgaard der fik flest stemmer og udnævntes til biskop. Under 1930ernes debat om en ny folkeskolelov gik F.-P. stærkt ind for bevarelse af gejstligt tilsyn med folkeskolen og fastholden ved en bekendende religionsundervisning. Han var 1934-45 formand for Kirkeligt forbund der arbejdede for dette skole- og kirkepolitiske syn og stod 1935-36 Frank Buchmans Oxford-bevægelse nær i håb om at frugtbargøre den for Kirkeligt forbund. Såvel i sine yngre dages radikalisme som i sin senere centrumsøgende virksomhed gav han sine synspunkter markante udtryk.