Dansk Biografisk Leksikon

N.P. Andreasen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

N.P. Andreasen, Niels Peter Andreasen,  25.7.1881-8.7.1962, politiker, parcellist. Født i Nyrup, Fyrendal sg, død i Forsinge, Udby sg., begravet på Mørkøv kgd. Som søn af en skovkører på godset Holsteinborg oplevede A. indefra landarbejdernes barske livsvilkår. Den sociale opstigning mod en tilværelse som selvstændig landmand syntes spærret af mangelen på sådanne fundamentalfaktorer som jord, kapital og uddannelse. Efter nogle års virksomhed som tjenestekarl kom A. imidlertid 1901 til Høng højskole og fik under et fireårigt ophold her som elev og karl sin sociale og politiske bevidsthed skærpet gennem mødet med forstander Anders Jørgensens husmandsprogram. I 1909 fik han sit eget husmandssted på Ubby mark ved Kalundborg, og 12 år senere var han i stand til at købe en større bedrift i Forsinge. Allerede 1912 indledte han sin offentlige karriere som organisationsmand og politiker, idet han samtidig blev indvalgt i De sjællandske husmandsforeningers bestyrelse og i det lokale sogneråd. Organisationsvejen førte ham over næstformandsposten (1917) til formandsstolen 1929 som afløser for Niels Frederiksen, mens den politiske karriere via sogneråd (1912–24) og amtsråd (1916–35) ledte frem til hvervet som folketingsmand for det radikale venstre 1929, valgt i Kristjan Pedersens gamle kreds, Odsherredkredsen. Efter Jens Holdgaards død 1936 blev han formand for De samv. danske husmandsforeninger (til 1951).

Meget betegnende indledte han sin rigsdagsvirk-somhed som sit partis jordpolitiske ordfører 28.11.1929, men opnåede aldrig den indflydelse som forgængeren Niels Frederiksen kunne mønstre. Til gengæld var han som organisationsleder sammen med Holdgaard med til at lede husmandsbevægelsen over i nye baner da L.S.-bevægelsens eksplosive fremvækst (se Knud Bach) fra efteråret 1930 tvang de eksisterende organisationer til at tage deres hidtidige linje op til revision. Løsenet blev et samarbejde med landboforeningerne og andelsudvalget i landbrugsrådets regi fra juni 1932. Som formand for to ekstraordinære reguleringsorganer, landbrugsministeriets kvæg- og kødreguleringsud-valg og landbrugsministeriets kvæg- og kødeksportudvalg fik A. en vigtig og byrdefuld opgave, ikke mindst fordi denne sektor var særlig kriseramt, men gennem et velovervejet opbud af organisationspolitisk fasthed og et venligt, ja gemytligt væsen red han de fleste storme af. Hans styrke lå så afgjort på det formidlende, administrative plan, hvorimod formatet ikke helt strakte til i hvervet som stedfortræder for landbrugsrådets ledende præsident 1936–40. Det kan da også diskuteres om han ved at anbefale sin organisation at træde ud af rådsarbejdet november 1939 i konsekvens af indre uenighed om valutapolitikken, styrkede husmændenes erhvervspolitiske stilling. I nogen grad blev denne svækkelse dog opvejet af A.s virksomhed som medlem af vareforsyningsrådet 1940–52. 70 år gammel trak han sig tilbage fra alle tillidsposter.

Familie

Forældre: husmand, skovkører Jørgen A. (1846– 1932) og Kirstine Nielsen (1841–1917). Gift 15. 5.1909 i Finderup med Karen Petersen, født 28. 2.1885 sst., død 30.9.1970, d. af skrædder Niels P. (1843–1927) og Katrine Hansen (1844–1932).

Ikonografi

Mal. af Johs. Nielsen og af Alb. Naur, udst. 1954. Foto.

Bibliografi

Husmandshjemmet 1962, nr. 28, 4 21. Fridlev Skrubbeltrang: Den danske husmand II, 1954.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om N.P. Andreasen
N.P. Andreasen
Niels Peter Andreasen , 1881-1962, dansk politi ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
husmandsbevægelsen
opstod i Danmark omkring 1900 på baggrund af ...Artikel i Den Store Danske
Mørkøv
by 14 km sydvest for Holbæk; 1744 indb. (2004). ...Artikel i Den Store Danske
parcellist
oprindelig en bruger af en parcel , dvs. et jordsty ...Artikel i Den Store Danske
Niels Frederiksen
23.2.1874-20.12.1951, dansk politiker og husmand ...Artikel i Den Store Danske
Holsteinborg
hovedgård (sædegård) og gods 12 km SØ for Skæ ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
EHP
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki